UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om ministeren vil redegøre for, om et loft over antallet af familiesammenføringer vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og hvad konsekvensen af et loft vil være, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 192 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 192:

Vil ministeren redegøre for, om et loft over antallet af familiesammenføringer vil

være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og hvad

konsekvensen af et loft vil være?

Svar:

Det lægges til grund, at der med spørgsmålet sigtes

familiesammenføringsloft, som er en del af finanslovsaftalen for 2019.

til

det

1. februar2019

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 20646

591207

Udlændinge- og Integrationsministeren fremsatte den 15. januar 2019 et forslag

til lov om ændring af bl.a. udlændingeloven (L 140), der bl.a. indeholder forslag

om dette familiesammenføringsloft. Loftet er nærmere beskrevet i afsnit 7.2.2. i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 140, hvortil der henvises.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at en aktivering af det foreslåede

familiesammenføringsloft indebærer en månedlig grænse (et loft) for antallet af

familiesammenføringstilladelser til herboende flygtninge. Loftet skal i særlige

tilfælde aktiveres administrativt af udlændinge- og integrationsministeren. Loftet

omfatter familiesammenføring til alle grupper af flygtninge, dvs. både

konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus, udlændinge med

midlertidig beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og

Formålet med loftet er at styrke kapaciteten og absorptionsevnen i kommunerne

mv. ved at forbedre mulighederne for at håndtere modtagelsen og integrationen

af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i tilfælde af en markant øget

tilstrømning til Danmark.

Loftet vil kunne anvendes midlertidigt til at håndtere ekstraordinære situationer.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om ministeren vil redegøre for, om et loft over antallet af familiesammenføringer vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og hvad konsekvensen af et loft vil være, til udlændinge- og integrationsministeren

Hvis udlændinge- og integrationsministeren fastsætter et loft, vil

Udlændingestyrelsen hver måned skulle tage stilling til, hvilke ansøgere der den

pågældende måned skal meddeles tilladelse til familiesammenføring. Det vil for

nogle udlændinge omfattet af ordningen kunne betyde, at en

familiesammenføring med en herboende flygtning udskydes op til 3-4 måneder.

Loftet skal administreres inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser.

Det følger således af den foreslåede ordning, at der altid skal gives tilladelse til

familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende flygtninge, hvis dette

følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Der indføres med andre ord en undtagelse til loftet. Undtagelsen indebærer, at

der

–

uanset loftet

–

vil skulle meddeles familiesammenføring uden udskydelse i

alle sager, hvor dette følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændingestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret

vurdering af, om en ret til familiesammenføring kan udskydes i medfør af et loft.

Undtagelsen har til formål at tage højde for, at der kan være særlige situationer,

hvor en kort udskydelse af en familiesammenføring i medfør af loftet af

absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn ikke kan anses for et proportionalt

indgreb i retten til respekt for familielivet efter EMRK artikel 8 om retten til privat-

og familieliv. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den herboende

flygtning før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i

hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i

hjemlandet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget

mindreårigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring. I sådanne tilfælde

kan selv en helt kortvarig yderligere ventetid således være særligt indgribende og

udelukke en udskydelse af retten til familiesammenføring.

I tilfælde, hvor en udskydelse af retten til familiesammenføring vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, vil der skulle meddeles

familiesammenføring med det samme. I tilfælde, hvor retten til

familiesammenføring vil kunne udskydes efter loftet, vil loftet som nævnt kunne

medføre en yderligere ventetid på op til 3-4 måneder regnet fra det tidspunkt,

hvor retten til familiesammenføring er konstateret.

Forholdet til EMRK og FN’s børnekonvention er behandlet

i de almindelige

bemærkninger til L 140, jf. afsnit 7.2.3.

I forhold til EMRK artikel 8 fremgår det bl.a., at der ikke Udlændinge- og

Integrationsministeriet bekendt foreligger praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol vedrørende en ordning svarende til den foreslåede,

hvor en anerkendt ret til familiesammenføring til en flygtning udskydes med

henblik på varetagelse af absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn. Det fremgår

endvidere, at der

–

henset til, at ordningen vil kunne indebære en kortere

Side

2/3

udskydelse af en anerkendt ret til familiesammenføring til en udlænding med

opholdstilladelse efter §§ 7-8 (flygtninge)

–

er en vis mindre risiko for, at Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret

sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter EMRK artikel 8 er muligt generelt at

udskyde en anerkendt ret til familiesammenføring til en flygtning pga.

absorptions- og kapacitetsmæssige hensyn.

Det fremgår dog også, at der er tungtvejende argumenter for, at den foreslåede

ordning er i overensstemmelse med EMRK artikel 8. Der er i den forbindelse

henvist til, at den foreslåede ordning alene kan medføre en udskydelse af

begrænset varighed, og at den alene kan finde anvendelse midlertidigt i tilfælde

med ekstra-ordinært stor tilstrømning, samt at der i alle tilfælde skal foretages en

konkret vurdering af, om en sag kan udskydes i medfør af loftet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7.2.3 i de almindelige bemærkninger til L 140 og til

afsnit 2.4.1. i høringsnotatet vedrørende lovforslaget.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3