UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges ret til tandlægebehandling i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 429 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 429:

Vil ministeren redegøre for flygtninges ret til tandlægebehandling i Danmark her-

under besvare følgende spørgsmål:

–

Hvad er de samlede offentlige udgifter til tandbehandling af asylansøgere og

flygtninge med opholdstilladelse i 2016, 2017 og 2018?

–

Hvad er den gennemsnitlige udgift til tandlægebehandling for en asylansøger og

en flygtning for årene 2016, 2017 og 2018?

–

Hvad er de forventede udgifter til tandlægebehandling af asylansøgere og flygt-

ninge bliver i 2019?

–

Er det muligt at ændre på reglerne for tandlægebehandling, så asylansøgere, der

endnu ikke har fået deres sag afgjort, ikke er omfattet af den gratis tandlægebe-

handling?

–

Er det muligt at ændre på reglerne for tandlægebehandling, så flygtninge med

midlertidig opholdstilladelse, ikke er omfattet af den gratis tandlægebehandling?

Svar:

Jeg skal indledningsvis oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug

for besvarelsen har indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, Beskæftigelsesmi-

nisteriet og Sundheds- og Ældreministeriet, som indgår i den samlede besvarelse,

og hvortil jeg kan henholde mig.

Vedrørende spørgsmålet om flygtninges ret til tandlægebehandling kan det

oplyses, at nyankomne flygtninge i de første tre år i Danmark, efter at kommunen

har overtaget ansvaret for den pågældende flygtning, har adgang til at søge hjælp

til dækning af udgifter til tandbehandling efter integrationsloven § 36, hvis den

pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis tandbehandlingen er nødvendig og hel-

bredsmæssigt velbegrundet. Bestemmelsen svarer til § 82 i lov om aktiv socialpo-

litik.

29. april 2019

Koncernøkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 4415

686704

Side

1/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges ret til tandlægebehandling i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Der kan kun ydes hjælp til betaling, hvis tandlægeudgiften ikke dækkes efter an-

den lovgivning. Derudover kan personer, der modtager integrationsydelse efter

lov om aktiv socialpolitik, og som er omfattet af integrationsloven, få tandlæge-

udgifter dækket efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen er ret-

tighedsbestemt, og der er for målgruppen adgang til at få dækket udgifter, der

ligger ud over en egenbetaling på 600 kr. Egenbetalingen af tandlægeudgifterne

kan herefter søges dækket efter § 36 i integrationsloven.

I forlængelse af Aftale om finansloven for 2019 er det aftalt at ændre reglerne, så

integrationslovens § 36 fremover finder anvendelse de første fem år

–

og ikke som

i dag tre år

–

efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændin-

gen, og at udlændinge omfattet af integrationslovens kapitel 6, herunder § 36,

alene kan modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Dog kan ud-

lændingen samtidig modtage hjælp bl.a. efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik,

som ikke findes tilsvarende i integrationsloven. Reglerne træder i kraft den 1. ja-

nuar 2020.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om flygtninges ret til tandlægebehandling

har Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere indhentet nedenstående

bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som jeg kan henholde mig til:

”Det

er en betingelse for at kunne få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

at den enkelte person har lovligt ophold i Danmark. Flygtninge, som har få-

et opholdstilladelse efter udlændingeloven, har således lovligt ophold i

Danmark, og vil

–

hvis de opfylder øvrige betingelser

–

kunne få hjælp efter

lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til udgifter til

sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dæk-

kes efter anden lovgivning, hvis en person ikke har økonomisk mulighed for

at betale udgifterne selv. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er

nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Tilsvarende gælder efter § 36

i integrationsloven, som omfatter udenlandske statsborgere med opholds-

tilladelse, som er omfattet af integrationslovens bestemmelser i de første

tre år, efter at kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende.

Efter § 82 a i samme lov yder kommunen tilskud til betaling for tandpleje til

personer, som modtager ydelser efter loven svarende til integrationsydel-

ses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Tilskud til betaling af

tandpleje er således et retskrav for borgere, som er omfattet af målgrup-

pen. Behandling skal derfor som udgangspunkt ikke forhåndsgodkendes.

Dog skal kommunen forhåndsgodkende behandlingsforløb, der overstiger

10.000 kr.

Der kan ydes følgende tilskud: Personer fra 18 år til og med 24 år kan få til-

skud til dækning af 100 pct. af personens egne udgifter til tandpleje, som

årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Personer fra 25 år til og med 29

år, som modtager integrationsydelse men ikke danskbonus, eller som mod-

Side

2/7

tager uddannelseshjælp men ikke aktivitetstillæg eller barselstillæg, kan og-

så få tilskud til dækning af 100 pct. af personens egne udgifter til tandpleje,

som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Andre personer, som er 25

år eller derover, og som modtager integrationsydelse og danskbonus, ud-

dannelseshjælp og aktivitetstillæg, barselstillæg eller andre ydelser efter lo-

ven svarende til kontanthjælpsniveau, kan få tilskud til dækning af 65 pct. af

personens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling

på 600 kr. Efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik, jf. ovenfor, kan der søges

o tilskud til dæk i g af ege etali ge .”

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at ændre på reglerne for

tandlægebehandling for asylansøgere

–

herunder asylansøgere, der endnu ikke

har fået deres sag afgjort

–

vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at

der inden for Danmarks internationale forpligtelser ikke er mulighed for at afskæ-

re asylansøgeres vederlagsfri adgang til

nødvendige

sundhedsmæssige ydelser,

herunder tandlægebehandling.

En sundhedsmæssig ydelse anses i praksis for nødvendig, hvis den er smertelin-

drende eller uopsættelig. En behandling anses for uopsættelig, hvis den ikke kan

vente, fordi tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici for livsvarige

mén, udvikling af svær progression af sygdom eller kronificering af tilstanden.

Asylansøgere har i dag en begrænset adgang til vederlagsfri tandlægebehandling.

Det følger af Udlændingestyrelsens retningslinjer for bevilling af tandbehandling

til voksne asylansøgere mv., at en kosmetisk eller forebyggende tandbehandling

ikke anses for nødvendig. Tandbehandlingen må endvidere ikke være konserve-

rende, medmindre det er som led i smertebehandling. Herudover skal behandlin-

gen tage højde for asylansøgerens situation, i hvilken forbindelse det vurderes,

om udlændingen antages at være i stand til at vedligeholde den foreslåede be-

handling i lyset af tandstatus, mundhygiejne mv.

–

også ved en eventuel tilbage-

venden til hjemlandet.

For så vidt angår mindreårige asylansøgere under Udlændingestyrelsens forsør-

gelse har disse som udgangspunkt adgang til samme sundhedsmæssige ydelser

som herboende børn. Det følger af anerkendelse af retten til sygedomsbehandling

og princippet om ligebehandling efter FN's børnekonvention.

Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af UUI (Alm. del) spørgsmål nr. 319.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at ændre på reglerne for

tandlægebehandling, så flygtninge med midlertidig opholdstilladelse ikke er om-

fattet af den gratis tandlægebehandling, har Udlændinge- og Integrationsministe-

riet indhentet nedenstående bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, hvortil jeg lige-

ledes i det hele kan henholde mig:

”Det vurderes u iddel art ikke at være i overe sste

else

ed reglerne

om forbud mod forskelsbehandling at afskaffe reglerne for tilskud til tand-

Side

3/7

behandling alene for en bestemt gruppe baseret på opholdstilladelsens ka-

rakter, idet det ikke anses for et objektivt begrundet sagligt formål.

Såfremt det ønskes at begrænse adgangen til det rettighedsbaserede tand-

tilskud efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik, kan der i stedet indføres et

generelt optjeningskrav svarende til de optjeningsprincipper, der gælder for

en række andre offentlige ydelser.

Det vurderes som sagligt at anvende et optjeningsprincip, hvorefter en per-

son, hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal have op-

holdt sig i Danmark i en vis periode for at kunne modtage tilskud efter § 82

a i lov o aktiv so ialpolitik.”

Vedrørende spørgsmålet om offentlige udgifter til tandbehandling af asylansø-

gere i 2016, 2017 og 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for

besvarelsen indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig

til:

”Efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 1., 1. pkt., dækker Udlændingestyrel-

sen udgifterne til asylansøgeres underhold og nødvendige sundhedsmæssi-

ge ydelser. Mindreårige asylansøgere har samme ret til sundhedsydelser

som danske børn. Voksne asylansøgere har ret til nødvendig sundhedsbe-

handling. En sundhedsmæssig ydelse er nødvendig, hvis den er enten smer-

telindrende eller uopsættelig.

Udgifterne til sundhedsbehandling, herunder tandbehandling afholdes på

finanslovens § 14.32.02. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl.

på henholdsvis taksten til almen sundhedsbetjening, som udbetales til ope-

ratørerne i forhold til antallet af beboere, samt under de særlige social- og

sundhedsydelser, hvortil der kræves forudgående godkendelse fra Udlæn-

dingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen har alene mulighed for at opgøre udgifterne til de

tandbehandlinger, som ligger under de særlige social- og sundhedsydelser,

hvortil der kræves forudgående godkendelse fra Udlændingestyrelsen. Det

er ikke muligt for Udlændingestyrelsen at udskille den del af udgifterne, der

afholdes under taksten til almen sundhedsbetjening, som vedrører tandbe-

handling, fra den del af udgifterne som vedrører øvrig sundhedsbetjening.

Det skyldes, at indkvarteringsoperatørerne får en samlet takst.

Til brug for besvarelsen har Udlændingestyrelsen derfor indhentet oplys-

ninger fra indkvarteringsoperatørerne om deres samlede udgifter til tand-

behandling i 2017 og 2018. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke har

kunnet indhente oplysninger fra Langeland Kommune samt Thisted Kom-

mune, da de ophørte som indkvarteringsoperatører i henholdsvis 2017 og

2018 og dermed ikke længere har personale på indkvarteringsområdet. De

personer, der har været indkvarteret i regi af disse operatører, er derfor i

Side

4/7

tabellen trukket fra det samlede antal årspersoner for at give et retvisende

billede af udgifterne pr. årsperson.

Tabellen nedenfor viser de samlede årlige udgifter til tandbehandling til

asylansøgere samt de gennemsnitlige årlige udgifter til tandbehandling pr.

asylansøger i 2016, 2017 og 2018. Antallet af indkvarterede asylansøgere er

opgjort som årspersoner, det vil sige som et gennemsnit for hele året af an-

tallet af indkvarterede asylansøgere.

Tabel 1. Udgifter til tandbehandling til asylansøgere

År

Samlede udgifter (mio.

kr.)

Antal indkvarterede

årspersoner

Udgift pr. indkvarteret

årsperson (kr.)

2016

21,7

13.861

1.568

2017*

6,8

6.225

1.085

2018

4,4

4.35

1.01

* Uden oplysninger fra Langeland Kommune og Thisted Kommune

Udlændingestyrelsen henviser derudover til besvarelsen af 10. marts 2017

af spørgsmål nr. 495, stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10.

februar 2017. Af denne besvarelse fremgår de samlede årlige udgifter til

tandbehandling til asylansøgere samt de gennemsnitlige årlige udgifter til

tandbehandling pr. asylansøger i 2014, 2015 og 2016."

Til spørgsmålet om offentlige udgifter til tandbehandling af flygtninge i 2016, 2017

og 2018 kan det oplyses, at det ikke er muligt at foretage en isoleret opgørelse af

udgifterne til tandbehandling til flygtninge efter integrationslovens § 36.

Efter de nuværende regler i integrationslovens § 45, stk. 2, refunderer staten 50 %

af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. lovens kapitel 6, herunder i

forbindelse med udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, jf. lovens §

23 f, og udgifter til hjælpemidler efter lovens § 24 a, stk. 2. Disse udgifter konteres

samlet i det kommunale regnskabssystem, og uanset om de vedrører nyankomne

flygtninge eller øvrige udlændinge, som er omfattet af integrationsloven. Det er

derfor ikke muligt herudfra eller på baggrund af øvrige tilgængelige data særskilt

at isolere udgifterne til tandbehandling til nyankomne flygtninge, hverken for den

enkelte kommune eller for kommunerne samlet set.

Det bemærkes, at kommunerne fremover endeligt afholder udgifterne til hjælp i

særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6, herunder til hjælp til tandbe-

handling efter integrationslovens § 36. Der henvises til den nye § 45, stk. 2 og 3,

som træder i kraft den 1. januar 2020, jf. lov nr. 174 af 27. februar 2019.

Side

5/7

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

om de samlede offentlige udgifter til tandbehandling endvidere indhentet bidrag

fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst:

”Udgifter til ta d eha dli g efter §

i lov o aktiv so ialpolitik ka ikke

opgøres særskilt, idet de registreres sammen med udgifter til hjælp til syge-

behandling m.v.

Den hjælp, der er ydet efter reglerne om det rettighedsbaserede tandtil-

skud efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik fremgår af nedenstående tabel,

herunder til gruppen af borgere med opholdsgrundlag som flygtning efter

udlændingeloven.

Tabel 2. Skønnet hjælp til særlig tandbehandling efter aktivlovens § 82a

2016

Skønnede udgifter

efter LAS § 82a

Flygtninge

Heraf flygtninge,

der fik asyl 2016-

2018

Udgifter i mio. kr.,

alle modtagere

Gennemsnitlige

udgifter (afrundet)

Flygtninge

Flygtninge, der fik

asyl 2016-2018

Gns. for alle mod-

tagere

138

2017

--- mio. kr. ---

144

122

2018

--- tilskud pr. år i kr. ---

5600

6000

5200

6000

6900

5400

6100

5000

Anm.: Udgifterne til flygtninge er opgjort på basis af en stikprøve, svarende til de udgifter,

STAR har oplysninger om fra KMD AKTIV, hvilket dækker cirka halvdelen af kommunernes

udgifter. Fx viser STARs data, at godt 3 pct. af udgifterne i stikprøven vedrørende 2016 blev

afholdt til personer, som fik asyl i 2016. Dermed skønnes denne gruppe at have fået tilskud

svarende til 4 mio. kr. i 2016.

* Kommunernes regnskab 2016, 2017. For 2018 er udgifterne skønnet på baggrund af stats-

regnskabet.

Kilde: STAR’s opgørelser på aggru d af KMD AKTIV

Pensionister med opholdsgrundlag som flygtning vil også som øvrige pensi-

onister - beroende på indkomst- og formueforhold - kunne modtage hel-

bredstillæg til tandpleje efter lov om social pension. Det er imidlertid umid-

delbart ikke muligt at opgøre udgifterne hertil, idet der ikke foreligger fyl-

destgørende registerbaserede oplysninger på området, som kan lægges til

gru d for e såda opgørelse.”

Side

6/7

Til brug for en yderligere afdækning af de offentlige udgifter til flygtninges tand-

behandling har Udlændinge- og Integrationsministeriet ligeledes rettet henven-

delse til Sundheds- og Ældreministeriet, som har oplyst følgende:

"Sundheds- og Ældreministeriet har forsøgt at indhente bidrag fra Sund-

hedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt

at identificere gruppen 'flygtninge'. Derfor er det ikke muligt at isolere be-

stemte udgifter til denne gruppe"

I forhold til spørgsmålet om de forventede udgifter til tandlægebehandling af

asylansøgere i 2019 har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet oplys-

ninger fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

"Udlændingestyrelsen budgetterer ikke særskilt på de enkelte sundheds-

ydelser, der leveres som led i den samlede sundhedsbehandling af asylan-

søgere. Der budgetteres således alene med en samlet takst til henholdsvis

almen sundhedsbetjening og særlige social- og sundhedsydelser. Det er på

den baggrund ikke muligt for styrelsen at give et skøn over de forventede

udgifter til tandbehandling af asylansøgere i 2019."

Endelig har Udlændinge-og Integrationsministeriet har indhentet oplysninger fra

Beskæftigelsesministeriet vedrørende spørgsmålet om de forventede udgifter til

tandlægebehandling af flygtninge i 2019, som jeg kan henholde mig til:

”Udgifter e i

til særligt ta dstilskud efter §

a i lov o aktiv

social-

politik til personer, der har opholdsgrundlag som flygtninge i Danmark,

skø es ed oge usikkerhed at ligge på sa

e iveau so i

.”

Inger Støjberg

Søren Larsen

Side

7/7