Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2031981_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0032/40-0244
1017382
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
18. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om ministeren vil redegøre for den påtænkte politiindsats i forbindelse med det planlagte bønnemøde på Rådhuspladsen i København den 1. juni 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for den påtænkte politiindsats i forbin-
delse med det planlagte bønnemøde på Rådhuspladsen i Køben-
havn den 1. juni 2019 herunder redegøre for, hvordan politiet
forholder sig til, at der i lighed med tidligere år planlægges del-
tagelse af private muslimske vagtværn, der skal sikre ro og or-
den under arrangementet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Rigspolitiet ind-
hentet et bidrag fra Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at Københavns Kommune over
for Københavns Politi har oplyst, at kommunen har meddelt til-
ladelse til afholdelse af et arrangement den 1. juni 2019 på Rå-
dhuspladsen i København.
Københavns Politi har fra Københavns Kommunes er-
hvervsportal indhentet et dokument vedrørende arrangementet.
Det fremgår heraf, at Rådhuspladsen er reserveret til et arrange-
ment ved navn ”Iftar på Rådhuspladsen”, og at der vil være fæl-
lesspisning og taler i forbindelse hermed. Der fremgår ikke op-
lysninger om, hvorvidt der vil blive udøvet vagtvirksomhed i
forbindelse med arrangementet.
Københavns Politi kan mere generelt oplyse, at de oplysninger,
som politikredsen modtager i forbindelse med en anmeldelse om
en forsamling, som udgangspunkt lægges uprøvet til grund.
Giver oplysningerne i anmeldelsen anledning til tvivl, eller er
det efter Københavns Politis vurdering nødvendigt at indhente
yderligere oplysninger – for eksempel i forhold til vurdering af
sikkerhedsmæssige foranstaltninger – er det politikredsens
praksis at rette henvendelse til arrangøren af den anmeldte for-
samling.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at når politikredsen
modtager oplysninger om, at et arrangement forventes afholdt,
vil politikredsen altid overveje behovet for politiindsats eller
indgriben efter politilovens § 7, stk. 3 eller 4 (fare for betydelig
forstyrrelse af den offentlige orden, fare for enkeltpersoners el-
ler det offentliges sikkerhed eller fare for den offentlige fred),
også selvom der i forhold til det konkrete arrangement ikke
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om ministeren vil redegøre for den påtænkte politiindsats i forbindelse med det planlagte bønnemøde på Rådhuspladsen i København den 1. juni 2019, til justitsministeren
fremgår oplysninger herom.
Københavns Politis vurdering af behovet for politimæssig ind-
sats m.m. vil imidlertid først finde sted, når tidspunktet for ar-
rangementet nærmer sig, idet forholdene på dette tidspunkt, her-
under oplysning om det forventede antal deltagere og de fysiske
rammer, er afgørende for vurderingen.
Københavns Politi har afsluttende oplyst, at politikredsen som
følge af ovenstående ikke på nuværende tidspunkt kan oplyse, i
hvilket omfang Københavns Politi vil være til stede under arran-
gementet, der planlægges afholdt den 1. juni 2019 på Rådhus-
pladsen i København. Københavns Politi forventer imidlertid, at
der vil blive foretaget lejlighedsvist tilsyn med det planlagte ar-
rangement. I den forbindelse vil Københavns Politi forfølge
eventuelle strafbare forhold, som politikredsen måtte få kend-
skab til, herunder overtrædelse af tildækningsforbuddet. Desu-
den er Københavns Politi opmærksomme på, at udøvelse af
vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang,
kræver særlig tilladelse af politiet.”
3