UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. december 2018 om en uddybning af Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd

–

samrådsspørgsmål K, L og

M (alm. del) UUI

Hvornår:

14. december 2018

Sags nr.

Akt-id

2018 - 21043

596020

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål K:

Vil ministeren forud for den endelige vedtagelse i New

York den 18. december 2018 redegøre for den danske

stemmeforklaring til Global Compact for Safe, Orderly

and Regular Migration, og vil ministeren forklare hvilke

forbehold Danmark har i forhold til aftalen?

Samrådsspørgsmål L:

Kan ministeren garantere, at Global Compact for Safe,

Orderly and Regular Migration, ikke vil få nogen konse-

kvenser for Danmark? Såfremt Global Compact for Safe,

Orderly and Regular Migration, har konsekvenser bedes

ministeren redegøre for disse?

Samrådsspørgsmål M:

Ministeren bedes uddybe, hvordan Global Compact for

Safe, Orderly and Regular Migration, kan bruges af na-

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. december 2018 om en uddybning af Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, til udlændinge- og integrationsministeren

tionale og internationale domstole som fortolkningsbi-

drag?

[Indledning]

Tak for ordet. Jeg skal i dag besvare samrådsspørgsmål

K, L og M, der omhandler FN's migrationserklæring

[Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migrati-

on].

Jeg vil gerne allerførst understrege, som jeg har gjort

mange gange før, at regeringens beslutning om, at Dan-

mark skal tilslutte sig erklæringen, på ingen måde vil

ændre den stramme og konsekvente udlændingepolitik,

som regeringen er kendt for.

Vi har fortsat til hensigt

–

erklæring eller ej

–

at sætte en

stopper for den ulovlige migration og sørge for, at de, der

ikke har lovligt ophold, faktisk udrejser, men også, at de

udlændinge, der opholder sig lovligt i Danmark, bliver

behandlet ordentligt men også overholder loven og re-

spekterer vores nationale skikke.

Og jeg synes faktisk også, at finanslovsaftalen taler sit

klare sprog i den forbindelse.

I sagens natur er den ulovlige migration et grænseover-

skridende fænomen, der medfører problemer, som hver-

ken Danmark eller andre lande kan løse alene.

Udviklingen de seneste år har vist os, at der er behov for

mere internationalt samarbejde. På f.eks. udsendelsesom-

rådet er vi simpelthen afhængige af en dialog med oprin-

delseslandene for at kunne sende flere irregulære mig-

ranter, der altså opholder sig i Danmark uden tilladelse,

hjem. Vi er også afhængig af samarbejde med andre lan-

de om at bekæmpe menneskesmugling og sikre grænser,

således at færre irregulære migranter når til Europa.

Erklæringen udstikker som den første af sin slags en

ramme for internationalt samarbejde om en lang række

områder af relevans for at kunne dæmme op for ulovlig

migration, herunder tilbagesendelse og tilbagetagelse.

Og det er helt centralt for regeringen.

Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at det at tage

egne statsborgere tilbage længe har været en forpligtelse,

men en forpligtelse, som alle lande ikke har været lige

parate til at anerkende eksistensen af. Nu anerkender alle

så, at det er en forpligtelse. Det er et fremskridt - også

selvom der jo ikke er nogen sikkerhed for, at alle lande

nu så retter ind pga erklæringen.

Det er grundlæggende i Danmarks interesse at deltage i

og præge det globale samarbejde for på den måde at sik-

re, at vores prioriteter bliver sat på dagsorden, og at de

bliver hørt og fulgt op på.

Det var mine indledende bemærkninger.

Jeg vil nu gå over til at besvare de enkelte spørgsmål.

[Svar på samrådsspørgsmål K]

Jeg begynder med samrådsspørgsmål K, hvor der spør-

ges ind til den stemmeforklaring, som regeringen vil af-

give i forbindelse med vedtagelsen af erklæringen.

Det er jo sådan, at erklæringen er resultatet af et kom-

promis mellem 192 lande. Det betyder, at der er ting,

som jeg ville have skrevet på en anden måde, hvis jeg

selv kunne bestemme. Sådan må det være, når der er tale

om et globalt kompromis.

Men for at der ikke skal herske nogen som helst tvivl

om, hvordan regeringen og Danmark læser aftalen, vil vi

i forbindelse med vedtagelsen af erklæringen under FN’s

generalforsamling [den 19. december 2018] afgive en

stemmeforklaring, hvor vi understreger, hvordan vi for-

står erklæringen.

Der er intet mystisk ved en sådan stemmeforklaring.

Det er tværtimod helt sædvanlig praksis, at lande eller

landegrupper under vedtagelsen af denne type erklærin-

ger afgiver stemmeforklaringer for at forklare eller tyde-

liggøre nationale fortolkninger og politiske holdninger.

Hvad vil vores stemmeforklaring så omhandle?

Jeg har jo allerede oversendt et udkast til stemmeforkla-

ring til udvalget, og den ligger også på Folketingets

hjemmeside, hvor alle kan gå ind og læse den.

Men her i dag vil jeg selvfølgelig gerne redegøre for no-

get af indholdet.

Det gælder f.eks. i forhold til frihedsberøvelse af irregu-

lære migrantbørn. Stemmeforklaringen vil her præcisere,

at det i særlige tilfælde kan være nødvendigt at friheds-

berøve mindreårige

–

f.eks. i forbindelse med fastsættel-

se af identiteten eller forud for udsendelse

–

men også

for at forhindre, at mindreårige bliver ofre for menne-

skehandlere.

Vi vil også understrege det grundlæggende princip i afta-

len, at medlemslandene selv kan skelne mellem regulær

og irregulær migrationsstatus i sin lovgivning og dermed

om de enkelte migrantkategoriers rettigheder og pligter,

og at Danmark i det videre samarbejde vil håndhæve en

klar sondring mellem lovlig og ulovlig migration og mel-

lem regulære og irregulær migranter.

I stemmeforklaringen vil det også stå helt klart, at erklæ-

ringen ikke på nogen måde forpligter Danmark eller an-

dre stater til at øge de lovlige veje for migration. Som det

fremgår helt klart af erklæringen bestemmer stater suve-

rænt over deres egen udlændingepolitik. Sådan er det i

dag og sådan bliver det ved med at være.

Regeringen vil også fremhæve, at det for Danmark har

været væsentligt, at erklæringen ikke er

–

eller hen af ve-

jen bliver

–

juridisk bindende, at den bekræfter staternes

suveræne

ret

til

bestemme

deres

egen

udlændingepolitik, at den skelner klart mellem migranter

og flygtninges rettigheder, og at den ikke etablerer det at

migrere som en menneskeret.

Den danske stemmeforklaring vil derfor imødegå den

eventuelle usikkerhed, som den seneste tids offentlige

debat måtte have givet anledning til.

Med stemmeforklaringen vil regeringen også understre-

ge, at erklæringen som et ikke-bindende juridisk ramme-

værk ikke på nogen måde begrænser eller indskrænker

veletablerede menneskerettigheder som f.eks. ytringsfri-

heden, og på ingen måde begrænser mediernes og pres-

sens frihed inden for dansk og international ret.

I stemmeforklaringen fremgår det derfor også, at vi læg-

ger stor vægt på mediernes udstrakte frihed til at debatte-

re alle emner af vigtighed for samfundet, herunder mi-

gration i alle dets aspekter.

Stemmeforklaringen vil blive ført til protokol, og vi vil

derfor kunne henvise til den, når vi og verdenssamfundet

fremadrettet drøfter eller henviser til erklæringen.

Men for en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at

regeringen ikke afgiver en stemmeforklaring af juridisk

nødvendighed, men udelukkende for politisk at forhindre

fremtidige fejlfortolkninger og for at imødegå den usik-

kerhed, der i debatten er skabt om karakteren af erklæ-

ringen.

[Svar på samrådsspørgsmål L]

Og så til spørgsmål L, der drejer sig om, hvorvidt jeg kan

garantere, at erklæringen ikke vil få nogen konsekvenser

for Danmark.

Og ja! Vurderingen er helt klart, at erklæringen ikke i sig

selv vil kunne få nogen juridiske konsekvenser for Dan-

mark og dansk udlændingepolitik.

Med andre ord er dansk udlændinge politik hidtil beslut-

tet i Folketinget og vil også fremover blive besluttet her i

Folketinget.

Med fare for at gentage mig selv er der tale om en ikke-

juridisk bindende erklæring, som ikke pålægger landene

nogen nye retlige forpligtelser.

De retlige forpligtelser, der henvises til i erklæringen, er

ikke nye forpligtelser. Det er forpligtelser, som vi og an-

dre lande allerede er underlagt og som Danmark helt fri-

villigt har tiltrådt

–

bl.a. fordi vi ser det som værende i

vores interesse, at lande forpligter sig på disse.

Det fremgår også krystalklart af den juridiske vurdering,

som regeringen har oversendt til Folketinget, at erklæ-

ringen er ikke-juridisk bindende, ikke pålægger landene

nye, retlige forpligtelser og ikke etablerer ny folkeretlig

sædvaneret.

Hvad er så betydningen af erklæringen?

Erklæringen indeholder politiske tilsagn, men vel at

mærke tilsagn, som Danmark allerede lever op til.

Vi skal altså ikke ændre et komma i udlændingeloven

eller integrationsloven for at leve op til erklæringens po-

litiske tilsagn. Men jeg skal hilse at sige, at det er der

mange andre lande, der skal.

Og det er netop derfor, at erklæringen med tiden stille og

roligt vil kunne vise sig at være en fordel for Danmark.

For hvis alle lande sørger for resolut at bekæmpe den

ulovlige migration og gøre den lovlige migration sikker

og ordentlig, så er vi nået et godt og vigtigt stykke vej.

Der er jo mange andre lande, der ikke lever op til erklæ-

ringens politiske tilsagn. Hvor f.eks. migrantarbejdere

behandles under slavelignende forhold. Der har vi da en

klar interesse i, at andre lande retter ind. Så vi sikrer fair

og lige konkurrence

–

og ordentlig behandling af de be-

rørte.

[Svar på samrådsspørgsmål M]

Det bringer mig videre til det sidste spørgsmål, hvor der

spørges til, hvordan erklæringen kan bruges af nationale

og internationale domstole som fortolkningsbidrag.

Til det er mit svar, at man jo aldrig kan udelukke, at en

part i en retssag vil forsøge at påberåbe sig erklæringen

til støtte for sin sag. Folk har jo ret til at påberåbe sig,

hvad de vil i en retssag.

Og man kan jo heller ikke udelukke, at en domstol i en

afgørelse vil henvise til erklæringen

–

for eksempel til

støtte for en forståelse af de regler, som allerede gælder

på et givent område

–

men det vil jo kunne være tilfæl-

det, uanset om Danmark tilslutter sig erklæringen eller

ej.

Bundlinjen er, at erklæringens mulige betydning som

fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset, bl.a. fordi

udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret

i Danmark. Det fremgår også klart af den juridiske vur-

dering, som regeringen har oversendt til Folketinget.

[Afslutning]

Som afslutning vil jeg sige, at udfordringer knyttet til

migration vil præge den internationale dagsorden mange

år frem. Det er et grænseoverskridende fænomen, der og-

så berører os herhjemme i Danmark.

Erklæringen vil ikke løse alle de problemer, vi står oven-

for, men det er illusorisk at tro, at Danmark egenhændigt

kan håndtere fremtidens udfordringer, hvor den demo-

grafiske, sociale og klimamæssige udvikling må forven-

tes at skabe et stadig større pres på Europa.

Kun ca. 36 % af de irregulære migranter, der var meddelt

en udsendelsesafgørelse af EU-lande i 2017, blev faktisk

udsendt. Det tal taler for sig selv. Danmark og EU har en

klar interesse i, at der samarbejdes endnu tættere med op-

rindelseslandene omkring udsendelse og forebyggelse af

ulovlig migration. Erklæringen kan danne en nyttig

ramme herfor.

Ville jeg have ønsket, at erklæringen var skrevet alene af

mig? Ja, men så var der jo ikke tale om international

tekst.

Bundlinjen er dog, at vi har fået gennemslag for de fleste

af vores synspunkter, og at resultatet er blevet en ikke-

juridisk bindende erklæring, der krystalklart bekræfter

staternes suveræne ret til at fastsætte sin egen

udlændingepolitik.

Sidst, men ikke mindst, har vi sikret en global erklæring,

hvori staters forpligtigelse til at tage sine egne borgere

tilbage for første gang anerkendes bredt.