UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at bekræfte, at analysen »En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares« fra Danmarks Statistik 2017 – i modsætning til »Analyse af børn af efterkommere af ikke-vestlig oprindelse« (2018) – tog højde for baggrundsforhold som forældres alder, uddannelse og oprindelsesland, og at den på et videnskabeligt solidt grundlag kom frem til 1) børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, 2) hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, til udlændinge- og integrationsministeren og undervisningsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 296 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til

udlændinge- og integrationsministeren og undervisningsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 296:

Vil mi

istre e bekræfte, at a alyse ”En

stor del af indvandreres og efterkomme-

res lavere karakterer i forhold

til da skere ka forklares”

fra Danmarks Statistik

2017

– i odsæt i g til ”Analyse

af børn af efterkommere af ikke-vestlig oprindel-

se”

(2018)

–

tog højde for baggrundsforhold som forældres alder, uddannelse og

oprindelsesland, og at den på et videnskabeligt solidt grundlag kom frem til 1)

”bør af efterko

ere klarer sig altså bedre e d efterko

ere”, 2) ”hvis a

sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres

alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og ele-

ver med indvandrer-

eller efterko

erbaggru d ge erelt ikke så store”? Er i i-

strene enig i disse konklusioner?

Svar:

Vi kan bekræfte, at den nævnte analyse fra Danmarks Statistiks kontrollerer for

blandt andet elevernes baggrundsforhold og i den sammenhæng blandt andet

konkluderer, at

”Bør af efterko

ere fra Jugoslavie , Pakista og Tyrkiet klarer

sig også bedre end efterkommere fra de samme lande, selvom deres gennemsnit

stadig ligger lavere end for elever med da

sk opri delse”

samt at

”Når der tages

højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efterkom-

ere og elever af da sk opri delse ge erelt.”.

”A alyse af bør af efterko

ere

med ikke-vestlig

opri delse”,

som er udarbej-

det af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, kon-

trollerer i udgangspunktet ikke for forskellige baggrundsforhold. Det skyldes, at

analysen først og fremmest har haft til formål at give en første status for, hvordan

ikke-vestlige børn af efterkommere på forskellige parametre klarer sig sammen-

lignet med ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk op-

1. februar 2019

Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tel.

Mail

Web

33 92 50 00

[email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Sagsnr.: 19/00104

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 321

631447

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om at bekræfte, at analysen »En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares« fra Danmarks Statistik 2017 – i modsætning til »Analyse af børn af efterkommere af ikke-vestlig oprindelse« (2018) – tog højde for baggrundsforhold som forældres alder, uddannelse og oprindelsesland, og at den på et videnskabeligt solidt grundlag kom frem til 1) børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, 2) hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, til udlændinge- og integrationsministeren og undervisningsministeren

rindelse. Analysen viser bl.a., at børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande i

skoleåret 2017/18 fik 0,2 karakterpoint lavere gennemsnit i 9. klasses bundne

prøver end efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Det fremgår også, at:

Når gruppen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse opnår et lavere

karaktergennemsnit i 9. klasse end gruppen af efterkommere med ikke-vestlig

oprindelse, skyldes det bl.a. at gruppernes sammensætning i forhold til oprindel-

sesland er forskellig.

Vi er således enige i, at børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i gen-

nemsnit klarer sig lidt bedre end efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, når

der alene sammenlignes inden for grupper fra samme oprindelsesland. Vi er også

enige i, som det fremgår af bl.a. Danmarks Statistiks analyse fra 2017, at en del af

forskellen mellem elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig bag-

grund kan forklares statistisk, ved at korrigere for socioøkonomiske forhold.

Disse forhold ændrer dog ikke på, at gruppen af børn af efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse i gennemsnit klarer sig på niveau med eller dårligere end efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse, når vi ser på gruppen som helhed, og at

børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i gennemsnit klarer sig væsent-

lig dårligere end elever med dansk oprindelse. Begge konklusioner er vigtig viden.

Det skal i øvrigt bemærkes, at

”A alyse af bør af efterko

ere ed ikke-vestlig

opri delse”

er baseret på Danmarks Statistiks officielle definitioner af efterkom-

mere og børn af efterkommere, og at analysen klart har redegjort for de anvendte

definitioner.

Merete Riisager

Inger Støjberg

Side

2/2