Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1992556_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 185 (alm. del) efter ønske fra Carolina Magdalena Maier (ALT) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 185:
Kan ministeren oplyse, hvilken effekt uddannelse og arbejde har på villigheden til
at rejse hjem, når man ikke længere har behov for beskyttelse og dermed bidrage
til at genopbygge sit samfund?
Svar:
Regeringen lægger vægt på, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være
en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag ét om, at opholdet er midler-
tidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at det
klare udgangspunkt er, at man skal vende tilbage til sit hjemland, når der ikke
længere er et beskyttelsesbehov.
På den baggrund er det med finanslovsaftalen for 2019 bl.a. aftalt, at opholdstil-
ladelser fremover meddeles samtlige flygtningegrupper med henblik på midlerti-
digt ophold.
Det betyder, at når forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden
til hjemlandet, skal den pågældende rejse hjem og hjælpe med genopbygningen
af sit hjemland.
Regler og praksis skal tilpasses, så en asyltilladelse ikke længere betragtes som en
adgangsbillet til at bo i Danmark, når beskyttelsesbehovet ophører. Et midlertidigt
ophold skal være midlertidigt, og opholdstilladelser skal inddrages, så snart det er
muligt.
Det indgår endvidere i finanslovsaftalen for 2019, at det nu står klart i formålsbe-
stemmelsen i integrationsloven, at rammerne for udlændinges ophold i Danmark
defineres af den enkeltes opholdsgrundlag, hvor der for nogle grupper i udgangs-
punktet er tale om et midlertidigt ophold, når det gælder flygtninge mv. Integrati-
19. december 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20684
599840
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministeren kan oplyse, hvilken effekt uddannelse og arbejde har på villigheden til at rejse hjem, når man ikke længere har behov for beskyttelse og dermed bidrage til at genopbygge sit samfund, til udlændinge- og integrationsministeren
onslovens formålsbestemmelse vil fortsat betone regeringens overordnede mål-
sætning om, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende.
Under opholdet i Danmark og som led i indsatsen under selvforsørgelses- og
hjemrejse programmet/introduktionsprogrammet er der derfor fortsat fokus på,
at den enkelte udlænding hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og bliver selv-
forsørgende. Det kan også understøtte, at personer på f.eks. midlertidigt ophold
står godt rustede til at deltage i opbygningen af deres hjemland, når de kan rejse
tilbage.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2