Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1966493_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (alm. del) efter ønske fra Karsten Hønge (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig i forhold til
fastsættelse af integrationsydelsen og grundlovens § 75, stk. 2, som Højesteret
har fastslået forpligter myndighederne til at sikre et eksistensminimum for
personer, der ikke kan forsørge sig selv, og hvordan beregnes eksistensmi-
nimummet (jf. Institut for Menneskerettigheders rapport »FAMILIER PÅ
INTEGRATIONSYDELSE EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN OG SOCIAL
EKSKLUSION I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV«, 2018 og nyheden »Familier på
integrationsydelse lider store afsavn«, menneskeret.dk 11. oktober 2018)?
Svar:
Integrationsydelsen blev indført i 2015 dels med henblik på at gøre det mindre
attraktivt at søge asyl i Danmark, dels for at give nytilkomne flygtninge og andre
udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske
samfund.
Regeringens bestræbelser på at indrette ydelsessystemet, så det bedre kan betale
sig at arbejde, er yderligere forstærket med indførelsen af kontanthjælpsloftet og
225-timers-reglen i 2016, og regeringen nedsatte pr. 1. juli i år integrationsydelsen
med 3 pct. samtidig med, at dansktillægget blev omlagt til en danskbonus, der
højst kan udbetales i 6 måneder. Fra 1. januar 2019 bliver opholdskravet for
adgang til kontanthjælp strammet fra sammenlagt 7 år ud inden for de seneste 8
år til sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Fra samme dato vil der også
gælde et beskæftigelseskrav på 2�½ år inden for de seneste 10 år.
Integrationsydelsen blev i 2015 gennemført ved at (gen)indføre en
opholdsbetingelse for at få ret til kontanthjælp og uddannelseshjælp. For
personer, der ikke opfylder opholdsbetingelsen, vil ydelsesniveauet være
integrationsydelse. Som under de tidligere starthjælpsregler blev det dermed en
betingelse for at få ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt
havde opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år.
9. november 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 18616
566476
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig i forhold til fastsættelse af integrationsydelsen, til udlændinge- og integrationsministeren
Ydelsesniveauet blev fastsat på niveau med uddannelseshjælp (som bygger på SU-
systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.
Dermed svarede niveauet til starthjælpen, som den tidligere S-ledede regering
afskaffede i 2011, dog med den forskel, at starthjælpens forsørgertillæg blev
erstattet med egentlige forsørgersatser for såvel enlige som gifte og samlevende
forsørgere.
Regeringens overvejelser i forhold til bl.a. grundlovens § 75, stk. 2, fremgår af pkt.
2.8. i bemærkningerne til lovforslaget, L 2, 2014-15, 2. samling. Heri er der bl.a.
redegjort for Højesterets dom af 15. februar 2012 ((U.2012.1761)
starthjælpsdommen), hvor Højesteret udtalte, at grundlovens § 75, stk. 2, må
forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for
personer, der er omfattet af bestemmelsen. I lovforslagets bemærkninger
konkluderes det, at også integrationsydelsen, der er fastsat på niveau med de
(da)gældende SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år overstiger de
dagældende satser for introduktionsydelse og starthjælp, er i overensstemmelse
med grundlovens § 75, stk. 2.
Starthjælpsdommen indgår også i Institut for Menneskerettigheders rapport om
Familier på integrationsydelse, der danner grundlag for nærværende spørgsmål.
Det fremgår af rapporten, at det hverken af grundloven, højesteretspraksis,
lovgivningen eller den statsretlige litteratur fremgår, hvor grænsen for et
eksistensminimum går.
Højesteret anfører i sin begrundelse vedrørende spørgsmålet om grundlovens
eksistensminimum i ovennævnte dom fra 2012 bl.a.:
”Efter
størrelsen af den
introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som A og H modtog fra det
offentlige, var der ikke grundlag for at fastslå, at A ikke havde modtaget hjælp i
overensstemmelse med Grundlovens § 75, stk. 2.”
Således var starthjælpen ikke
den eneste hjælp, familien havde mulighed for at modtage. Familien havde
således modtaget boligstøtte, børne- og ungeydelse og enkeltydelser. Det
samlede offentlige ydelsesniveau afhænger dermed i høj grad af den enkelte
ydelsesmodtagers livssituation.
Som nævnt er ydelsessystemet sammensat på en sådan måde, at
ydelsesmodtagerne i varierende omfang vil være berettiget til øvrige offentlige
ydelser. Tildelingen sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansøgers
samlede økonomiske situation og behov.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2