Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 383 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
1. marts 2019
Spørgsmål nr. 383:
Utrygheden i området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård er fortsat stor.
Hvad vil ministrene gøre her og nu og på lidt længere sigt for at mindske utryghe-
den i området omkring Bording, Isenvad og andre steder i nærområdet?
Svar:
Regeringen og Dansk Folkeparti blev med Aftale om finansloven for 2019 enige
om at etablere et nyt udrejsecenter på Lindholm, som ligger mere isoleret end
Kærshovedgård, og hvor der ikke er naboer i umiddelbar nærhed.
Etableringen af et nyt udrejsecenter sker blandt andet, fordi regeringen og Dansk
Folkeparti ønsker at adskille de forskellige grupper, der i dag bor på Udrejsecenter
Kærshovedgård.
Derudover er regeringen med finanslovsaftalen for 2019 blevet enige med Dansk
Folkeparti om at skærpe straffen markant for udlændinge på tålt ophold og krimi-
nelle udviste, der bryder deres pligter til at opholde sig på centeret og melde sig
hos politiet. Dette betyder, at udlændinge, der ikke overholder deres disse pligter
i videre omfang vil kunne straffes med fængsel.
Strafskærpelserne vil blandt andet få betydning for visse beboergrupper på Udrej-
secenter Kærshovedgård, som således i højere grad vil kunne frihedsberøves,
såfremt de ikke overholder deres pligter på centeret.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af UUI (alm. del) spm. 382 og
justitsministerens besvarelse af samme spørgsmål.
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 2812
660826
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1