UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2018 om sagsbehandlingen i integrationsvurdering af børn, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Mundtlig besvarelse af samrådsspørgs-

mål nr. J stillet efter ønske fra Andreas

Steenberg (RV)

Hvornår:

18. december 2018, kl. 15-16

13. december 2018

Sags nr.

Akt-id

2018 - 19910

579726

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Hvordan forholder ministeren sig til Amnesty Internatio-

nals kritik af sagsbehandlingen i integrationsvurderingen

af børn? Mener ministeren, at den konkrete sag skal

genvurderes, og hvad er ministerens holdning til, at den-

ne type overtrædelser, som Amnesty fremhæver, kan ske

(jf. »Amnesty: Mints udvisning strider mod loven og in-

ternationale konventioner«, bt.dk, den 14. november

2018)?

[Indledning]

Tak for spørgsmålet og invitationen til at komme her i

dag.

Familiesammenføring af børn er jo et emne, som vi har

drøftet ved flere lejligheder den seneste tid.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2018 om sagsbehandlingen i integrationsvurdering af børn, til udlændinge- og integrationsministeren

Afsættet for samrådsspørgsmålet er en artikel bragt i BT,

hvor Amnesty International kritiserer en konkret afgørel-

se fra Udlændingenævnet, hvor nævnet har vurderet, at

integrationskravet ikke er opfyldt.

Spørgeren beder mig bl.a. om at forholde mig til, om jeg

mener, at den konkrete sag skal genoptages.

Men jeg ved ærligt talt ikke, hvad spørgeren har forestil-

let sig, da han stillede det spørgsmål.

Jeg ved ikke, om han har forestillet sig, at jeg på et åbent

samråd skulle sidde og udlevere oplysninger om en kon-

kret sag vedrørende en ung pige

–

oplysninger, som alle

og enhver herefter ville kunne gøre sig bekendt med på

Folketingets hjemmeside.

Og jeg går også ud fra, at alle her i lokalet er bekendt

med, at vi i Danmark har et system, der indebærer, at sa-

ger om familiesammenføring bliver behandlet af de

kompetente myndigheder

–

og ikke af Folketinget.

Hvis ikke, så kan jeg for en god ordens skyld oplyse, at

sagerne i første instans behandles af Udlændingestyrel-

sen, hvorefter der er klageadgang til det uafhængige Ud-

lændingenævn med en dommer for bordenden.

Det er en konstruktion, der efter min opfattelse giver en

retssikkerhed for den enkelte og en sikkerhed for, at sa-

gerne behandles ensartet.

Og hvis man ikke er tilfreds med Udlændingenævnets

afgørelse, så har man jo altid mulighed for at gå til dom-

stolene.

Så til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil forholde mig til

den konkrete sag og den konkrete afgørelse, må jeg svare

klart nej. Jeg hverken kan eller vil som minister på et

åbent samråd gå ind i eller forholde mig til konkrete af-

gørelser, som myndighederne har truffet.

[Generelt om betydningen af andre herboende børn]

Jeg vil dog gerne knytte nogle generelle bemærkninger

til den forudsætning, der synes at danne grundlag for

Amnesty Internationals kritik

–

nemlig at integrations-

kravet ikke kan stilles, hvis den herboende forælder har

andre børn i Danmark.

Udvalget har stillet et skriftligt spørgsmål om det samme

–

spørgsmål nr. 130

–

som jeg har besvaret [i går, den 17.

december.]

Som det fremgår af min skriftlige besvarelse, så er det

ikke sådan, at integrationskravet uden videre og i alle til-

fælde ikke skal stilles, alene fordi den herboende foræl-

der har andre børn her i landet.

Udgangspunktet i familiesammenføringssager

–

hvor

barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjem-

landet eller et andet land

–

er, at integrationskravet stil-

les, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensy-

net til familiens enhed, taler imod dette.

Om der foreligger ganske særlige grunde

–

der gør, at

integrationskravet ikke skal stilles

–

vil i sager, hvor den

herboende forælder har et andet barn her i landet, typisk

afhænge af, om den herboende forælder er flygtning, om

det herboende barn er et særbarn, eller om det herboende

barn har opnået selvstændig tilknytning her til landet.

[Forælderen er flygtning]

Hvis den herboende forælder er flygtning, vil Danmark

ofte være nærmest til at beskytte familielivet mellem

forælderen og barnet

–

hvad enten der er tale om det her-

boende barn eller det barn, der er en del af ansøgningen.

Det vil vi, fordi en flygtning typisk ikke vil kunne tage

ophold i hjemlandet sammen med barnet.

Det samme vil være tilfældet, hvis den herboende foræl-

der er familiesammenført til en flygtning her i landet, og

hvis flygtningen ikke kan tage ophold sammen med den

herboende forælder og deres fælles barn i hjemlandet på

grund af risiko for asylrelevant forfølgelse.

[Herboende særbørn]

Der kan også foreligge ganske særlige grunde, hvis den

herboende forælder har forældremyndighed over eller

samværsret med et mindreårigt særbarn bosiddende i

Danmark.

At der er et særbarn, er dog efter praksis ikke i sig selv

nok til at se bort fra integrationskravet. Det vil helt kon-

kret afhænge af karakteren og omfanget af det familieliv,

som den herboende forælder hidtil har udøvet med både

særbarnet og det ansøgende barn.

[Fællesbørn]

En anden situation, der kan opstå, er, at den herboende

forælder er familiesammenført til en herboende person,

og parret har fået et fællesbarn

–

altså en halvsøskende til

det barn, der søger om at komme her til landet.

Integrationskravet vil i en sådan situation ikke blive fra-

veget, alene fordi der er en halvsøskende her i landet.

Fravigelse sker kun, hvis fællesbarnet har opnået en så-

dan selvstændig tilknytning til Danmark, at dette barn

ikke bør henvises til at leve med familien i et andet land.

Efter fast praksis vil et barn have opnået en sådan selv-

stændig tilknytning, hvis barnet har boet 6-7 år her i lan-

det, hvor barnet har gået i institution eller skole.

[Afrunding]

Som det klart fremgår, er det ikke givet på forhånd, at

der er ret til familiesammenføring her i landet, alene for-

di den herboende forælder har andre børn her i landet.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om der

foreligger sådanne ganske særlige grunde, at integrati-

onskravet ikke skal stilles.

Jeg kan som sagt henvise til min skriftlige besvarelse af

spørgsmål nr. 130, som er oversendt til udvalget [i går,

den 17. december.]

Endelig vil jeg igen gerne understrege, at jeg hverken

kan eller vil gå ind i konkrete afgørelser, som er truffet af

Udlændingenævnet.

Det går jeg ud fra, at udvalget har forståelse for.

Og det skal hermed være ordene fra mig.