Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2000664_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 278 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 278:
Vil ministeren oplyse, hvad der gøres for at nedbringe antallet af udeblivelser på
Kærshovedgård?
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at det selvfølgelig er helt uacceptabelt, hvis der er
udlændinge, som forsvinder fra udrejsecentrene og skjuler sig her i landet for
myndighederne. De pågældende har ikke ret til at opholde sig her i landet og skal
udrejse eller udsendes, så snart det er muligt. De pågældende udlændinge er der-
for som udgangspunkt pålagt opholds- og meldepligt samt
hvis der er tale om
udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste
underretningspligt.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der som led i udmøntningen af finansloven for
2019 gennemføres en række nye tiltag, herunder etableres et nyt udrejsecenter,
Udrejsecenter Lindholm, som bl.a. skal varetage indkvartering af de udlændinge
på tålt ophold og kriminelle udviste, der i dag er indkvarteret på Udrejsecenter
Kærshovedgård. Endvidere skærpes straffen for udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste, der overtræder pålæg om opholds-, melde- og underretnings-
pligt. Eksempelvis vil straffen i førstegangstilfælde fremover som udgangspunkt
være 60 dages ubetinget fængsel, hvor straffen i dag er 7 dages ubetinget fæng-
sel. Endvidere vil man fremover i første- og andengangstilfælde blive straffet med
fængsel allerede efter 1-2 overtrædelser, hvilket i dag først sker efter 6 overtræ-
delser. Hermed understreges vigtigheden af, at udlændingen overholder bl.a.
pålæg om opholdspligt.
Når det er sagt, skal det også bemærkes, at når en udlænding forsvinder fra et
udrejsecenter, kan det være, fordi vedkommende er udrejst igen. Udlændinge har
ikke pligt til at fortælle myndighederne, at de rejser ud af landet, og vi kan derfor
ikke forvente, at de giver besked herom. Udeblivelse fra Kærshovedgård kan såle-
15. januar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 22548
617383
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om der forventes færre udeblevne personer på Lindholm end på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren
des være et udtryk for, at de pågældende er rejst ud af Danmark, uden at vi ved
det.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2