UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om, hvordan ministeren mener, at niveauet for den ydelse, som nævnes i Grundlovens § 75 stk. 2 om hjælp til at ernære sig eller sine skal fastsættes, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 131 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 131:

Vil ministeren oplyse Grundlovens eksistensminimum i kroner og øre i 2018-

niveau for de mest gængse familietyper ifølge ministeriet?

Svar:

Det følger af grundlovens § 75, stk. 2, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og

hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige,

dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder herom.

Efter grundlovens § 75, stk. 2, påhviler det således det offentlige at sikre et vist

eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen. Hjælpens stør-

relse og form, dvs. pengebeløb eller mad og husly, er ikke fastsat i grundlovens §

75, stk. 2.

Domstolene kan prøve, om retten til forsørgelse efter bestemmelsen er overholdt,

jf. Højesterets do af 5. februar

i de såkaldte ”starthjælpssag”.

Det fremgår af dommen, at starthjælpen, der svarede til SU-satserne, ikke var den

eneste ydelse, som de pågældende udlændinge havde mulighed for at få. Herud-

over var der mulighed for enkeltydelser og boligsikring m.v. Højesteret fandt, at

niveauet for starthjælpen efter den daværende integrationslov, der var lavere end

kontanthjælp, ikke var i strid med grundlovens § 75, stk. 2. Starthjælpen blev op-

hævet i 2011, men svarer i vidt omfang til den nuværende integrationsydelse, der

blev indført i 2015.

I sin begrundelse anførte Højesteret vedrørende spørgsmålet om grundlovens

eksistensminimum bl.a. følgende:

”Efter

størrelsen af den introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som

han og hans ægtefælle modtog fra det offentlige, tiltræder Højesteret, at der ikke

17. december 2018

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 20070

582298

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om, hvordan ministeren mener, at niveauet for den ydelse, som nævnes i Grundlovens § 75 stk. 2 om hjælp til at ernære sig eller sine skal fastsættes, til udlændinge- og integrationsministeren

er grundlag for at fastslå, at A ikke modtog hjælp fra det offentlige i overens-

stemmelse med grundlove

s § 75, stk. .”

Højesteret foretog således en konkret vurdering af, om familien modtog tilstræk-

kelig hjælp fra det offentlige i lyset af grundlovens § 75, stk. 2.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at angive et generelt eksistensmi-

nimum efter grundloven for de enkelte familietyper, da dette afhænger af den

enkeltes økonomiske situation og behov, herunder rådighedsbeløb. I lyset af Hø-

jesterets dom i starthjælpssagen vurderes niveauet for den nuværende integrati-

onsydelse at være i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.

Det indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for

2019, at integrationsydelsen for forsørgere, der i 3 år har optjent ret til børne- og

ungeydelser, nedsættes med 2.000 kr. månedligt for enlige forsørgere og 1.000 kr.

månedligt pr. person for gifte og samlevende forsørgere. Når ydelsen nedsættes

efter tre år, vil familierne efter de standardiserede familietypeberegninger fortsat

have et rådighedsbeløb, der er højere (enlige forsørgere) eller stort set på niveau

(gifte eller samlevende forsørgere) med rådighedsbeløbet umiddelbart efter an-

komsten til Danmark. Efter 6 år vil rådighedsbeløbet for alle familietyper fortsat

være højere, end de tilsvarende familier havde i starten af deres ophold i Dan-

mark. Det skyldes den gradvise optjening af retten til børne- og ungeydelse. Inte-

grationsydelsen vil fra 2020 blive benævnt henholdsvis selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse og overgangsydelse.

Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede nedsættelse af integrationsydel-

sen for forsørgere er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.

Inger Støjberg

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2