UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er sket en løbende udvikling i fortolkningen af associeringsaftalen med Tyrkiet, der har ført til en udvidelse af det område, som aftalen omhandler, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 430 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 430:

Vil ministeren redegøre for, om der er sket en løbende udvikling i fortolkningen af

associeringsaftalen med Tyrkiet, der har ført til en udvidelse af det område, som

aftalen omhandler? Hvordan er mulighederne for at ændre eller opsige aftalen

med Tyrkiet? Mener ministeren, at udlændingeområdet burde være undtaget fra

aftalen? Er det korrekt forstået, at tyrkiske statsborgere kan undtages fra nye

regler med reference til aftalen, selvom reglerne omfatter alle

–

også egne stats-

borgere?

Svar:

Det lægges til grund, at spørgsmålet i sin helhed alene vedrører de regler i As-

socieringsaftalen mellem EU og Tyrkiet mv., som ligger inden for udlændinge- og

integrationsministerens ressort, og som omhandler personers frie bevægelighed

og har betydning for de danske familiesammenføringsregler.

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fælles-

skab og Tyrkiet en associeringsaftale, som senere er blevet suppleret med en til-

lægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80

af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaf-

talen (Associeringsaftalekomplekset). Formålet med aftalen er at styrke de øko-

nomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet på forskellige om-

råder, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Associeringsaftalekomplekset giver økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og

deres familiemedlemmer særlige rettigheder til at fortsætte et lovligt ophold i EU,

f.eks. Danmark. Der er redegjort nærmere herfor i besvarelse af 19. marts 2018 af

spørgsmål nr. 75 (EUU alm. del) og i besvarelse af 21. marts 2018 af spørgsmål nr.

78 (EUU alm. del).

Tillægsprotokollen til Associeringsaftalen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80

indeholder såkaldte stand still-klausuler, som indebærer, at Tyrkiet og medlems-

27. marts 2019

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 3439

672312

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der er sket en løbende udvikling i fortolkningen af associeringsaftalen med Tyrkiet, der har ført til en udvidelse af det område, som aftalen omhandler, til udlændinge- og integrationsministeren

staterne ikke efter deres ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer

henholdsvis etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, og at

der ikke må indføres begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til be-

skæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået op-

holds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

EU-Domstolen har fastslået, at stand still-klausulerne i tillægsprotokollen og i

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 er af samme art og forfølger samme formål.

Stand still-klausulernes anvendelsesområde og rækkevidde er nærmere fastslagt

ved en række af EU-Domstolens domme, som bl.a. har medført, at der er sket en

udvikling på området for familiesammenføring.

EU-Domstolen tog i dom af 10. juli 2014 i sagen C-138/13, Dogan, for første gang

stilling til rækkevidden af stand still-klausulen i tillægsprotokollen i forhold til de

nationale betingelser for familiesammenføring ved første indrejse i en situation,

hvor en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger med ophold i en medlemsstat ønsker

familiesammenføring med et familiemedlem, der ikke selv er eller agter at være

økonomisk aktiv.

På baggrund af Associeringsaftalens formål og EU-Domstolens retspraksis forud

for Dogan-dommen var det den danske opfattelse, at Associeringsaftalekomplek-

set ikke omfattede herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres adgang til

familiesammenføring.

Efter den tidligere danske opfattelse var stand still-klausulerne således ikke til

hinder for, at der kunne vedtages nye og skærpede betingelser for herboende

økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres adgang til familiesammenføring med

ægtefæller, der ikke agter at være økonomisk aktive, da sådanne betingelser ikke

vedrører den første indrejse for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af en

økonomisk frihed.

Justitsministeriet vurderede dommen i et notat af 17. september 2014, som ved

brev af samme dato blev sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik (Alm. del

–

bilag 140). Justitsministeriet konkluderede bl.a., at den

hidtidige danske opfattelse ikke kunne opretholdes, idet dommen måtte antages

at have den betydning, at stand still-klausulerne skulle anses for at omfatte betin-

gelserne for adgang til familiesammenføring for familiemedlemmer til herboende

økonomisk aktive tyrkiske statsborgere således, at klausulerne kan være til hinder

for, at der over for denne gruppe indføres nye restriktioner, som er strengere end

dem, der fandt anvendelse på henholdsvis tidspunktet for tillægsprotokollens

ikrafttræden for Danmark den 1. januar 1973 og ikrafttræden den 1. december

1980 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

EU-Domstolen fastslog imidlertid også i Dogan-dommen, at en ny og strengere

restriktion er forbudt,

medmindre

den 1) er begrundet i et tvingende alment hen-

syn, 2) er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige mål og 3) ikke

går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Det betyder, at der

Side

2/3

trods stand still-klausulerne alligevel kan indføres nye begrænsninger for familie-

sammenføring, hvis disse kan begrundes og er proportionale.

Det fremgår af Justitsministeriets notat, at familiesammenføringsbetingelserne i

udlændingeloven i forbindelse med deres indførelse er vurderet at være begrun-

det i tvingende almene hensyn, såsom modvirkning af tvangsægteskaber og inte-

grationens fremme, og er anset for egnede til at opnå de angivne formål og for at

opfylde proportionalitetskravet. På baggrund af en nærmere analyse konkludere-

de Justitsministeriet, at dommen ikke gav grundlag for at antage, at udlændinge-

lovens betingelser for familiesammenføring skulle ændres. Udlændingelovens

regler for familiesammenføring finder således anvendelse i forhold til tyrkiske

statsborgere, der er omfattet af Associeringsaftalekomplekset, og deres familie-

medlemmer.

I dom af 12. april 2016 i sagen C-561/14, Genc, besvarede EU-Domstolen spørgs-

mål forelagt af Østre Landsret vedrørende integrationskravet i udlændingelovens

daværende § 9, stk. 16 (nu stk. 20), der finder anvendelse i visse sager om familie-

sammenføring med børn. EU-Domstolen fastslog, at hensynet til at sikre en vel-

lykket integration af udlændinge kan udgøre et tvingende alment hensyn. Med

henvisning til, at kravet kun fandt anvendelse for ansøgninger om familiesammen-

føring, som blev indgivet efter 2 års fristen, fandt EU-Domstolen imidlertid, at

proportio alitetskravet ikke var opfyldt, idet kravet førte til ”usa

e hæ ge de

resultater”. EU-Domstolen

konkluderede på den baggrund, at kravet ikke kunne

begrundes. Ved lov nr. 664 af 8. juni 2016 blev reglen ændret således, at 2-

årsfristen udgik.

I den verserende sag ved EU-Domstolen om det tidligere tilknytningskrav (sag C-

89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet) skal Domstolen tage stilling

til spørgsmål fra Østre Landsret vedrørende tilknytningskravets forenelighed med

stand still-klausulen i afgørelse nr. 1/80. Generaladvokatens forslag til afgørelse

blev fremsat den 14. marts 2019. Forslaget er ikke bindende for Domstolen.

Dommen forventes afsagt inden for nogle måneder.

For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at ændre eller opsige Asso-

cieringsaftalekomplekset henvises der til svar af 10. januar 2019 på udvalgets

spørgsmål nr. 256 (alm. del), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark ikke ensidigt

kan opsige associeringsaftalen, da den er indgået mellem EU og Tyrkiet i medfør

af traktatens bestemmelser. Tilsvarende kan Danmark ikke ensidigt ændre aftalen.

Inger Støjberg

Charlotte Barslev

Side

3/3