UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om hvilken adgang henholdsvis Kriminalforsorgen og politiet har til beboeres værelser på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark uden beboernes samtykke og henholdsvis med og uden beboernes tilstedeværelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 372 (alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 372:

Vil ministeren redegøre for, hvilken adgang henholdsvis Kriminalforsorgen og

politiet har til beboeres værelser på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjæls-

mark uden beboernes samtykke og henholdsvis med og uden beboernes tilstede-

værelse, herunder for de nævnte myndigheders adgang til uden dommerkendelse

at gennemsøge beboernes private ejendele?

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes oplysninger om, hvilken

adgang politiet har til beboernes værelser som led i politiets varetagelse af opga-

ver i henhold til udlændingeloven. Min besvarelse indeholder på den baggrund

ikke en redegørelse for, hvorvidt politiet som led i efterforskning mv. af strafbare

forhold har adgang til beboernes værelser.

Jeg har endvidere forstået spørgsmålet således, at der spørges til kriminalforsor-

gens varetagelse af opgaver som indkvarteringsoperatør i henhold til reglerne i

udlændingeloven. Min besvarelse indeholder derfor heller ikke en redegørelse

for, om kriminalforsorgen som straffuldbyrdende myndighed har adgang til bebo-

ernes værelser i forbindelse med afsoning i fodlænke på bopælen efter reglerne i

kapitel 13 b i straffuldbyrdelsesloven eller i forbindelse med varetægtsfængsling i

fodlænke efter udlændingelovens § 35 b.

Udlændingeloven indeholder en række regler om anvendelse af tvangsindgreb

over for udlændinge.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 10, kan dokumenter og genstande, der må an-

tages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning

til andre lande, tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. I den forbindelse

22. febuar 2019

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 1887

644154

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om hvilken adgang henholdsvis Kriminalforsorgen og politiet har til beboeres værelser på udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjælsmark uden beboernes samtykke og henholdsvis med og uden beboernes tilstedeværelse, til udlændinge- og integrationsministeren

finder retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb, herunder visitation, og kapi-

tel 73 om ransagning samt reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74

anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre

fængselsstraf.

Tilsvarende gør sig gældende, når politiet skal undersøge, om en udlænding har

tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til sit og sin families underhold mv.

Det indebærer, at politiet konkret kan ransage et værelse i forbindelse med vare-

tagelsen af ovennævnte opgaver.

De nævnte indgreb skal foretages i overensstemmelse med retsplejelovens regler,

hvilket bl.a. indebærer, at ransagning og eventuel efterfølgende beslaglæggelse

alene vil kunne foretages på baggrund af en retskendelse, medmindre den pågæl-

dende meddeler samtykke til indgrebet. I praksis vil der ofte være behov for, at

indgrebene foretages uden indhentelse af en forudgående retskendelse, idet ind-

grebets øjemed ville forspildes, hvis man skulle afvente en retskendelse. I disse

tilfælde vil politiet, hvis udlændingen anmoder herom, inden for 24 timer skulle

forelægge afgørelsen for retten til efterfølgende godkendelse.

Kriminalforsorgen driver udrejsecentrene på vegne af Udlændingestyrelsen.

Der er ikke fastsat regler i udlændingeloven for indkvarteringsoperatørernes, her-

under kriminalforsorgens, adgang til beboeres værelser i forbindelse med vareta-

gelse af opgaven som indkvarteringsoperatør. Det retlige grundlag er almindelige

anstaltsforhold. Det indebærer, at personalet på udrejsecenteret kan skaffe sig

adgang til en beboers værelse i forbindelse med den almindelige drift og i forbin-

delse med f.eks. misligholdelse. Det kan f.eks. være ved tilsyn og vedligeholdelse

af diverse installationer.

Når personalet skaffer sig adgang til en beboers værelse, sker dette altid ud fra et

sagligt hensyn og under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige grund-

sætninger, herunder om proportionalitet.

Personalet vil som udgangspunkt indhente udlændingens samtykke, men hvis

formålet er akut, kan det være nødvendigt for personalet at skaffe sig adgang

uden samtykke. Det kan f.eks. være i situationer med brand, vandskade eller lig-

nende.

Det følger af operatørkontrakten, at Kriminalforsorgen løbende skal gennemføre

tilstedeværelseskontrol og dermed kontrollere, om en beboer er udeblevet fra

udrejsecentret. Det kan i den forbindelse være nødvendigt for Kriminalforsorgen

Side

2/3

at skaffe sig adgang til en beboers værelse for at udføre tilstedeværelseskontrol,

hvis der er grund til at tro, at beboeren ikke opholder sig på centret.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3