Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 349 (Alm. del):
I brev af 14. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Martin Henriksen
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 349:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Vold og trusler er en del af hver-
dagen på skoler i hovedstaden”, Berlingske, side 4 og 5, den 14. januar
2019, herunder oplyse om andelen af elever med indvandrerbaggrund i
de i artiklen nævnte skoler? I forlængelse heraf bedes ministeren svare på
om problemerne med vold og lignende i skolerne i overvejende grad
skyldes en bestemt gruppe elever eksempelvis elever med særlige diagno-
ser, elever med en bestemt kulturel eller religiøs baggrund, elever der
ikke er blevet godt nok opdraget, eller om det er en kombination af flere
ting?”
Svar:
Skolen skal være et trygt sted for både elever og skolens ansatte, og vold
og trusler må aldrig blive accepteret som en del af hverdagen på skoler-
ne. Det er udtryk for en kultur, som vi skal have gjort op med. Det kræ-
ver, at der bliver taget hånd om problemet, før det vokser os over hove-
det. Derfor vil jeg også fortsætte med at sætte fokus på problemet i de
kommende måneder.
Eksemplerne, som er nævnt i artiklen fra Berlingske af den 14. januar
2019, står desværre ikke alene. Derfor tog jeg allerede i efteråret 2017
initiativ til at igangsætte en indsats, som skulle dæmme op for problemet
med vold og trusler i skolen.
Til udvalgets orientering har jeg indsat en tabel (tabel 1), der viser forde-
lingen af elever opgjort på herkomst på de tre skoler, der er nævnt i artik-
len fra Berlingske. Sammenlignet med landsgennemsnittet er der mellem
2 og 7 pct.-point færre elever med dansk herkomst på de tre skoler.
Tabel 1. Elevsammensætning opgjort på herkomst pr. 1. oktober 2017.
4. februar 2019
Sagsnr.:19/00560