UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Liliane Dolavale Lund-Jensen af 18. november 2018, til sundhedsministeren, kopi til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Dato: 01-02-2019

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPCALP

Sagsnr.: 1900372

Dok. nr.: 807622

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 4. januar 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 302 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).

Spørgsmål nr. 302:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra Liliane Dolavale Lund-Jensen af 18. no-

vember 2018? Herunder bedes ministeren svare på følgende:



Er ministeren enig i, at henvendelsen tyder på, at vi stiller unødvendige hin-

dringer op for rekruttering og fri bevægelighed for professioner, som er på

positivlisten i Danmark?



Vil ministeren tage initiativ til, at man kan få vurderet sin profession og få til-

sagn om anerkendelse af denne forud for ankomsten til Danmark?



Mener ministeren, at Danmark kan og bør anerkende andre EU-landes regi-

streringssystemer for internationale uddannelser, hvis disse landes egne ud-

dannelser kan godkendes i Danmark (eksempelvis det engelske)?



Er Danmark i tilstrækkeligt omfang villige til og gode nok til at sikre udnyttel-

sen af højtuddannede ægtefællers kompetencer?”

Svar:

Jeg kan ikke kan kommentere på enkeltsager, der behandles af Styrelsen for Patient-

sikkerhed. Men når det er sagt, så er jeg helt enig med spørger i, at der skal være en

passende balance mellem hensynet til patientsikkerheden og hensynet til smidig re-

kruttering inden for sundhedsfaglige professioner, hvor der er mangel på arbejds-

kraft.

Regeringen har den 3. oktober 2018 præsenteret et udspil om styrket rekruttering af

udenlandsk arbejdskraft med 21 initiativer, der skal gøre det lettere og mindre bu-

reaukratisk for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejds-

kraft. Udspillet indeholder bl.a. et forslag om en mere enkel ordning for opholdstilla-

delse til autorisationsophold for udenlandske tandlæger. Der vil i februar 2019 blive

fremsat et lovforslag, som udmønter de dele af regeringens udspil, der forudsætter

ændring af udlændingeloven.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der behandler ansøgninger om dansk autorisa-

tion fra udenlandske sundhedspersoner. Vurdering af ansøgninger foretages i hen-

hold til forskellige regelsæt primært i forhold til hvilket land, ansøger er uddannet i.

Som udgangspunkt er der lempeligere vilkår for anerkendelse af EU-statsborgere, der

har gennemført en uddannelse i et EU-land, end der er for tredjelandsstatsborgere,

der er uddannet i et ikke EU-medlemsland. Det betyder f.eks., at en EU-uddannet

tandlæge kan søge om automatisk anerkendelse af sit EU-uddannelsesbevis og der-

med få dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge uden krav

om fagprøver m.m. En tandlæge, der er uddannet i et tredjeland, vil derimod som ud-

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Liliane Dolavale Lund-Jensen af 18. november 2018, til sundhedsministeren, kopi til udlændinge- og integrationsministeren

gangspunkt skulle bestå danskprøve, odontologiske fagprøver, kursus i dansk sund-

hedslovgivning og gennemføre evalueringsansættelse med positivt udfald. I særlige

tilfælde vil der kunne dispenseres for eksempelvis fagprøver.

Styrelsen for Patientsikkerhed har til brug for min besvarelse oplyst, at alle udenland-

ske sundhedspersoner som udgangspunkt har mulighed for at søge om godkendelse

af deres uddannelse forud for ankomst til Danmark og modtage en afgørelse i hen-

hold til gældende regelsæt. Det vil fremgå af afgørelsen, på hvilke vilkår, der kan ud-

stedes en dansk autorisation.

Kun i ganske særlige tilfælde vil det først være muligt at træffe en afgørelse efter an-

komst til Danmark. Det kan for eksempel være i sager, hvor en tredjelandsstatsborger

ledsager sin EU ægtefælle til Danmark. I sådanne sager, og hvor ansøger kan doku-

mentere at have fået et EU-opholdsbevis, vil der kunne foretages en vurdering efter

de bestemmelser, der fremgår af Rådets Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (herefter anerkendelsesdirektivet).

EU-medlemsstater kan anerkende sundhedsuddannelser gennemført i et tredjeland,

efter at have taget stilling til, om anerkendelsesdirektivets mindstekrav til uddannelse

er opfyldt. Men EU-medlemsstater kan ifølge styrelsen også anerkende tredjelands-

statsborgeres uddannelse gennemført i et tredjeland uden at tage stilling til direkti-

vets mindstekrav. Det betyder, at medlemsstaten kan give en eksempelvis en argen-

tinsk tandlæge og statsborger tilladelse til at fungere som tandlæge efter egne natio-

nale regler og dermed uden at vurdere, om mindstekravene i anerkendelsesdirektivet

er opfyldt.

Når Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ansøgninger fra en tredjelandsstatsbor-

ger, der f.eks. er uddannet tandlæge i et tredjeland, og som har fået anerkendt sin

uddannelse i andet EU-land og flytter til Danmark og får EU opholdsbevis som fami-

liemedlem til en EU-statsborger, da sikrer styrelsen sig derfor altid, at den EU-med-

lemsstat, der har anerkendt tredjelandsuddannelsen, har taget stilling til, at uddan-

nelsen overholder de mindstekrav, der fremgår af anerkendelsesdirektivet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Lerager Pedersen

Side 2