Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2001591_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr.273 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 273:
Vil ministeren bekræfte, at det er ministerens opfattelse, at det bidrager til at
skabe uklarhed om midlertidighedsprincippet, hvis de danske myndigheder giver
flygtninge kendskab til de gældende regler om tidsubegrænset ophold, og at de
danske myndigheder derfor på dette område helt bør undgå at informere
flygtninge om, hvilke regler der gælder i Danmark, jf. FIU L 1
svar på spm. 89?
Svar:
Nej det kan jeg ikke bekræfte.
Som beskrevet i mit tidligere svar på spm. 89 (FIU L 1) tydeliggøres det til gengæld
nu meget klart i integrationslovens formålsbestemmelse med det netop fremsatte
lovforslag L 140, der følger op på finanslovsaftalen, at rammerne for udlændinges
ophold i Danmark defineres af deres opholdsgrundlag. For flygtninge og deres
familier betyder det, at retten til ophold her i landet som udgangspunkt er
midlertidig. Endvidere udgår teksten om rammerne for tidsubegrænset ophold af
formålsbestemmelsen, da teksten i den sammenhæng risikerer at bidrage til
uklarhed om den præmis.
Reglerne om permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse ændres i øvrigt ikke
som led i finanslovsaftalen for 2019. Og udlændinge vil fortsat blive informeret
om reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse, blandt andet i forbindelse med
underskrivelse af opholds- og selvforsørgelseserklæringen (i dag erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund).
16. januar 2019
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 22413
610596
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om ministeren vil bekræfte, at det er ministerens opfattelse, at det bidrager til at skabe uklarhed om midlertidighedsprincippet, hvis de danske myndigheder giver flygtninge kendskab til de gældende regler om tidsubegrænset ophold, og at de danske myndigheder derfor på dette område helt bør undgå at informere flygtninge om, hvilke regler der gælder i Danmark, jf. FIU L 1 – svar på spm. 89, til udlændinge- og integrationsministeren
Jeg skal i øvrigt henholde mig til min besvarelse af spm. 89 (FIU L 1).
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2