UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan integrationsvurderingen foregår i praksis i sager om familiesammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forældre fortsat er bosiddende i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 9 (Alm. del) efter ønske fra Jacob Mark (SF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 9:

Vil ministeren redegøre for beslutningen om at udvise 13-årige Atcharapan

Yaungyai til Thailand (jf. bl.a. artiklen » Mints tidligere lærer er dybt bekymret: -

Hendes familie er jo her«, www.sn.dk den 3. oktober 2018) I den forbindelse

bedes ministeren;

–

konkret og generelt forklare, hvordan det at gå i dansk skole, have danske

venner, tale det danske sprog og bo hos en fuldtidsarbejdende familie, der også

taler da sk, ka give i isteriet a led i g til at ko kludere at et bar ”ikke har e

sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i

la det”?

–

redegøre for, hvad der kræves udover deltagelse i dansk undervisning, danske

venner, at tale dansk, og bo hos en fuldtidsarbejdende familie, der også taler

dansk, for at der kan siges at være grundlag for vellykket integration?

–

redegøre for, om ministeren mener, at loven fungerer efter hensigten når

integrationspotentialet for en ung, flittig studerende i en arbejdende kernefamilie

ikke kan siges at have et tilstrækkeligt grundlag for vellykket integration i

Danmark?

Svar:

Spørgsmålet vedrører en konkret sag om familiesammenføring, som har været

behandlet i Udlændingenævnet.

Udlændingenævnet er et uafhængigt sagkyndigt domstolslignende organ og

øverste administrative myndighed, for så vidt angår klager over bl.a. afgørelser

om familiesammenføring med børn, der er truffet af Udlændingestyrelsen.

Som minister på området må jeg ikke gå ind i konkrete sager, der er under

behandling i Udlændingenævnet, eller som nævnet har afgjort.

11. oktober 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 17714

545202

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvordan integrationsvurderingen foregår i praksis i sager om familiesammenføring til børn under 15 år, hvor den ene forældre fortsat er bosiddende i hjemlandet, til udlændinge- og integrationsministeren

Det er ikke muligt inden for fristen for besvarelse af spørgsmålet at indhente en

udtalelse fra Udlændingenævnet om den konkrete sag.

Jeg kan generelt om betingelserne for familiesammenføring med børn oplyse,

at der efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under visse betingelser kan gives

opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark

fastboende person eller dennes ægtefælle.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 20, 1. pkt., at hvis barnet og en af barnets

forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 8 år,

kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har

mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en

vellykket integration her i landet. Ved denne vurdering skal der lægges vægt på

både barnets og begge forældres forhold.

Udlændingemyndighederne foretager en konkret vurdering af muligheden for en

vellykket integration i alle de tilfælde, hvor kravet stilles. Vurderingen er baseret

på samtlige oplysninger i sagen. I vurderingen indgår der en række nærmere

bestemte kriterier, der både er knyttet til barnets og forældrenes forhold.

Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen lægge vægt på bl.a.:

barnets alder (jo yngre barnet er, jo større er sandsynligheden for, at

barnet har mulighed for en vellykket integration),

længden og karakteren af barnets ophold i henholdsvis Danmark og

hjemlandet (der lægges vægt på, hvor barnet har haft hovedparten af sin

opvækst og har gået i skole, og om barnet har haft ophold i Danmark,

herunder skoleophold),

barnets sproglige kundskaber (der lægges vægt på, om barnet taler

dansk),

den herboende forælders intentioner i forhold til at lade barnet blive i

hjemlandet (der lægges vægt på, om den herboende forælder bevidst har

valgt at lade barnet blive i hjemlandet med henblik på, at barnet skulle

have en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke),

den herboende forælders integration i det danske samfund (der lægges

bl.a. vægt på, om den herboende forælder har opnået og fortsat har fast

beskæftigelse), og

barnets forhold til forælderen i hjemlandet og denne forælders forhold.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 20, 3. pkt., at betingelsen om, at barnet

har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er

grundlag for en vellykket integration her i landet, ikke gælder, hvis ganske særlige

forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Kravet om mulighed for en vellykket integration skal således ikke stilles, hvis det

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Bl.a. vil hensynet til

bar ets tarv efter FN’s

børnekonvention kunne indebære, at der skal gives

Side

2/3

tilladelse til familiesammenføring her i landet, uden at der foretages en vurdering

af barnets grundlag for en vellykket integration i Danmark.

Vi har med reglen ønsket at skabe en tilskyndelse til, at man hurtigst muligt får

sit barn hertil, hvis man flytter til Danmark og har børn. Hensynet er, at der kan

påbegyndes en integrationsproces, så barnet får de bedst mulige forudsætninger

for at kunne klare sig i Danmark. Desto flere formative år barnet tilbringer i

udlandet, desto sværere bliver det alt andet lige at sikre en vellykket integration.

Det hensyn i udlændingereglerne bakker et meget bredt flertal af Folketingets

partier op om.

Jeg undersøger selvfølgelig løbende, om der er behov for at justere bl.a. de krav,

der stilles i sager om familiesammenføring med børn. Efter min opfattelse er

kravet om muligheden for en vellykket integration nødvendigt, idet børn så vidt

muligt bør vokse op her i landet og tilegne sig danske værdier og normer og ikke i

deres formative år blive fastholdt i værdier og normer, der ligger meget langt fra

vores. Det er således for mig afgørende, at vi fastholder kernen i kravet.

Jeg kan sagtens forstå, at familien i den sag, som spørgeren henviser til, gerne

havde set et andet udfald af sagen, men jeg har tillid til, at der er foretaget en

grundig sagsbehandling af både Udlændingestyrelsen og det uafhængige

Udlændingenævn.

Inger Støjberg

Merete Milo

Side

3/3