UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan integrationsvurderingen foregår i praksis i sager om familiesammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forældre fortsat er bosiddende i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 33 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 33:

Vil ministeren redegøre for, hvordan integrationsvurderingen foregår i praksis i

sager om familiesammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forælder fortsat

er bosiddende i hjemlandet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, jf. § 9, stk. 1, nr. 2,

og herunder hvilke momenter der bliver lagt vægt på, om alle momenter vejer lige

tungt samt beskrive de typiske eksempler på afgørelser, der fører til hhv. afslag og

opholdstilladelse?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

"Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at der kan gives

opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark

fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos

forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har

stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har

dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har

haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller har

permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt

ophold.

Når en ansøgning om familiesammenføring til et barn under 15 år

behandles, vurderes det, om de grundlæggende betingelser i

udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Såfremt det er tilfældet,

vurderes det herefter, hvorvidt sagen på baggrund af de konkrete

omstændigheder falder inden for anvendelsesområdet for de supplerende

krav til familiesammenføring til børn under 15 år i udlændingelovens § 9,

stk. 19-23. I bekræftende fald vurderes det samtidig, om der i sagen er tale

18. november 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18382

554822

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan integrationsvurderingen foregår i praksis i sager om familiesammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forældre fortsat er bosiddende i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

om ganske særlige grunde, der fører til, at en opholdstilladelse til et barn

under 15 år alligevel ikke skal betinges af, at disse krav er opfyldt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 20, som ændret senest ved lov

nr. 664 af 8. juni 2016, at hvis barnet og en af barnets forældre er

bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 8 år, kan

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis

barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark,

at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved denne

vurdering skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold.

Bestemmelsen gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet

til familiens enhed, taler derimod.

Kravet om vellykket integration vil således alene blive stillet, såfremt barnet

og en af barnets forældre fortsat er bosiddende i hjemlandet eller et andet

land, og hvis barnet på ansøgningstidspunktet er fyldt 8 år. Hvis der ansøges

om familiesammenføring til barnet til en herboende forælder, og barnets

anden forælder også ansøger om familiesammenføring til den herboende

ægtefælle, er barnet ikke omfattet af kravet om vellykket integration.

Såfremt barnets anden forælder får afslag på sin ansøgning om

opholdstilladelse, vil kravet om vellykket integration imidlertid som

udgangspunkt blive stillet, idet betingelsen om, at barnet har en forælder i

hjemlandet herved anses for opfyldt.

Uanset om ansøgningen om familiesammenføring til barnet som

udgangspunkt er omfattet af kravet om vellykket integration, gælder kravet

ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,

taler derimod. Det vil fx være tilfældet, hvis den herboende forælder er

flygtning og risikerer asylrelevant forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden

til hjemlandet eller det land, hvor barnet og barnets anden forælder

opholder sig, eller hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt

handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende

forælder til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan

tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Kravet om vellykket

integration vil som udgangspunkt heller ikke blive stillet, hvis barnet

ansøger om opholdstilladelse i tilknytning til, at den herboende forælder

har ansøgt om eller fået opholdstilladelse her i landet og barnet i det

væsentlige har boet sammen med denne forælder, idet det i disse tilfælde

typisk forudsættes bedst stemmende med barnets tarv ikke at henvise

barnet til at etablere et familieliv med den anden forælder, der fortsat bor i

hjemlandet.

Såfremt kravet om vellykket integration stilles, vurderes det, om barnet har

eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved afgørelsen af, om

integrationskravet er opfyldt, lægges der vægt på barnets og begge

forældres forhold. Således lægges der bl.a. vægt på:

Side

2/4

•

længden og karakteren af barnets ophold i hjemlandet og i Danmark,

om barnet har opholdt sig her i landet tidligere,

i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst,

hvor barnet har gået i skole,

om barnet taler dansk, og

om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland.

Der lægges også vægt på forhold hos den af forældrene, der bor i Danmark.

Det drejer sig om dennes beskæftigelsesforhold, danskkundskaber,

uddannelsesmæssige aktiviteter og indsats for egen integration mv. samt

kontakten med barnet, herunder om der er bidraget økonomisk til barnets

forsørgelse. Der er tale om en samlet vurdering af de forhold, der er oplyst

til den konkrete sag. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en vægt de

enkelte momenter udgør.

Eksempler

Typiske momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om der

–

afhængigt

af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag

–

skal meddeles afslag på

ansøgning om familiesammenføring, er blandt andre,



at barnet har opholdt sig i længere tid i hjemlandet, efter at den

herboende forælder har fået opholdstilladelse i Danmark, eller ikke i

det væsentlige har boet sammen med den herboende forælder forud

for dennes udrejse fra hjemlandet



at barnet har tilbragt størstedelen af sine formative år i hjemlandet,



at barnet har haft flere års skolegang i hjemlandet, og



at den herboende forælder alene har en begrænset tilknytning til det

danske samfund i form af danskkundskaber, arbejde eller

uddannelse.

Typiske momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om der

–

afhængigt

at de konkrete omstændigheder i en enkelte sag

–

skal meddeles

opholdstilladelse, er blandt andre,



at der søges om opholdstilladelse til barnet i tilknytning til, at den

herboende forælder har ansøgt om eller fået opholdstilladelse her i

landet, og barnet i det væsentlige har boet sammen med den

herboende forælder forud for dennes udrejse fra hjemlandet,



at barnet ikke har tilbragt størstedelen af sine formative år i

hjemlandet,



at barnet ikke har haft flere års skolegang i hjemlandet, og



at den herboende forælder

–

efter at have fået opholdstilladelse i

Danmark

–

har gjort en vis indsats for at blive integreret, tilegne sig

sproget, fået arbejde eller påbegyndt en uddannelse."

Side

3/4

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 11. oktober 2018 af spørgsmål nr. 9

(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

4/4