Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. januar 2019
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 287 (alm. del) efter ønske fra Troels Ravn (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 287:
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder en fraskilt herboende person, som
ved afgørelse fra SIRI har mistet opholds- og arbejdstilladelse, har for at forsørge
sig selv, mens vedkommende gennem Udlændingestyrelsen afventer en afgørelse
om familiesammenføring til et herboende barn, der er dansk statsborger?
Svar:
Udgangspunktet for at kunne tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed eller for (mod eller uden vederlag) at udføre
tjenesteydelser her i landet er, at en udlænding skal have en opholds- og
arbejdstilladelse. Det fremgår af udlændingelovens § 13.
Visse udlændinge er fritaget fra kravet om arbejdstilladelse, herunder bl.a. EU-
borgere, udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse og udlændinge med
opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, jf. udlændingelovens § 14.
En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af
familiesammenføring tillades indgivet her i landet, har ret til at blive i Danmark,
mens ansøgningen er under behandling. I denne periode vil udlændingen have
processuelt ophold. Udlændingen vil under det processuelle ophold ikke have ret
til at arbejde.
En udlænding, der ikke har opholdstilladelse, men alene processuelt ophold under
behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring, og som ikke har midler til
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 127
621272
Side
1/2