UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvordan ministeriet kan konkludere, at udviklingen i karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere og børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stagnerer, til undervisningsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 303 (Alm. del):

I brev af 4. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdelene

Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 303:

Danmarks Statistik opsummerer på deres hjemmeside fem ”hovedpoin-

ter” fra publikationen »Indvandrere i Danmark 2018« (Danmarks Stati-

stik, 2018). En af disse hovedpointer lyder: ”Når karaktergennemsnittet

ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindelsesland, har børn

af efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien højere karaktergen-

nemsnit end efterkommere fra samme oprindelseslande”. I ”Analyse af

børn af efterkommere af ikke-vestlig

oprindelse” (UIM, 2018) opsumme-

res det omvendt i den indledende gennemgang af ”grundlæggende karak-

teristika”, at prøvekaraktererne i 9. klasse viser, ”at udviklingen stagnerer

fra efterkommere til børn af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse”.

Vil ministeren forklare, hvordan ministeriet

kan konkludere, at ”udvik-

lingen stagnerer”, når man 1) ikke har undersøgt udviklingen fra genera-

tion til generation og når 2) Danmarks Statistik i 2018 har konkluderet

det modsatte, og forklaret at den manglende forskel mellem efterkom-

mere og børn af efterkommere, som ministeriet vælger at fremhæve,

skyldes ”sammensætningseffekten” –

at de to grupper, der sammenlignes

er forskelligt sammensat (DST 2018, s. 127-128)?

Svar:

Der er tale om to forskellige analyser, der varierer ift. bl.a. opgørelsesme-

tode. Fælles for begge analyser er dog, at de ser på fire befolkningsgrup-

per, der ikke er i familie med hinanden, og at det fremgår klart af begge

analyser. Med andre ord ser ingen af analyserne på udviklingen fra gene-

ration til generation, i den forstand, at de analyserede indvandrere er

forældre til de analyserede efterkommere, som er forældre til de analyse-

rede børn af efterkommere.

1. februar 2019

Sagsnr.:19/00463

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvordan ministeriet kan konkludere, at udviklingen i karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere og børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stagnerer, til undervisningsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet har

med

”Analyse af børn af efterkommere med

ikke-vestlig

oprindelse”

undersøgt, hvordan den samlede gruppe af børn af efterkommere med

ikke-vestlig baggrund klarer sig på forskellige parametre sammenlignet

med efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. I den

forbindelse er der ikke søgt at korrigere for en række forskellige bag-

grundsforhold, fordi analysen først og fremmest har haft som ambition

at afdække, hvordan grupperne som helhed klarer sig målt på de forskel-

lige analyserede parametre.

Rapporten konkluderer på den baggrund bl.a., at

”Både resultaterne i de

nationale tests i 2. klasse og prøvekaraktererne i 9. klasse, viser, at der sker en for-

bedring fra indvandrere til efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, men at udvik-

lingen stagnerer fra efterkommere til børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har endvidere generelt lavere prøve-

resultater end personer med dansk oprindelse”

(s. 5).

Rapporten konkluderer i forlængelse heraf

–

og på linje med Danmarks

Statistik (DST)

–

at resultaterne bl.a. skal ses i lyset af gruppens sammen-

sætning fsva. oprindelsesland. Af rapporten fremgår således, at

”Når

gruppen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse opnår et lavere karak-

tergennemsnit i 9. klasse end gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,

skyldes det bl.a. at gruppernes sammensætning i forhold til oprindelsesland er forskel-

lig. Blandt børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er der således en større

andel elever fra bl.a. Tyrkiet, som får lidt lavere karakterer på tværs af gruppen af

indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, jf.

figur 29.

Sammenligner man børn af efterkommere og efterkommere fra samme oprindelsesland,

fx Tyrkiet og Pakistan, klarer børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse sig

lidt bedre, idet deres karaktergennemsnit er 0,2-0,5 karakterer højere end hos efter-

kommerne med ikke-vestlig oprindelse”

(s. 36).

DST’s rapport sammenligner

–

når det kommer til karakterer i 9. klasse

–

grupper fra samme oprindelsesland, og ser alene på tre afgrænsede grup-

per af børn af efterkommere, fordi DST vurderer, at datagrundlaget er

utilstrækkeligt for de øvrige befolkningsgrupper. Det fremgår således af

rapporten, at:

”Sammenligningen er kun foretaget

for børn af efterkommere med

oprindelse i Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet. Det skyldes, at det kun er disse oprin-

delseslande, hvor datagrundlaget vurderes at være stort nok.”

(s. 128).

DST ser på tal for perioden 2012/13 til 2016/17, mens Undervisnings-

ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet ser på tal for peri-

oden 2014/15 til 2017/18. DST ser på et 5-årigt karaktergennemsnit i de

bundne prøver i 9. klasse inden for gruppen af børn af efterkommere fra

Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien. Undervisningsministeriet og Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet ser på et 1-årigt karaktergennemsnit i de

bundne prøver i 9. klasse for gruppen af børn af efterkommere med ik-

ke-vestlig oprindelse som helhed i hvert af årene 2014/15

–

2017/18.

DST finder i deres rapport, at karaktergennemsnittet er lidt højere for

børn af efterkommere end for efterkommere, når man alene sammenlig-

ner inden for grupper fra de tre oprindelseslande hver for sig på et 5-

årigt karaktergennemsnit. For alle tre grupper er karaktergennemsnittet

dog

”klart under

niveauet” for børn af dansk oprindelse (s. 128).

DST finder den største difference i de gennemsnitlige karakterer mellem

børn af efterkommere og efterkommere blandt pakistanere, hvor børn af

efterkommere havde et gennemsnit, der var 0,6 karakterpoint højere end

efterkommere. For elever med tyrkisk og jugoslavisk baggrund er for-

skellen hhv. 0,3 og 0,1 karakterpoint.

”Analyse

af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse” finder, at

gruppen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse som hel-

hed i skoleåret 2014/15 og 2017/18 opnår et lavere 1-årigt karaktergen-

nemsnit i 9. klasse end gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprin-

delse på i størrelsesordenen 0,1- 0,2 karakterpoint. I skoleåret 2015/16

og 2016/17 ligger karaktergennemsnittet for børn af efterkommere med

ikke-vestlig oprindelse enten på niveau med eller 0,1 karakterpoint over

gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

Selvom der er forskel i opgørelsesmetoden i de to analyser, er begge ana-

lyser efter min opfattelse relevante og bekymrende. Det er således i min

optik et problem for integrationen i Danmark, at gruppen af børn af

efterkommere med ikke-vestlig oprindelse som helhed ikke klarer sig

bedre end de gør, når det kommer til fx karaktergennemsnit i 9. klasse.

Det er også alvorligt, selvom noget af forskellen formodentlig skyldes

forskellige socioøkonomiske forudsætninger.

Med venlig hilsen

Merete Riisager