UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om den økonomiske konsekvens for Danmark, hvis vi forudsætter, at asyltilstrømningen i 2016, 2017 og 2018 havde ligget på det samme niveau som i 2015, til finansministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

19. marts 2019

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 364

(Alm. del) af 18. januar 2019

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den økonomiske konsekvens for Danmark, hvis vi

forudsætter, at asyltilstrømningen i 2016, 2017 og 2018 havde ligget på det samme

niveau som i 2015? Med andre ord; hvad ville de potentielle offentlige merudgifter

have været, hvis antallet af asylansøgere i både 2016, 2017 og 2018 havde været

lige så højt som i 2015? I den forbindelse bedes ministeren redegøre for, hvor

mange offentligt ansatte man potentielt skulle afskedige for at dække en sådan

ekstra udgift eksemplificeret ved antallet for følgende personalegrupper i det of-

fentlige:

–

Sygeplejersker

–

Pædagoger og pædagogmedhjælpere

–

Skolelærere

–

Læger

–

Politibetjente

–

Sosu-assistenter

Svar

I perioden fra 00’erne frem til 2012

ansøgte ca. 5.100 personer i gennemsnit årligt

om asyl i Danmark. Antallet steg til ca. 7.500 i 2013, ca. 14.800 i 2014 og nåede ca.

21.300 i 2015. Siden 2015 er antallet faldet til ca. 3.500 i 2018.

Når asyltilstrømningen ændrer sig vil det være forbundet med ændringer i både de

offentlige udgifter og indtægter. Hvordan ændringer i antallet af asylansøgere vil

slå igennem på befolkningstallet, beskæftigelsen og de offentlige finanser afhænger

overordnet blandt andet af:

(1) Anerkendelsesprocenten, dvs. hvor stor en andel, som får tilkendt opholdstil-

ladelse og dermed indgår i befolkningstallet. Sagsbehandlingen tager endvidere

en vis tid, således at en ændring i antallet af asylansøgere med forsinkelse slår

igennem i et ændret antal opholdstilladelser.

(2) Familiesammenføringer, dvs. hvor mange familiemedlemmer, der efterføl-

gende over nogle år sammenføres med de, som får opholdstilladelse.

(3) Afledte virkninger via fødsler, dødsfald og genudvandring.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om den økonomiske konsekvens for Danmark, hvis vi forudsætter, at asyltilstrømningen i 2016, 2017 og 2018 havde ligget på det samme niveau som i 2015, til finansministeren

Side 2 af 5

(4) Beskæftigelsesgraden, som typisk stiger med opholdstiden. Beskæftigelsesgra-

den har betydning for virkningen på skatteindtægter og udgifter til overførsels-

indkomst mv.

Tidligere beregninger foretaget inden for rammen af de mellemfristede fremskriv-

ninger har vist, at ændringer i asyltilstrømningen er omtrent neutrale for det fi-

nanspolitiske råderum på mellemfristet sigt,

jf. Øget flygtningetilstrømning lægger pres på

de offentlige finanser (fm.dk fra april 2016).

Det skyldes, at selve størrelsen af råderum-

met ved fx en stigning i asyltilstrømningen ikke kun påvirkes af de stigende udgif-

ter til indkomstoverførsler, men også af de stigende skatteindtægter fra de nytil-

komne, som kommer i beskæftigelse og betaler indkomstskat og moms mv. Disse

to effekter går stort set ud med hinanden på mellemfristet sigt.

I tilrettelæggelsen af finanspolitikken gælder det, at udgifterne til fx integrations-

program samt det øgede udgiftspres på de offentlige serviceydelser ved en øget til-

strømning (eller reduceret udgiftspres ved en reduceret tilstrømning) skal afholdes

inden for de finanspolitiske rammer, herunder gældende udgiftslofter og det fi-

nanspolitiske råderum målt ved den beregningsteknisk højest mulige offentlige

forbrugsvækst. Det offentlige forbrug mv. ændrer sig altså ikke mekanisk med æn-

dret befolkningssammensætning mv., men er bestemt af, hvad der er plads til af

udgiftsvækst inden for de fastsatte udgiftslofter og målene for den strukturelle

saldo.

Således vil en mere afdæmpet asyltilstrømning være omtrent neutral for det fi-

nanspolitiske råderum i et mellemfristet perspektiv, men udgiftspresset inden for

rammerne vil alt andet lige være reduceret. Eksempelvis vil en mere afdæmpet

asyltilstrømning betyde en lavere vækst i det beregnede demografiske træk på det

offentlige forbrug end hvis asyltilstrømningen havde været højere.

Det demografiske træk er

–

på linje med opgørelsen af indvandreres nettobidrag,

jf. Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015, Finansministeriet 2018

–

en me-

kanisk beregning, som ikke er udtryk for konkrete udgifter som skal finansieres,

hvis antallet af tilkendelser af opholdsgrundlag til flygtninge og familiesammen-

førte ændrer sig.

Nettobidragsanalysen

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015, februar 2018

giver et øjebliksbillede af samtlige ind-

tægter og udgifter, som på baggrund af Danmarks Statiks registre kan henføres til ikke-vestlige indvandrere. Både opgørel-

sen af nettobidragene i de historiske år og i fremskrivningerne omfatter offentligt forbrug. Et negativt nettobidrag i et givet

år er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et negativt bidrag til råderummet i den mellemfristede fremskrivning eller under

udgiftslofterne (idet det negative bidrag afspejler gruppens

beregnede ”træk”

på offentligt forbrug uden at det offentlige

forbrug af den grund ændrer sig mekanisk). I det omfang antallet af flygtninge ændrer sig, antages det i nettobidragsbereg-

ningerne, at de offentlige udgifter og indtægter ændrer sig mekanisk ud fra ændringen i befolkningen. Ved et ændret antal

flygtninge indregnes således ændringer i en række udgiftsposter, selv om disse i den konkrete finanspolitiske planlægning

ikke er mekanisk knyttet til ændringer i befolkningen. Udover det offentlige forbrug gælder det fx de offentlige investerin-

ger, u-landsbistand, EU-bidrag og subsidier.

Side 3 af 5

Beregningsteknisk illustration af virkningen på det demografiske træk, hvis antallet af opholds-

tilladelser var fastholdt på niveauet i 2015

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret fra sidste regnskabsår med en korrektion for delvis sund aldring.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-

grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-

ning.

Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-

bedringer i det offentlige og desuden tages der i beregningen ikke højde for, at

omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkost-

ninger pr. bruger.

Opgørelsen af det demografiske træk er bl.a. baseret på DREAM og Danmarks

Statistiks befolkningsprognose, hvori en person først indgår i befolkningen efter

personen har fået tilkendt et opholdsgrundlag.

Hvis det illustrativt lægges til grund, at antallet af nytilkomne flygtninge (inkl. fa-

miliesammenførte til flygtninge) var fortsat på det høje niveau fra 2015 i 2016-

2018, ville det indebære, at der ville have været ca. 10.000 flere nytilkomne flygt-

ninge i gennemsnit årligt over perioden, end det har været tilfældet. Beregnet ud

fra en overordnet og illustrativ stilleskrue ville denne merindvandring indebære, at

væksten i det mekanisk beregnede demografiske træk ville være øget med i gen-

nemsnit �½-1 mia. kr. årligt eller samlet set ca. 2�½ mia. kr. i 2018 i forhold til ni-

veauet i 2015,

jf. tabel 1.

Antallet af nytilkomne flygtninge i DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsprognose stemmer ikke helt overens med

Udlændingestyrelsens opgørelse af opholdstilladelser til flygtninge (inkl. familiesammenførte til flygtninge). Dette skyldes

bl.a., at der de seneste år er sket en stigning i antallet af asylansøgere, der allerede har et opholdsgrundlag i Danmark fx fa-

miliesammenførte til flygtninge. Der er for denne gruppe således ikke tale om nytilkomne, og langt hovedparten opholder

sig allerede i Danmark. Der vil formentlig på den baggrund komme korrektioner i antallet af nytilkomne flygtninge i

DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsprognose i 2017 og 2018 pga. nyere oplysninger. Det er dog nødvendigt at

anvende antalsforudsætningerne fra befolkningsprognosen, som lægger til grund for de mellemfristede fremskrivninger, for

en retvisende sammenligning med væksten i det demografiske træk.

Side 4 af 5

Tabel 1

Illustrativt beregningsteknisk eksempel for ændret vækst i det beregnede demografiske træk, hvis antallet

af nytilkomne flygtninge (inkl. familiesammenførte) var fastholdt på niveauet i 2015

1.000 personer

Antal nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

Ændring i antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammen-

førte til flygtninge, hvis antallet var fastholdt på niveauet i 2015

2015

17.300

2016

12.200

5.000

2017

5.300

11.900

2018

3.900*

13.400

2016-

2018

30.300

Mia. kr. (2019-priser)

Ændring i vækst i det beregnede demografiske træk, hvis antal-

let af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

beregningsteknisk fastholdes svarende til niveauet i 2015

Memopost: Årlig vækst i det beregnede demografiske træk i se-

neste mellemfristede fremskrivning

�½

2�½

3�½

Anm.: * Antallet af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i 2018 er baseret på skøn i DREAM

og Danmarks Stastistiks befolkningsprognose.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Det demografiske træk beregnes bl.a. på baggrund af individuelle udgifter til of-

fentligt forbrug på tværs af alder, køn og herkomst. Det er således de gennemsnit-

lige udgifter pr. person for den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere, der

indgår i beregningen af det demografiske træk, og ikke særskilt for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge.

Omregning af illustrativ virkning på demografisk træk til aflønning af offentligt ansatte

Hvis asyltilstrømningen var fortsat på det historisk høje niveau fra 2015 i 2016-

2018, ville det underliggende udgiftspres på baggrund af ovenstående illustrative

og mekaniske beregninger således have været højere end det aktuelle, svarende til

en samlet yderligere vækst i det demografiske træk på ca. 2�½ mia. kr. i 2018 (målt i

forhold til 2015 og i 2019-priser).

I tabel 2 fremgår en række beregningstekniske regneeksempler, der illustrerer,

hvor mange fuldtidsansatte hhv. sygeplejersker, pædagoger mv., der årligt vil

kunne aflønnes for ca. 2�½ mia. kr. (2019-priser).

Det bemærkes, at de illustrative regneeksempler ikke er udtryk for virkningen på

den offentlige beskæftigelse inden for de efterspurgte personalegrupper af en øget

eller reduceret asyltilstrømning

–

som nævnt er råderummet som udgangspunkt

nogenlunde upåvirket heraf fordi ændrede skatteindtægter og udgifter til overfør-

selsindkomster går omtrent lige op (groft sagt). Derimod er der alene tale om iso-

lerede regneeksempler, der viser, hvad udgifter på 2�½ mia. kr. (2019-priser) svarer

til i antal fuldtidsansatte for de efterspurgte personalegrupper. Beregningerne kan

derfor ikke opfattes som en vurdering af konsekvenserne for, hvor mange der vil

skulle afskediges inden for de enkelte personalegrupper, hvis de offentlige lønud-

gifter reduceres med 2�½ mia. kr.

Side 5 af 5

Tabel 2

Skøn for antal fuldtidsansatte sygeplejersker, pædagoger, skolelærere, læger og politibetjente, der årligt

kan aflønnes for 2�½ mia. kr.

Årlig lønudgift tillagt over-

head pr. fuldtidsbeskæfti-

get (kr.)

Sygeplejersker

Pædagoger

Skolelærere

Læger

SOSU-assistenter

Politibetjente

590.000

520.000

630.000

1.040.000

510.000

700.000

Faktisk antal

beskæftigede i 2017

(1.000 personer)

11*

Beregnet antal årslønnin-

ger (1.000 årslønninger)

* Det faktiske antal beskæftigede politibetjente (inkl. ansatte på Grønland og Færøerne) er opgjort som antal

personer og ikke som antal fuldtidsbeskæftigede, mens de øvrige personalegrupper er opgjort i antal

fuldtidsbeskæftigede.

Anm.: For alle personalegrupper er den årlige lønudgift (inkl. overhead) opregnet til 2019-priser og afrundet til

nærmeste 10.000 kr. For sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere, læger og SOSU-assistenter er den årlige

lønudgifts opgjort pba. overenskomst- og løndata for fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte

(ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2017 i kommuner og regioner. I tilfælde af flere

stillingskategorier er der lagt et vægtet gennemsnit til grund. Lønudgiften udgør grundløn, særlig

feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg, og der er i beregningen antaget et

overhead på 20 pct. af lønudgiften. 1) Omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker

under overenskomstområderne

syge- og sundhedspersonale.

2) Omfatter overenskomstområderne

pædagogisk

personale i daginstitution/klub/skolefritidsordning

samt

pædagogisk personale i dagplejeordninger.

3) Omfatter

stillingskategorierne børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under

ovenskomsområdet

lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.

4) Omfatter stillingskategorierne under

overenskomstområderne overlæger, speciallægekonsulenter, sygehuslæger, underordnede læger samt

kommunallæger. 5) Omfatter stillingskategorier under overenskomstområderne

social- og sundhedspersonale, KL

social- og sundhedspersonale, Regioner.

Udover stillingskategorien social- og sundhedsassistenter omfatter

opgørelsen sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, 1. assistenter, assistenter aften/nat,

plejere samt plejere og sosu-assistenter trin 26-30. Det skyldes, at uddannelsen til SOSU-assistent har afløst

en række uddannelser på sundhedsområdet. For politibetjente udgør den årlige lønudgift gennemsnitslønnen

for en polititjenestemænd inkl. elever over hele deres ansættelsesforløb inkl. pension. Den årlige lønudgift er

tillagt et driftsoverhead på ca. 220.000 kr. (2019-PL), og opgørelsen af lønudgifterne til politibetjente kan

således ikke sammenlignes med de øvrige personalegrupper.

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Justitsministeriet og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister