UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Procedure, der kan bremse antal af asylansøgere, bruges sjældent, Berlingske, 1. sektion s. 12 og 13, den 5. januar 2019, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 327 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 327:

Vil i istere ko

e terer artikle ”Pro edure, der ka re se a tal af asyla -

søgere, ruges sjælde t”, Berli gske, 1. sektion

s. 12 og 13, den 5. januar 2019,

herunder besvare følgende spørgsmål:

– Vil i istere udvide liste af la de o fattet af de såkaldte ”å e art gru d-

løs haste-pro

edure ” til det aksi alt ulige hurtigst uligt?

–

Vil ministeren om nødvendigt fjerne Dansk Flygtningehjælp som berettiget til at

nedlægge veto, såfremt Dansk Flygtningehjælp er imod, at listen over ÅGH-lande

ønskes udvidet?

Svar:

Det fremgår af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, at Udlændingestyrelsen

–

efter

forelæggelse af sagen for Dansk Flygtningehjælp

–

kan bestemme, at afgørelsen i

en sag om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) ikke kan påklages til

Flygtningenævnet, hvis ansøgningen må anses for åbenbart grundløs (ÅG-

procedure). Proceduren blev indført ved en ændring af udlændingeloven i 1985.

Det fremgår af lovens forarbejder, at Dansk Flygtningehjælp som en retsgaranti

for ansøgeren skal kunne nægte, at en ansøgning behandles i ÅG-proceduren.

En asylansøgning kan derudover behandles som særligt hastende åbenbart grund-

løs (ÅGH-procedure), hvis der allerede på grundlag af ansøgerens nationalitet er

en forhåndsformodning for, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå

asyl eller beskyttelsesstatus i Danmark. Denne procedure har været anvendt siden

efteråret 1994 som led i en administrativ opstramning af asylsagsbehandlingen

med henblik på at nedbringe antallet af udlændinge, som uden asylrelateret

grund indrejser i Danmark og ansøger om asyl. I praksis er der udarbejdet en liste

over de lande, der skal behandles efter ÅGH-proceduren.

Udarbejdelsen og opdateringen af den såkaldte ÅGH-landeliste sker i samarbejde

mellem Udlændingestyrelsen, Nordsjællands Politi og Dansk Flygtningehjælp.

5. februar 2019

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 519

625241

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Procedure, der kan bremse antal af asylansøgere, bruges sjældent, Berlingske, 1. sektion s. 12 og 13, den 5. januar 2019, til udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om opdatering af ÅGH-landelisten har Udlændinge-

og Integrationsministeriet til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Ud-

lændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:

”Udlæ di gestyrelse overvejer lø e de, o der er ehov for at æ dre liste over

lande, hvis statsborgere som udgangspunkt vil få en asylansøgning behandlet i

ÅGH-proceduren. Listen udarbejdes af Udlændingestyrelsen efter drøftelser med

Dansk Flygtningehjælp og Nordsjællands Politi, og et land optages på eller fjernes

fra listen, hvis der er enighed mellem parterne herom. Landelisten er senest revide-

ret den 21. november 2018, hvor Georgien og Liechtenstein blev tilføjet. Ved vur-

dering af, om et land skal være omfattet af landelisten, lægges der blandt andet

vægt på, hvorvidt der i forhold til det pågældende land ofte er udfordringer med at

fastlægge identiteten på asylansøgere, hvorvidt politiet har erfaringer med, at det

er vanskeligt at udsende afviste asylansøgere til det pågældende land, samt hvor-

vidt asylansøgere fra det pågældende land ofte henviser til mere komplicerede

asylmotiver, hvor asylansøgningen ikke nødvendigvis er åbenbart grundløs. Det be-

tyder, at en asylansøgning ikke nødvendigvis er åbenbart grundløs, alene fordi an-

erke delsespro e te er lav for det pågælde de la d. ”

Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre proceduren beskrevet i udlændingelo-

vens § 53 b, stk. 1.

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

2/2