UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om den økonomiske gevinst som følge af det stigende antal af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet i beskæftigelse i siden folketingsvalget i 2015, til finansministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

24. april 2019

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 365

(Alm. del) af 18. januar 2019

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den økonomiske gevinst som følge af det stigende an-

tal af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet i beskæfti-

gelse i siden folketingsvalget i 2015? I den forbindelse bedes ministeren redegøre

for, hvad det forøgede råderum som følge af besparelsen svarer til i potentielle of-

fentlige ansættelser eksemplificeret ved antallet inden for følgende personalegrup-

per:

- Sygeplejersker

- Pædagoger og pædagogmedhjælpere

- Skolelærere

- Læger

- Politibetjente

- Sosu-assistenter

Svar

Siden folketingsvalget i 2015 er beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesam-

menførte til flygtninge gået markant frem. Antallet af 18-64-årige i denne gruppe i

beskæftigelse er steget fra godt 11.000 personer i 2. kvartal 2015 til knapt 24.000

personer i 3. kvartal 2018,

jf. figur 1.

Fremgangen i antal beskæftigede skyldes i høj grad, at en større andel af gruppen

er kommet i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen for 18-64-årige flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge er således steget med 17 pct.-point fra 2. kvartal

2015 til 3. kvartal 2018,

jf. figur 2.

Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen

blandt 18-64-årige personer af dansk herkomst i samme periode steget med knapt

3 pct.-point.

Var beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte til flygt-

ninge forblevet på 2015-niveau, ville der i 3. kvartal 2018 have været godt 9.500

færre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse. Godt ¾ af

den samlede stigning i antallet af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge siden 2. kvartal 2015 skyldes således stigningen i beskæftigelsesfre-

kvensen. Resten af den samlede beskæftigelsesfremgang på knapt 12.500 personer

skal ses i lyset af, at der navnlig som følge af flygtningetilstrømningen i 2015 i dag

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om den økonomiske gevinst som følge af det stigende antal af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet i beskæftigelse i siden folketingsvalget i 2015, til finansministeren

Side 2 af 3

er flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder

med opholdstilladelse i Danmark end i 2. kvartal 2015.

Figur 1

Antal i beskæftigelse

1.000 personer

Figur 2

Beskæftigelsesfrekvens

Pct.

15K2

15K4

16K2

16K4

17K2

17K4

18K2

15K2

15K4

16K2

16K4

17K2

17K4

18K2

Anm.: Figur 1 og figur 2 angiver en sæsonkorrigeret beskæftigelse blandt 18-64-årige flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge. Figur 1 og figur 2 er baseret på alle flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge, der er kommet til Danmark fra 1997 og frem. Opholdsgrundag tildelt før 1997 fremgår ikke af

Danmarks Statistiks registre.

Kilde: Egne beregninger.

Den stigende beskæftigelsesgrad blandt flygtninge og familiesammenførte til flygt-

ninge har bidraget positivt til den samlede velstand. De godt 9.500 flere beskæfti-

gede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der skyldes stigningen i be-

skæftigelsestilbøjeligheden, vurderes at have bidraget til stigningen i faktisk BNP

svarende til en stigning på godt 5 mia. kr. (2019-niveau) over perioden med be-

skæftigelsesfremgangen.

Den stigende beskæftigelsesfrekvens har også bidraget til at forbedre den faktiske

offentlige saldo. Fremgangen skønnes at forbedre den faktiske offentlige saldo i

2018 med i omegnen af 0,1 pct. af BNP eller ca. 2 mia. kr. i forhold til, hvis be-

skæftigelsesfrekvensen var forblevet uændret på 2015-niveau.

Beskæftigelsesfremgangen afspejler både forbedrede konjunkturer, gennemførte

tiltag og stigende opholdstid blandt gruppen af flygtninge og familiesammenførte

til flygtninge, idet beskæftigelsesgraden erfaringsmæssigt stiger med opholdstiden.

Hertil kommer andre mulige sammensætningseffekter med hensyn til flygtninges

oprindelsesland, alder og køn, uddannelsesbaggrund mv.

Fremgangen i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

kan imidlertid ikke opdeles i, hvor meget, der afspejler konjunkturfremgangen, og

I beregningerne er det lagt til grund, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninges månedsløn er ca. 60 pct. af den

gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigedes månedsløn. Derved tages der højde for både produktivitetsforskelle og forskelle i ar-

bejdstid mellem flygtning og familiesammenførte til flygtninge og den gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigede. Det bemærkes,

at beskæftigelsesfremgangen både vurderes at afspejle gennemførte tiltag og den generelle fremgang i dansk økonomi.

Side 3 af 3

hvor meget, der skyldes strukturbetingede effekter. Der kan derfor heller ikke vur-

deres strukturelle effekter af fremgangen, herunder en isoleret virkning på det fi-

nanspolitiske råderum.

Finansministeriets metoder til opgørelse af den samlede strukturelle beskæftigelse

og den strukturelle offentlige saldo indeholder som udgangspunkt de samlede

virkninger af ændringer i regler og adfærd mv. for alle herkomstgrupper under ét.

Det kan oplyses, at den samlede strukturelle beskæftigelse skønnes at være steget

fra 2,78 mio. personer i 2015 til 2,85 mio. personer i 2018, dvs. med ca. 70.000

personer, herunder som følge af reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Den del af stigningen i flygtninges beskæftigelse, der måtte være strukturel

–

her-

under som følge af gennemførte tiltag, stigende opholdstid mv.

–

indgår som ud-

gangspunkt i disse tal.

Det kan til illustration oplyses, at en strukturel stigning i erhvervsfrekvensen for

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der måtte svare til en fremgang i

den strukturelle beskæftigelse på fx 5.000 personer, isoleret set vil svare til en for-

bedring af den strukturelle offentlige saldo på godt 1 mia. kr.

Regeringen har gjort meget for at fremme flygtninge og familiesammenførte til

flygtninges beskæftigelse. Der er bl.a. blevet indført en integrationsydelse og lavet

en mere virksomhedsrettet integrationsindsats, herunder at alle flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge som udgangspunkt mødes som jobparate. Så sent

som i februar i år har regering og arbejdsmarkedets parter forlænget aftalen om in-

tegrationsgrunduddannelsen, der skal hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister