UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om at en del herboende flygtninge med opholdstilladelse i det skjulte rejser på ferie eller familiebesøg i det land, de påstår at være flygtet fra, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 388 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 388:

Vil ministeren forholde sig til, at en del herboende flygtninge med opholdstilladel-

se i det skjulte rejser på ferie eller familiebesøg i det land, de påstår at være flyg-

tet fra, og forholde sig til at familiesammenførte til herboende flygtninge gør det

samme, samt besvare følgende spørgsmål:

• Fi der i istere det ri eligt, at herboe de flygt i ge og fa iliesa

e førte

til flygtningen i det skjulte rejser på ferie eller familiebesøg i hjemlandet?

• Fi der i istere , at ferierejse eller besøg i hje la det ka være e god i dika-

tor på, at hjemlandet eller dele heraf trods alt er sikkert nok, og at et beskyttel-

sesgrundlag i Danmark derfor næppe længere er tilstede?

• Hvor stort er o fa get af de e ”ferie-flygtninge-trafik” eve tuelt skø et , og

hvad vil ministeren gøre for at pågribe herboende

”flygt i ge” og fa iliesa

e -

førte, der rejser på besøg i hjemlandet?

• Hvor a ge herboe de flygt i ge og fa iliesa

e førte til flygt i ge har de

seneste fem år mistet deres opholdstilladelse i Danmark, fordi de ulovligt har væ-

ret på ferie eller besøg i hjemlandet?

• Vil i istere overfor herboe de flygt i ge og fa iliesa

e førte til flygt i -

ge oplyse, at der er muligheder for at rejse på besøg i hjemlandet, hvis det sker

som et led i en repatriering?

Svar:

Det er efter regeringens opfattelse helt uacceptabelt, hvis udlændinge, der har

opholdstilladelse som flygtninge i Danmark, rejser på ferie eller andet kortereva-

rende ophold i hjemlandet, når de har oplyst over for de danske myndigheder, at

de risikerer forfølgelse i det pågældende land.

Hvis man er familiesammenført til en flygtning i Danmark er situationen dog en

anden.

1. marts 2019

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 2300

652695

Side

1/6

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om at en del herboende flygtninge med opholdstilladelse i det skjulte rejser på ferie eller familiebesøg i det land, de påstår at være flygtet fra, til udlændinge- og integrationsministeren

En udlænding, der er familiesammenført med en herboende flygtning, har op-

holdstilladelse her i landet som følge af den familiemæssige tilknytning til en her-

boende person, og typisk fordi familien ikke kan henvises til at udøve familielivet i

et fælles hjemland, hvor flygtningen fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse.

Den familiesammenførte udlænding har således ikke opholdstilladelse her i landet

under henvisning til, at den pågældende selv har et beskyttelsesbehov i forhold til

flygtningens hjemland.

Det betyder også, at den familiesammenførte udlænding kan rejse på kortevaren-

de ferie i hjemlandet, uden at det har indvirkning på den pågældendes egen op-

holdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af pkt. 2-4 i

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst føl-

gende:

”1.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, at en tidsbegrænset

eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, når en flygtning

rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myn-

dighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at flygtningen risikerer

forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, og forholdene, der har begrun-

det opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at flygtningen ikke

længere risikerer sådan forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og

Videre fremgår det af udlændingelovens § 19, stk. 3, at en opholdstilladelse

kan inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det

tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. Ved afgørelse om

inddragelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4,

skal det tillægges betydelig vægt, at flygtningen ved frivilligt at rejse til det

land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at

flygtningen risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, selv har

skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen,

har ændret sig på en sådan måde, at flygtningen ikke længere risikerer forføl-

gelse, jf. udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Efter udlændingelovens § 31 må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor

den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling, eller hvor den pågældende ri-

sikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A,

nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse

til et sådant land.

Udlændingestyrelsen kan løbende blive bekendt med oplysninger om eller

indikationer på, at en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens

Side

2/6

§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, har foretaget rejser af kortere eller længere varig-

hed til hjemlandet. Styrelsen kan bl.a. blive bekendt med dette via indberet-

ninger fra politi og kommuner, ligesom det kan fremgå af ansøgninger om

familiesammenføring og ansøgninger om forlængelse af asyltilladelser, at

flygtninge har foretaget rejser til hjemlandet.

Når Udlændingestyrelsen bliver bekendt med eller ser indikationer på, at en

flygtning har foretaget rejser til hjemlandet, vurderer styrelsen, om der er

grundlag for at inddrage den pågældendes opholdstilladelse. I givet fald ind-

kaldes flygtningen til en samtale, hvor det søges belyst, om den pågældende

har foretaget rejser til hjemlandet, og om forholdene, der har begrundet

flygtningens opholdstilladelse, derved har ændret sig på en sådan måde, at

den pågældende ikke længere risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en

tilbagevenden til hjemlandet.

Såfremt det kan lægges til grund, at en flygtning har været rejst til hjemlan-

det, er der en formodning for, at forholdene, der har begrundet opholdstilla-

delsen, har ændret sig. Det er herefter op til flygtningen selv at sandsynliggø-

re, at den pågældende fortsat risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en

tilbagevenden til hjemlandet.

Det bemærkes, at det forhold, at en flygtning har været rejst til sit hjemland,

ikke nødvendigvis i sig selv er udtryk for, at flygtningen ikke længere risikerer

forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland. Der lægges ved vurderingen

heraf bl.a. vægt på, om flygtningen har oplevet konflikter under sit ophold i

hjemlandet, hvor i hjemlandet flygtningen har opholdt sig, begrundelsen for

rejsen, og om flygtningen vil kunne udsendes til sit hjemland, jf. udlændinge-

lovens § 31, som beskrevet ovenfor.

I forbindelse med oprettelse af en inddragelsessag modtager og indhenter

Udlændingestyrelsen en række oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Disse oplysninger findes fx i samtalereferater, breve og dokumenter og indgår

i styrelsens behandling af den konkrete inddragelsessag. Oplysningerne er

gemt i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, men

det er kun en delmængde af oplysningerne, der registreres som metadata i

det elektroniske sagsbehandlingssystem, og som derfor kan udtrækkes til sta-

tistiske oversigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, ansøgerens navn,

afgørelsens udfald og lignende.

Oplysninger om flygtningens eller den familiesammenførtes rejse til hjemlan-

det er ikke registreret som metadata i sagsbehandlingssystemet på en sådan

måde, at oplysningerne kan udtrækkes statistisk. Det er derfor ikke muligt på

baggrund af registreringsgrundlaget at oplyse, hvor mange flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge, der har foretaget rejser til hjemlandet. Det er

heller ikke muligt at udtrække statistiske oversigter over afgørelser om ind-

dragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt til flygt-

ninge eller familiesammenførte til flygtninge, der er truffet med henvisning til

Side

3/6

flygtningens rejse til hjemlandet, på baggrund af registreringsgrundlaget i det

elektroniske sagsbehandlingssystem.

Udlændingestyrelsen har i stedet foretaget en manuel gennemgang af afgø-

relser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstil-

ladelser i de seneste 5 år truffet af styrelsen (1. instans), hvorefter det er un-

dersøgt, om der ligeledes er truffet afgørelse om inddragelse/nægtelse af for-

længelse vedrørende familiesammenførte til de pågældende flygtninge.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4,

kun vedrører flygtninge. Familiesammenførte til sådanne flygtninge kan såle-

des rejse på korterevarende ferie i hjemlandet, uden at dette har indvirkning

på de familiesammenførtes opholdstilladelser. Imidlertid kan de familiesam-

menførtes opholdstilladelser blive inddraget eller nægtet forlænget som kon-

sekvens af, at flygtningen får inddraget/nægtet forlænget sin opholdstilladel-

se. Dette forudsætter dog, at de familiesammenførte ikke bevarer deres op-

holdstilladelser af andre årsager.

Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen i perioden fra 1. januar 2014 til

18. februar 2019 har truffet 10 afgørelser om inddragelse/nægtelse af for-

længelse af en flygtnings opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §

7 med henvisning til den pågældendes rejse til hjemlandet. Der er ikke truffet

afgørelse om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for

familiesammenførte til de flygtninge, der er omfattet af de 10 afgørelser.

Opgørelsen for 2014-2018 er endelig, opgjort på baggrund af registreringer i

udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem og en efter-

følgende manuel gennemgang. Opgørelsen for 2019 er foreløbig, opgjort på

baggrund af registreringer i det elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 18.

februar 2019 og en efterfølgende manuel gennemgang.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-

hed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journali-

serings- og sagsstyringssystem, og ikke som et egentligt statistiksystem.

Af aftale om finansloven for 2018, side 18, fremgår:

”Regeri ge og Da sk Folkeparti er e ige o , at a so flygt i g i Da -

mark ikke skal kunne tage på ferie i sit hjemland, uden at det har konsekven-

ser for ens opholdstilladelse i Danmark. Det er udlændingemyndighedernes

erfaring, at visse flygtninge foretager rejser af kortere varighed til deres hjem-

land, efter de er meddelt asyl i Danmark. Aftaleparterne er enige om, at kon-

trollen af flygtninges rejser til hjemlandet skal styrkes. Det aftales, at der fore-

tages en stikprøvekontrol af ca. 800 udvalgte ansøgninger om forlængelse af

tidsbegrænsede opholdstilladelser i 2018 med henblik på at afdække eventu-

elle sager om flygtninges rejser til hjemlandet. Kontrollen indebærer bl.a.

screening af flygtninges aktiviteter på sociale medier. Vurderer udlændinge-

Side

4/6

myndighederne, at der er behov for yderligere kontrol, udvælges ansøgnin-

gerne til en mere dybdegående kontrol, hvor rejsedokumenter mv. inddrages

i sagsbehandlingen. Søgningen på sociale medier og gennemgang af rejsedo-

kumenter mv. forventes også at kunne afdække eventuelle sager om svig i re-

lation til flygtningens nationalitet mv. Der afsættes 17,5 mio. kr. i 2018 til ini-

tiativet”.

Udlændingestyrelsen har pr. 24. februar 2019 kontrolleret 596 ansøgninger

om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser i forbindelse med stik-

prøvekontrol med henblik på at afdække eventuelle sager om flygtninges rej-

ser til hjemlandet. I 591 af de kontrollerede sager har der ikke været grundlag

for at nægte at forlænge opholdstilladelse på baggrund af en flygtnings rejser

til hjemlandet eller på andet grundlag.

1 af de resterende 5 sager er afsluttet uden afgørelse, da den pågældende er

udrejst af Danmark, og der er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af

opholdstilladelsen i 4 sager. I 3 af de 4 sager er der truffet afgørelse om næg-

telse af forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af ændrede forhold, og

i 1 af de 4 sager er der truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af op-

holdstilladelsen på baggrund af svig. Ingen af afgørelserne i de 5 sager er så-

ledes truffet under henvisning til en rejse foretaget til hjemlandet.

Opgørelsen er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udlændinge-

myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 24. februar 2019 og

en efterfølgende manuel gennemgang. Generelt bemærkes, at de statistiske

oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det elektroniske sagsbehand-

lingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem, og ik-

ke som et egentligt statistiksystem.

Udlændingestyrelsen bemærker, at der i flere af de 596 kontrollerede ansøg-

ninger om forlængelse har været indikationer på, at en flygtning har foretaget

rejser til hjemlandet, primært på baggrund af fund på de sociale medier. Da

der er en stor usikkerhed forbundet med verificeringen af disse oplysninger,

har det i de pågældende sager ikke været muligt for styrelsen at lægge til

grund, at de pågældende flygtninge har foretaget rejser til deres hjemlande.

Det vil forudsætte en omfattende og ressourcekrævende manuel gennem-

gang af de 596 sager, hvis antallet af sager, hvor der har været indikationer

på, at en flygtning har foretaget rejser til hjemlandet, skal opgøres. Udlæn-

dingestyrelsen har ikke fundet anledning til at sætte en sådan manuel gen-

nemgang i værk til brug for besvarelsen.

Udlændingestyrelsen henviser i øvrigt til vedhæftede besvarelser af 3. sep-

tember 2018 af spørgsmål nr. 865-866, stillet af Udlændinge- og Integrations-

udvalget de

. juli

8.”

Side

5/6

Kommunerne har i forbindelse med den løbende opfølgning på integrations-

kontrakten og som led i den almindelige beskæftigelsesindsats pligt til systematisk

at vejlede om mulighederne for at repatriere. I den sammenhæng modtager den

enkelte information om, hvilken støtte den pågældende kan modtage og hvordan

den enkelte kan forberede sig på at træffe en kvalificeret beslutning om repatrie-

ring. Som led i forberedelse til repatriering er der mulighed for at deltage i praktik

eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidli-

gere opholdsland.

I tilfælde, hvor en udlænding ønsker yderligere information om de konkrete mu-

ligheder og betingelser for at modtage støtte til frivillig repatriering i forhold til

den enkeltes situation, kan den kommunale sagsbehandler henvise vedkommen-

de til en individuel og uddybende rådgivning hos Dansk Flygtningehjælp, som i dag

varetager rådgivningsopgaven for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

6/6