Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2024009_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. marts 2019
Internationalt Politikon-
tor
Katrine Hjortnæs
2019-0032/40-0232
1001542
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 381 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 1. februar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-
riksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om ministeren vil oplyse, om det er muligt for politiet at køre udrykning fra lokalstationen på Udrejsecenter Kærshovedgård til akutte anmeldelser i udrejsecentrets nærområde? Og hvis ikke, vil ministeren så forklare hvorfor, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 381 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det er muligt for politiet at køre ud-
rykning fra lokalstationen på Udrejsecenter Kærshovedgård til
akutte anmeldelser i udrejsecentrets nærområde? Og hvis ikke,
vil ministeren så forklare hvorfor?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis skal Rigspolitiet oplyse, at det fremgår af afta-
len om Finanslov 2017, at der skal være politi til stede døgnet
rundt på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Rigspolitiet har indhentet et bidrag fra Midt- og Vestjyllands
Politi, som har oplyst, at politiet i henhold til finanslovsaftalen
prioriterer at være til stede døgnet rundt på centeret for at kunne
gribe hurtigt ind, hvis der opstår behov for at kunne sikre ro og
orden på selve centeret.
For at sikre tilstedeværelsen døgnet rundt sker vagtskiftet f.eks.
på udrejsecenteret. Således kører den afløste patrulje først retur
til politigården i Herning, når mødende patrulje er ankommet til
udrejsecenteret.
Midt- og Vestjyllands Politi har i forlængelse heraf oplyst, at
under hensyntagen til ovennævnte prioritering er udgangspunk-
tet, at politipersonalet på Kærshovedgård primært er beskæfti-
get med sagsbehandling og varetagelse af den krævede døgnbe-
manding på centret.
Baggrunden herfor er, at såfremt patruljen på Udrejsecenter
Kærshovedgård blev disponeret til en udrykningskørsel, ville
der i den pågældende periode ikke være politimæssig tilstede-
værelse på udrejsecenteret.
Der er dog ofte i dagtimerne yderligere politipersonale til stede,
som har en tæt kontakt til lokalsamfundet og i et vist omfang
håndterer akutte henvendelser fra lokalsamfundet.
Det er således, på visse tidspunkter af døgnet, muligt at foretage
udrykning fra Udrejsecentret, uden at dette betyder en fravigelse
af kravet om permanent polititilstedeværelse på Udrejsecentret,
men det er udgangspunktet, at udrykninger skal disponeres fra
politikredsens almindelige patruljeberedskab.
2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om ministeren vil oplyse, om det er muligt for politiet at køre udrykning fra lokalstationen på Udrejsecenter Kærshovedgård til akutte anmeldelser i udrejsecentrets nærområde? Og hvis ikke, vil ministeren så forklare hvorfor, til justitsministeren
Det bemærkes afslutningsvis, at der er iværksat øget patrulje-
ring i udrejsecentrets lokalområde for at fastholde en meget syn-
lig patruljering og tilstedeværelse i Bording by.”
3