UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om, hvilken betydning Højesterets dom af 17. januar 2017 (sag 216/2017) får for den i Finanslovsaftalen fra 2019 aftalte skærpelse af straffen, når en person på tålt ophold eller en udvisningsdømt overtræder opholds-, melde- og underretningspligten, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. december 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 220 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 220:

Vil ministeren redegøre for, om og hvilken betydning Højesterets dom af 17. janu-

ar 2017 (sag 216/2017) får for den i Finanslovsaftalen fra 2019 aftalte skærpelse

af straffen, når en person på tålt ophold eller en udvisningsdømt overtræder op-

holds-, melde- og underretningspligten?

Svar:

Det følger af udlændingeloven, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udvi-

ste som udgangspunkt skal pålægges kontrolforanstaltninger i form af opholds-,

melde- og underretningspligt. Myndighederne skal dog undlade at træffe afgørel-

se om pålæg af kontrolforanstaltninger over for de pågældende, hvis særlige

grunde taler herfor, herunder hvis det vil være i strid med Danmarks internationa-

le forpligtelser.

Det følger endvidere af udlændingeloven, at manglende overholdelse af de pålag-

te kontrolforanstaltninger kan medføre strafansvar efter udlændingelovens regler.

Aftalen om finansloven for 2019 på udlændingeområdet indebærer, at straffen for

overtrædelse af pålagte kontrolforanstaltninger skærpes markant.

I dommen af 17. januar 2017 (U 2017.1218H) har Højesteret i en konkret sag

taget stilling til, hvor længe en udlænding på tålt ophold inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser kan være pålagt opholds- og meldepligt-

pligt.

I dommen fandt Højesteret, at et pålæg om opholdspligt efter 3 år og 11 måneder

udgjorde et uproportionalt indgreb i den pågældende udlændings bevægelsesfri-

hed i strid med artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention. Eftersom Højesteret fandt påbuddet om opholdspligt ugyldigt,

3. januar 2019

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 21354

598940

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om, hvilken betydning Højesterets dom af 17. januar 2017 (sag 216/2017) får for den i Finanslovsaftalen fra 2019 aftalte skærpelse af straffen, når en person på tålt ophold eller en udvisningsdømt overtræder opholds-, melde- og underretningspligten, til udlændinge- og integrationsministeren

fastslog Højesteret, at afgørelserne om meldepligt som følge heraf var ugyldige,

men at det ikke udelukkes, at der kan træffes en ny afgørelse om meldepligt.

Dommen indebærer

–

helt overordnet set

–

at det må antages, at en udlænding,

som opholder sig i Danmark på tålt ophold, som hovedregel ikke kan pålægges

opholdspligt ud over ca. fire år, dog således at opholdspligten for en udlænding,

der er udvist som følge af, at den pågældende er til fare for statens sikkerhed mv.,

kan opretholdes i en længere periode. Der kan for en nærmere redegørelse for

dommens indhold henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af

31. marts 2017 om konsekvenser af Højesterets dom af 17. januar 2017 vedr. op-

hold- og meldepligt.

Højesterets dom har i sagens natur den konsekvens, at en udlænding på tålt

ophold, der får ophævet opholdspligten, ikke kan straffes for manglende overhol-

delse af opholdspligten. Det bemærkes, at underretningspligten, der er knyttet til

opholdspligten, i så fald også vil blive ophævet.

Det forhold, at opholdspligten er ophævet, ændrer dog ikke ved, at de pågælden-

de fortsat er på tålt ophold, og at de danske myndigheder fortsat har en interesse

i at føre kontrol med de pågældende udlændinges opholdssted, og er som anført

ikke til hinder for, at de pågældende kan pålægges meldepligt hos politiet.

Politiet vil i den forbindelse skulle foretage en selvstændig vurdering af, om ud-

lændingen fortsat skal være pålagt meldepligt, og i givet fald en vurdering af om-

fanget af den pålagte meldepligt. Det vil i den forbindelse være udgangspunktet,

at et pålæg om meldepligt skal opretholdes uændret, uanset at Udlændingestyrel-

sens pålæg om opholdspligt er blevet ophævet, og at meldepligten alene nedsæt-

tes i forhold til det hidtidige omfang eller ophæves, såfremt dette ud fra en kon-

kret vurdering i den enkelte sag findes at være nødvendigt som følge af Danmarks

internationale forpligtelser eller som følge af andre særlige grunde.

Den pågældende udlænding vil ved manglende overholdelse af meldepligten kun-

ne idømmes straf efter udlændingelovens regler

–

også efter de skærpede straffe-

regler, som foreslås gennemført som led i udmøntning af finanslovsaftalen.

Det bemærkes, at Højesteret i dommen alene har taget stilling til spørgsmålet om

pålæg af opholds- og meldepligt over for en udlænding på tålt ophold. Højesteret

har ikke taget stilling til, hvor længe pålagte kontrolforanstaltninger kan oprethol-

des over for en kriminel udvist. Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at

kontrolforanstaltningerne må antages at kunne opretholdes i en betydelig længe-

re periode over for kriminelle udviste.

Det bemærkes, at jeg forventer at fremsætte lovforslag, hvori der bl.a. foreslås

en nyaffattelse af bestemmelserne om opholds-, underretnings- og meldepligt

med det formål at præcisere, at en udlænding på tålt ophold ikke er omfattet af

artikel 2 i den 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion, idet den pågældende ikke har lovligt ophold her i landet.

Side

2/3

Den foreslåede præcisering ændrer ikke ved, at myndighederne som hidtil skal

vurdere, om et pålæg om opholds-, underretnings- og meldepligt rejser spørgsmål

om forholdet til Danmarks øvrige internationale forpligtelser, herunder navnlig

artikel 8 i EMRK om beskyttelse af ret til respekt for familie- og privatlivet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle opfattelse, at en vurde-

ring af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til EMRK artikel 8, i de

fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering af de

nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.

Det kan imidlertid ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete

tilfælde vil føre til et andet resultat som følge af, at der er tale om et indgreb i en

anden rettighed (retten til respekt for familie- og privatliv i stedet for retten til fri

bevægelighed).

Det bemærkes, at det er op til domstolene inden for strafferammen at fastsætte

længden af straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt.

Sådan vil det også være, når vi skærper straffen, herunder straffen for overtræ-

delse af meldepligt for udlændinge på tålt ophold, hvis opholdspligt er ophævet.

Herefter skal domstolene blot udmåle straffen inden for den nye højere straffe-

ramme, som vi fastsætter, ligesom de skal anvende det strafudmålingsniveau,

som vi kommer til at angive i forarbejderne til den lov, der skal udmønte straf-

skærpelsen.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3