Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1992671_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 227 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem Magnus Heunicke (S) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 227:
Vil ministeren oplyse, hvilke alternative placeringer af det nye udrejsecenter der
har været drøftet og i den forbindelse, hvad prisen for at etablere og drive det nye
udrejsecenter på disse steder vil være kontra prisen for at etablere og drive det
nye udrejsecenter på Lindholm?
Svar:
Det blev i forbindelse med finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og Dansk
Folkeparti for 2019 afsøgt, hvorvidt det vil være muligt at placere et udrejsecenter
på en ø. I den forbindelse blev overvejelserne meget hurtigt koncentreret omkring
Lindholm. da øen fremstod med en række objektive omstændigheder, som gjorde
den meget velegnet i denne sammenhæng. Disse omstændigheder var nærmere
bestemt, at øen er ubeboet, statsejet og står til at blive ledig, fordi DTU forventes
at fraflytte øen med udgangen af 2019.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke blevet gjort bekendt med, at der i
forbindelse med finanslovsforhandlingerne har været drøftet andre øer, med
henblik på at etablere et udrejsecenter.
Det bemærkes i den forbindelse, at der findes en lang række mindre danske øer,
som er mere eller mindre beboede. Det vil således være en meget ressourcekræ-
vende opgave, hvis man skal undersøge samtlige mindre danske øer, for at af-
dække, hvorvidt de potentielt vil kunne huse et udrejsecenter. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har derfor ikke i forbindelse med forhandlingerne om fi-
nansloven gangsat en sådan undersøgelse.
19. december 2018
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 21879
603669
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1