UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren i tabelform for hvert år frem til 2025 vil oplyse, hvad besparelsen på de offentlige finanser vil være i mio. kr. ved at tage imod 1.000 færre asylansøgere om året fra 2019 og frem, til finansministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Christiansborg

6. april 2019

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 3

(Alm. del) af 3. oktober 2018 stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye

(S)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform for hvert år frem til 2025 oplyse, hvad besparelsen på

de offentlige finanser vil være i mio. kr. på hvert af følgende områder ved at tage

imod 1.000 færre asylansøgere om året fra 2019 og frem: 1) udgifter til asylfase og

integrationsprogram der kan opgøres som udviklingsbistand (DAC’ede midler), 2)

udgifter til asylfase og integrationsprogram, der ikke kan opgøres som udviklings-

bistand, 3) nettoudgifter til overførselsindkomster fraregnet øgede skatteindtægter,

4) det demografiske træk og 5) asylansøgeres nettobidrag til de offentlige finanser?

Svar

Besvarelsen af spørgsmålet er opdelt i to dele:

A. Første del omhandler udgifter forbundet til selve asylfasen herunder til ind-

kvartering og underhold af asylansøgere, samt udgifter i integrationsfasen, her-

under til integrationsprogram og danskuddannelse.

B. Anden del omhandler beregningsteknisk opgjorte virkninger på det demografi-

ske træk og flygtninges mekaniske nettobidrag til de offentlige finanser. Begge

disse beregninger er illustrative, og de kan ikke tolkes som konkrete virkninger

på den offentlige saldo frem i tid.

For beregningerne i dette svar er det lagt til grund, at der årligt vil komme 1.000

færre asylansøgere fra 2019. Det er endvidere lagt grund, at den samlede andel af

asylansøgere, som får opholdstilladelse i Danmark vil være 50 pct. Det bemærkes,

at der ikke er inkluderet mulige afledte mindreudgifter på familiesammenførings-

området.

A. Udgifter forbundet til asylfasen og integrationsprogram

Finansministeriet har anmodet om Udlændinge- og Integrationsministeriets bidrag

til besvarelsen af følgende delspørgsmål:

1. Udgifter til asylfase og integrationsprogram der kan opgøres som udviklingsbistand

(DAC’ede

midler)

2. Udgifter til asylfase og integrationsprogram, der ikke kan opgøres som udviklingsbistand

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren i tabelform for hvert år frem til 2025 vil oplyse, hvad besparelsen på de offentlige finanser vil være i mio. kr. ved at tage imod 1.000 færre asylansøgere om året fra 2019 og frem, til finansministeren

Side 2 af 6

Indledningsvis skal det bemærkes, at udgiftsskønnene nedenfor er baseret på en

overordnet beregning af de økonomiske konsekvenser på finanslovens § 14. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, hvis det antages, at Danmark modtager 1.000

færre asylansøgere om året fra 2019-2025 end forudsat i forbindelse med udarbej-

delsen af finansloven for 2019. Beregningerne er behæftet med usikkerhed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har beregnet de forventede

direkte

mindre-

udgifter for det offentlige i asylfasen og integrationsprogrammet i perioden 2019-

2025 til at udgøre ca. 0,2 mia. kr. årligt i perioden 2019-2020, ca. 0,3 mia. kr. årligt

i perioden 2021-2022, ca. 0,4 mia. kr. årligt i perioden 2023-2024 og ca. 0,5 mia.

kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser som følge af 1.000 færre asylansøgere om året fra 2019 og frem

2019-pl (mia. kr.)

Direkte mindreudgifter

Mindreudgifter på områder, der kan op-

gøres som udviklingsbistand (DAC-rap-

portering)

Mindreudgifter på områder, der ikke kan

opgøres som udviklingsbistand

2019

-0,2

-0,0

2020

-0,2

-0,0

2021

-0,3

-0,2

-0,1

2022

-0,3

-0,2

-0,1

2023

-0,4

-0,2

2024

-0,4

-0,2

2025

-0,5

-0,2

-0,3

Anm.: Det er lagt til grund for beregningerne, at der årligt vil komme 1.000 færre asylansøgere, end de 4.000 årlige

asylansøgere der er forudsat på finansloven for 2019. Det er endvidere lagt grund, at den samlede andel af

asylansøgere, som får opholstilladelse i Danmark, vil være 50 pct., samt at asylansøgere vil opholde sig i

asylindkvarteringssystemet i seks måneder. Det bemærkes, at der ikke er foretaget beregninger af de afledte

mindreudgifter på familiesammenføringsområdet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

De skønnede mindreudgifter omfatter både udgifter i asylfasen, herunder til ind-

kvartering og underhold af asylansøgere, samt udgifter i integrationsfasen, herun-

der til integrationsprogram og danskuddannelse.

Det skal understreges, at udgiftsskønnene alene omfatter de isolerede mindreud-

gifter relateret til modtagelse af 1.000 færre asylansøgere om året fra 2019 og frem,

som er opgjort på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der indgår såle-

des ikke udgiftsmæssige konsekvenser af et lavere antal asylansøgere for fx sund-

heds- og uddannelsesområdet.

Som det fremgår af tabel 1 udgør Udlændinge- og Integrationsministeriets skøn

over de forventede mindreudgifter for det offentlige, som forventes at ville kunne

opgøres som udviklingsbistand (DAC-rapporterbare midler), ca. 0,2 mia. kr. årligt

i perioden 2019-2025.

Tilsvarende udgør Udlændinge- og Integrationsministeriets skøn over de forven-

tede mindreudgifter for det offentlige, som forventes ikke at ville kunne opgøres

som udviklingsbistand

(DAC’ede midler),

ca. 0 mia. kr. årligt i 2019-2020, ca. 0,1

Side 3 af 6

mia. kr. årligt i perioden 2021-2022, ca. 0,2 mia. kr. årligt i perioden 2023-2024 og

ca. 0,3 mia. kr. i 2025.

Udarbejdelsen af skønnet for de samlede økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige (inkl. DAC-rapportering) er baseret på gældende DAC-praksis.

B. Mekaniske virkninger på nettobidrag og demografisk træk ved ændrede asylforudsætninger

Delspørgsmålene 3) og 5) om hhv. nettoudgifter til overførselsindkomster frareg-

net de samlede skatteindtægter og nettobidrag til de offentlige finanser besvares

sammen, mens delspørgsmål 4) om det demografiske træk besvares efterfølgende.

Indledende bemærkes det, at når asyltilstrømningen ændrer sig vil det være for-

bundet med ændringer i både de offentlige udgifter og indtægter. Hvordan æn-

dringer i antallet af asylansøgere vil slå igennem på befolkningstallet, beskæftigel-

sen og de offentlige finanser afhænger overordnet blandt andet af:

(1) Anerkendelsesprocenten, dvs. hvor stor en andel, som får tilkendt opholdstil-

ladelse og dermed indgår i befolkningstallet. Sagsbehandlingen tager endvidere

en vis tid, således at en ændring i antallet af asylansøgere med forsinkelse slår

igennem i et ændret antal opholdstilladelser.

(2) Familiesammenføringer, dvs. hvor mange familiemedlemmer, der efterføl-

gende over nogle år sammenføres med de, som får opholdstilladelse.

(3) Afledte virkninger via fødsler, dødsfald og genudvandring.

(4) Beskæftigelsesgraden, som typisk stiger med opholdstiden. Beskæftigelsesgra-

den har betydning for virkningen på skatteindtægter og udgifter til overførsels-

indkomst mv.

Ændringer i asyltilgangen kan overordnet siges at have to typer effekter i forhold

til de offentlige finanser. For det første vil færre asylansøgere medføre lavere ud-

gifter til indkomstoverførsler, men også mistede skatteindtægter fra de flygtninge,

som ellers ville være i beskæftigelse og betale indkomstskat og moms mv. Netto

skønnes færre flygtninge at indebære en moderat forbedring af den offentlige

saldo som følge heraf,

jf. nedenfor.

For det andet vil der være en reduktion af ud-

giftspresset

inden for

de udgiftspolitiske rammer

–

navnlig de rammer for det of-

fentlige forbrug mv., som følger af de udgiftslofter, som er vedtaget af Folketin-

get, og den mellemfristede plan. Eksempelvis vil en lavere asyltilstrømning inde-

bære en lavere vækst i antallet af herboende, der trækker på den offentlige service.

Det betyder alt andet lige flere ressourcer til offentligt forbrug pr. borger for den

øvrige befolkning.

Vedrørende delspørgsmål 3) og 5) er det i beregningerne nedenfor lagt til grund,

at der årligt vil komme 1.000 færre asylansøgere end ellers forudsat. Det er

endvidere lagt grund, at anerkendelsesprocenten udgør 50 pct. (dvs. halvdelen af

den lavere asyltilstrømning vil have virkning på modtagergrundlaget, som er det

Side 4 af 6

relevante for nedenstående beregninger). Det er desuden forudsat, at asylansø-

gerne indgår fuldt ud i opgørelsen pr. 1. januar i året (dvs. med fuld virkning for

året).

Med en anerkendelsesprocent på 50 pct. vil 1.000 færre asylansøgere betyde, at

500 færre indgår som flygtninge i opgørelsen for 2019. Frem til 2025 stiger dette

tal til 3.500 færre flygtninge (idet der ses bort fra genudvandring mv.).

Opgørelsen af både nettoudgifter og nettobidrag nedenfor baseres på resultaterne

fra Finansministeriets analyse

Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2015

(fe-

bruar 2018). Analysen giver et øjebliksbillede af samtlige offentlige indtægter og

udgifter i 2015, der på baggrund af Danmarks Statistiks registre fordeles på indivi-

der med forskellig herkomst.

Når metoden bag nettobidragsanalysen anvendes til at vurdere effekten af æn-

drede forudsætninger (såkaldte ”marginalstød”), skal resultaterne fortolkes med

forsigtighed. I den konkrete tilrettelæggelse og planlægning af finanspolitikken er

en lang række udgifter ikke mekanisk knyttet til ændringer i befolkningen. Det

gælder fx det offentlige forbrug, de offentlige investeringer, udviklingsbistand,

EU-bidrag og subsidier. Udgiftsstyringen sker ser nævnt inden for rammerne af de

udgiftslofter, der er vedtaget i Folketinget, og den mellemfristede plan.

De mekaniske virkninger, der kan beregnes ved at forudsætte samme indtægts- og

udgiftsbidrag pr. person som i nettobidragsanalysen, fx for flygtninge, er derfor

ikke udtryk for en virkning, der direkte vil optræde på den offentlige saldo, men

derimod et mekanisk og tilnærmet

mål for det øgede eller reducerede ”pres”, der

kan være på de offentlige udgifter og indtægter set under ét.

Beregnet ud fra en overordnet stilleskrue skønnes et fald i antallet af flygtninge på

samlet 3.500 personer frem mod 2025 samlet set at indebære et umiddelbart fald i

nettoudgifterne til herboende flygtninge på i størrelsesorden ca. �½ mia. kr. i 2025.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at flygtninge har en relativ lav tilknytning til arbejds-

markedet og således i relativt højt omfang modtager offentlige indkomstoverførs-

ler, mens de i gennemsnit betaler mindre ind til statskassen i form af lavere skatte-

betalinger.

De samlede nettoudgifter til overførsler fraregnet skatteindtægter skønnes at falde

med samlet set ca. ¼ mia. kr. i 2025,

jf. tabel 2.

Forskellen på de to tal afspejler pri-

mært den mekanisk beregnede reduktion i flygtninges træk på offentligt forbrug,

jf. også næste afsnit.

Side 5 af 6

Tabel 2

Virkning på flygtninges mekanisk opgjorte nettobidrag til de offentlige finanser samt udgifter til

indkomstoverførsler fraregnet øgede skatteindtægter ved 500 færre flygtninge årligt fra 2019 til 2025

2019

Akkumuleret ændring i flygtninge (perso-

ner)

Mekanisk ændring i nettobidrag til de of-

fentlige finanser fra flygtninge, (mia. kr.)

Sparede udgifter til indkomstoverførsler

fraregnet øgede skatteindtægter (mia. kr.)

-500

0,1

2020

-1.000

0,2

0,1

2021

-1.500

0,3

0,1

2022

-2.000

0,3

0,2

2023

-2.500

0,4

0,2

2024

-3.000

0,5

0,2

2025

-3.500

0,5

0,2

Anm.: I opgørelsen er det antaget, at aldersfordelingen følger samme aldersfordeling som personer, der

indvandrede fra ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab i 2018 ifølge Danmarks Statistiks

befolkningsprognose.

Nettobidraget til de offentlige finanser ved færre flygtninge er beregnet på

baggrund af gennemsnit for flygtninge fordelt på aldersgrupper (hhv. børn og voksne), opholdstid (hhv.

personer, der kom til landet i løbet af året og personer, der kom til landet i årene forinden) og

beskæftigelsesstatus (hhv. beskæftiget og ikke-beskæftiget), hvor beskæftigelsesfrekvensen er opgjort

for flygtninge i 2017. I beregningerne er det antaget at flygtninge ikke får børn, dør eller udvandrer.

Kilde: Egne beregninger.

3. Det demografiske træk

Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-

sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-

ningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt

uændret fra sidste regnskabsår.

Opgørelsen af det demografiske træk er bl.a. baseret på DREAM og Danmarks

Statistiks befolkningsprognose, hvori en person først indgår i befolkningen efter

personen har fået tilkendt et opholdsgrundlag.

Hvis det illustrativt lægges til grund, at 500 færre asylansøgere årligt opnår status

som flygtninge, vil antallet af flygtninge falde med 3.500 personer i 2025. Beregnet

ud fra en overordnet og illustrativ stilleskrue ville denne mindre indvandring inde-

bære, at væksten i det mekanisk beregnede demografiske træk ville reduceres med

samlet set ca. 0,3 mia. kr. i 2025 (målt i forhold til 2018),

jf. tabel 3.

Side 6 af 6

Tabel 3

Illustrativt beregningsteknisk eksempel for ændret vækst i det beregnede demografiske træk, hvis antallet

af flygtninge årligt reduceres med 500 personer

Antal personer

Akkumuleret ændring i antallet af flygt-

ninge

2019

-500

2020

-1.000

2021

-1.500

2022

-2.000

2023

-2.500

2024

-3.000

2025

-3.500

Mia. kr. (2019-priser)

Ændring i vækst i det beregnede demo-

grafiske træk, hvis der årligt var 500 færre

flygtninge (akkumuleret)

Memopost: Akkumuleret vækst i det de-

mografiske træk i seneste mellemfristede

fremskrivning

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

3�½

6�½

9�½

19�½

23�½

Anm.: I opgørelsen er det antaget, at aldersfordelingen af flygtninge følger den gennemsnitlige aldersfordeling, som

personer, der har opnået opholdsgrundlag som flygtning (uden familiesammenførte til flygtninge) mellem

2014-2017.

1) Beregningen af det demografiske træk er omfattet af usikkerhed og opgørelsen af det samlede

demografiske træk afrundes derfor på linje med vanlig praksis til nærmeste halve milliard.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Det demografiske træk beregnes bl.a. på baggrund af individuelle udgifter til of-

fentligt forbrug på tværs af alder, køn og herkomst. Det er således de gennemsnit-

lige udgifter pr. person for den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere, der

indgår i beregningen af det demografiske træk, og ikke særskilt for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge. Således er opgørelsen af ændringen i det demo-

grafiske træk ikke direkte sammenlignelig med opgørelsen af nettoudgiften og net-

tobidraget i delspørgsmål 3) og 5), da disse opgørelser beror på et mere detaljeret

datagrundlag for opholdsgrundlag. Både beregningen af det demografiske træk og

nettobidraget er som nævnt af illustrativ og mekanisk karakter.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister