Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1996091_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 225 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 225:
Hvad kan ministeren oplyse om UNHCR's Global Compact on Refugees, herunder
om erklæringen er juridisk forpligtigende, og om det er korrekt, at erklæringen
forpligtiger landene til at omfordele flygtninge?
Svar:
Under FN-topmødet i september 2016 om flygtninge og migranter blev verdens
ledere i den såkaldte New York-erklæring enige om, at der var brug for en
Global
Compact for Refugees
(GCR).
I New York-erklæringen erkendtes det, at antallet af flygtninge på verdensplan har
været støt stigende i de senere år, at flygtningekriserne bliver stadigt mere
langvarige og komplekse, og at langt hovedparten af verdens flygtninge befinder
sig i lav- og mellemindkomstlande i nærområderne, lande som kun i begrænset
grad har de fornødne ressourcer til at håndtere udfordringerne. På den baggrund
var målet at nå frem til en politisk forståelse, som kunne styrke den samlede
respons på store flygtningekriser i nærområderne.
Allerede med New York erklæringen var der enighed om en ramme for respons i
forbindelse med store flygtningesituationer,
The Comprehensive Refugee
Response Framework
(CRRF).
FN’s Flygt i gehøjko
issariat, UNHCR, le
baggrund heraf anmodet om at lede internationale konsultationer om en
handlingsplan, som kunne understøtte den allerede vedtagne CRRF og som til
sammen kunne udgøre en
Global Compact for Refugees.
FN’s edle sla de har på aggru d af a datet i Ne York-erklæringen
drøftet
GCR’s i dhold ge e seks for elle ko sultatio sru der u der ledelse af
UNHCR. Et endeligt udkast blev færdigt i juli 2018 og vedtaget med overvældende
flertal i FN's generalforsamling den 17. december 2018.
3. januar 2019
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 21689
601951
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om UNHCR's Global Compact on Refugees, herunder om erklæringen er juridisk forpligtigende, og om det er korrekt, at erklæringen forpligtiger landene til at omfordele flygtninge, til udlændinge- og integrationsudvalget
1996091_0002.png
Forhandlingerne om GCR fandt sted inden for velkendte internationale rammer af
flygtningekonventionen
og
veletableret
international
praksis
for
flygtningehåndtering. Hertil kommer, at grundlaget i i vid udstrækning allerede
var til stede med den tidligere vedtagne CRRF, der udgør en integreret del af GCR.
Forhandlingerne har fra dansk side været tæt koordineret mellem
Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet inden for
rammerne af vedtagne danske politiske linjer, herunder den nye kvoteordning,
som blev besluttet ved ændring af udlændingeloven i november 2017, den
Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi samt den Udviklingspolitiske og
Humanitære Strategi.
Indhold af GCR
Erklæringen vedrører alene flygtninge, der har krav på international beskyttelse
gennem den eksisterende folkeret, herunder
FN’s Flygt i geko e tio .
Erklæringen vedrører ikke migranter, der behandles i den parallelt men separat
forhandlede
Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.
Det fre går ekspli it af GCR’s i dled i g, at de
ikke er juridisk bindende, og at
den alene tjener til at reflektere politisk vilje og ambition i det internationale
samfund til samlet at styrke solidariteten med flygtninge og værtslande med store
flygtningepopulationer. Det understreges, at erklæringen skal udmøntes gennem
frivillige bidrag med henblik på kollektive resultater og fremskridt. Det fremgår
eksplicit af erklæringen, at karakteren af disse frivillige bidrag alene afgøres af
hver enkelt stat baseret på nationale rammevilkår, kapacitet og udviklingsniveau
samt med respekt for nationale politikker og prioriteter. Erklæringen er til fulde
baseret på og i overensstemmelse med allerede eksisterende international ret på
flygtningeområdet, og det fremgår af erklæringen, at dens udmøntning skal
baseres på nationalt ejerskab og lederskab under hensyn til national lovgivning,
politikker og prioriteter.
GCR består af 4 dele:
1) En række indledende betragtninger, der bl.a. udstikker baggrunden for GCR,
dens grundlæggende principper og overordnede målsætninger, samt behovet for
at styrke forebyggelse og at adressere grundlæggende årsager til konflikt og
tvungen fordrivelse. Det understreges, at GCR ikke er juridisk bindende, og at den
entydigt hviler på allerede gældende relevant international ret, ikke mindst
Flygtningekonventionen af 1951;
2)
CRRF-doku
e tet, so
le
edtaget af FN’s Ge eralforsa li g d. 20.
september 2016, og som beskriver de grundlæggende elementer i en mere
forudsigelig og omfattende tilgang til store flygtningebevægelser;
3) En handlingsplan med gennemgang af en stribe konkrete tiltag som stater og
andre aktører kan vælge at anvende for at understøtte CRRF og derved bidrage til
en styrket ansvars- og byrdefordeling. Disse tiltag har alene karakter af forslag,
som bygger på erfaringer fra hidtidige indsatser i store flygtningesituationer, og
de har altså end ikke karakter af politiske tilsagn. Forslagene til tiltag rummer alt
fra partnerskaber, finansiering, operationelle tiltag inden for eks. uddannelse,
sundhed og jobskabelse samt genbosætning.
4) E
afslutte de del o ha dle de GCR’s ge e førelse og opfølg i g.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om UNHCR's Global Compact on Refugees, herunder om erklæringen er juridisk forpligtigende, og om det er korrekt, at erklæringen forpligtiger landene til at omfordele flygtninge, til udlændinge- og integrationsudvalget
Mens erklæringen således sigter på, at det internationale samfund som helhed
arbejder for en styrket ansvars- og byrdefordeling til støtte for mere effektive
tilgange til håndtering af store flygtningekriser, vælger hver enkelt stat suverænt,
hvilke bidrag den kan og vil yde baseret på det foreliggende katalog af forslag og
dens egne nationale politik, prioriteter, kapacitet m.v.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
3/3