UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen Søren Bendixen i Somalia: Rejser med bevæbnede vagter, vedr. hjemsendelser af somaliere, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. december 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 259 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 259:

I forbindelse med at Udlændingestyrelsen har besluttet, at der er tilpas sikkert i

Somalia, til at somaliske flygtninge i Danmark nu skal sendes hjem, bedes ministe-

re ko

e tere på artikle ”Søre Be di e i So alia: Rejser ed e æ ede

agter”,

.dr.dk, de 6. de e er

8. Mi istere edes særligt forholde

sig til, hvorledes det kan vurderes sikkert at rejse til Somalia, når terrororganisati-

onen Al-Shabab ifølge artiklen fortsat gennemfører kidnapninger og smider bom-

ber.

Svar:

Regeri ge efterle er − ligeso tidligere regeri ger –

et armslængdeprincip, der

indebærer, at afgørelser i asylsager i Danmark træffes uafhængigt af den politiske

proces. Som minister hverken kan eller vil jeg derfor gå nærmere ind i de konkrete

afgørelser, som træffes af udlændingemyndighederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Udlæ di gest relse ka ge erelt opl se o sikkerhedssituatio e i So-

malia, at forholdene i det sydlige og centrale Somalia har ændret sig efter

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse fra 2011 i sagen

Sufi og Elmi mod UK, hvor domstolen vurderede, at sikkerhedssituationen i

Somalia var omfattet af den europæiske menneskerettighedskonventions

artikel 3.

Efterfølgende har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i hhv. 2013

og 2015 truffet afgørelse i 2 sager som bekræfter, at forholdene i Mogadi-

shu generelt ikke længere er af en sådan karakter, at enhver, som er til ste-

de i landet, befinder sig i en reel risiko for overgreb som omfattet af den eu-

ropæiske menneskerettighedskonventions artikel 3.

10. januar 2019

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 22203

607409

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om ministeren vil kommentere på artiklen Søren Bendixen i Somalia: Rejser med bevæbnede vagter, vedr. hjemsendelser af somaliere, til udlændinge- og integrationsministeren

Det følger endvidere af Udlændingestyrelsens

Country of Origin Report:

Somalia. Den generelle sikkerhedssituation 2017-2018,

at den somaliske

hær og den Afrikanske Unions fredsbevarende styrker i Somalia (AMISOM)

til en vis grad har militær kontrol over de fleste bycentre i det sydlige og det

centrale Somalia, men at al-Shabaab kontrollerer eller fortsat har indflydel-

se i de fleste landdistrikter i det sydlige og centrale Somalia. Til trods for

denne udvikling, er sikkerhedssituationen i det sydlige og centrale Somalia

stadig præget af udfordringer. Det fremgår således af Udlændingestyrelsens

Country of Origin Report,

at al-Shabaab har skjult tilstedeværelse i de fleste

bycentre, hvorfra de udfører bombeangreb.

Oplysningerne i Søren Bendixens artikel omkring hans rejse til Somalia, og

at al-Shabaab fortsat befinder sig i landet og foretager angreb, stemmer

overens med disse baggrundsoplysninger. Der bliver således fortsat gen-

nemført angreb fra al-Shabaabs side. Sådanne angreb er dog primært rettet

mod profilerede personer, som har et udestående med organisationen. Det

fremgår blandt andet af baggrundsoplysningerne, at al-Shabaabs primære

mål er embedsmænd, klanledere, forretningspersoner, medarbejdere i in-

ter atio ale NGO’er og a dre

personer, der modarbejder al-Shabaabs ideo-

logi. Ifølge flere kilder er civile personer i sig selv ikke angrebsmål for al-

Shabaab, men al-Shabaab tager i forbindelse med deres angreb ikke højde

for i ile ta .”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har yderligere til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:

”I

dommen Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07) af 28. juni

2011 udtalte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blandt andet, at

den generelle vold i Mogadishu havde nået et niveau, hvor enhver, der

vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel risiko for at blive

udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tions (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i byen.

Somaliske statsborgere fra det sydlige og centrale Somalia fik herefter i en

periode opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3, med

henvisning til de generelle forhold i den del af landet.

De generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er efterfølgende æn-

dret væsentligt. Dette afspejles også i praksis ved den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt således i dommen

K.A.B. v. Sweden (appl. no. 886/11) af 5. september 2013, at de aktuelle

forhold i Mogadishu ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke læn-

gere var af en sådan karakter, at enhver, som var til stede i byen, befandt

sig i en reel risiko for overgreb i strid med artikel 3. Denne vurdering fast-

Side

2/4

holdt domstolen i dommen R.H. v. Sweden (appl. no. 4601/14) af 10. sep-

tember 2015.

Flygtningenævnet traf i august og september 2016 afgørelse i fem princi-

pielle sager vedrørende somaliske statsborgere, hvor Udlændingestyrelsen

havde vurderet, at forholdene i Somalia havde ændret sig således, at grund-

laget for den meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2,

ikke længere var til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og derfor

havde truffet afgørelse om at inddrage/nægte at forlænge de pågældendes

opholdstilladelser.

I afgørelserne i disse fem sager henviste Flygtningenævnet blandt andet til

bemærkningerne til lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 om ændring af

udlændingeloven, hvoraf det fremgår, at der for udlændinge med beskyt-

telsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsessta-

tus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal foretages en vurdering af, om

der på inddragelsestidspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i

Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om

e til age e de til hje la det il i de ære o ergre i strid ed EMRK’s

artikel 3.

Endvidere fremgår det af disse bemærkninger, at der i situationer, hvor

spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en

forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, efter omstændighederne

kan træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene

–

trods forbed-

ri ger e − fortsat er al orlige og å eteg es so skrø elige og

uforudsi-

gelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være

af helt midlertidig karakter.

Efter en samlet vurdering af de aktuelle baggrundsoplysninger om forhol-

dene i Somalia fandt Flygtningenævnet i de fem sager, at de generelle for-

hold i Mogadishu var forbedret

–

om end forholdene fortsat var alvorlige og

måtte betegnes som skrøbelige og uforudsigelige

–

ligesom ændringerne ik-

ke fandtes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet stadfæ-

stede derfor Udlændingestyrelsen afgørelser om at inddrage/nægte at for-

længe de pågældendes opholdstilladelser, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1,

nr. 1.

Flygtningenævnet har efterfølgende stadfæstet Udlændingestyrelsens afgø-

relser vedrørende somaliske statsborgere fra andre byer i det sydlige og

centrale Somalia, hvor nævnet har fundet, at de generelle forhold var for-

bedret, ligesom ændringerne ikke fandtes at være af helt midlertidig karak-

ter.

Flygtningenævnet har i 2017 og 2018 (frem til den 17. december 2018)

modtaget 503 klager over Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse

eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser vedrørende somaliske

Side

3/4

statsborgere, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-

vens § 7, stk. 2 eller 3. Af disse sager har nævnet truffet afgørelse i 173 sa-

ger. Flygtningenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse i 76

sager, omgjort i 34 sager og hjemvist i 63 sager. Dertil kommer 18 sager,

som er afsluttet uden afgørelse, idet klageren enten har frafaldet sin klage,

er udrejst af Danmark eller er forsvundet.

Flygtningenævnets koordinationsudvalg følger situationen og udviklingen i

Somalia nøje, ligesom udvalget

–

som et fast punkt på udvalgets dagsorden

–

drøfter Flygtningenævnets behandling af sager vedrørende statsborgere

fra Somalia. I grundlaget for disse drøftelser indgår blandt andet relevant,

opdateret baggrundsmateriale om de generelle forhold i Somalia.

Det skal understreges, at Flygtningenævnet i forbindelse med nævnets af-

gørelser

–

udover de generelle forhold

–

naturligvis tager stilling til, om den

enkelte klager måtte have et individuelt asylmotiv, der gør, at klageren har

beskyttelsesbehov efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Klagere, der

efter en individuel vurdering risikerer forfølgelse eller overgreb efter EMRK

artikel 3, får naturligvis ikke inddraget/nægtet forlængelse af deres op-

holdstilladelse.”

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

4/4