UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren finder det tilfredsstillende, at ministeren først efter mere end fem måneder underrettes om en praksis, som ministeriets embedsmænd har kendskab til, og som af jurister betegnes som ulovlig, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 81 (alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 81:

I artikle ”Professor: Udlæ di ge æv et ha dler »klart ulovligt« i sager o

so aliske fa ilier” (I for atio , 30. oktober

2018) citeres Udlændinge- og

I tegratio s i isteriets presseafdeli g for følge de: ”Der er tale o spørgs ål,

som giver anledning til nærmere retlige overvejelser i ministeriet. De relevante

myndigheder er bekendt hermed. Det er forventningen, at overvejelserne snart vil

være tile debragt”. Hvor år blev i istere og i isteriet op ærkso på, at

Udlændingenævnet afgør bipersonernes sager, før hovedpersonernes sager er

afgjort i Flygtningenævnet, med den virkning, at bipersonerne får besked om at

forlade Danmark, og hvornår blev det klart for ministeren og ministeriet, at denne

praksis giver anledning til retlige overvejelser?

Svar:

Den 25. maj 2018 er Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med

arbejdet i "Arbejdsgruppen til understøttelse af en effektiv proces efter

inddragelse eller afslag på forlængelse af opholdstilladelser" blevet opmærksomt

på, at Udlændingenævnets koordinationsudvalg den 17. maj 2018 tilsluttede sig

Udlændingenævnets formandskabs beslutning om, at Udlændingenævnet

–

svare de til æv ets hidtidige praksis i sager o fattet af ”So alia-projektet” –

kan iværksætte behandlingen af og træffe afgørelse i en klagesag om inddragelse

eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund af

familiesammenføring til en herboende flygtning uden at afvente behandlingen af

flygtningens eventuelle klage over inddragelse af asyltilladelsen ved

Flygtningenævnet.

I forlængelse heraf blev Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksomt på,

at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af familiemedlemmets

opholdstilladelse når der verserer en klagesag med opsættende virkning

vedrørende inddragelsen eller nægtelsen af forlængelsen af opholdstilladelsen for

27. november 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 19156

568690

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren finder det tilfredsstillende, at ministeren først efter mere end fem måneder underrettes om en praksis, som ministeriets embedsmænd har kendskab til, og som af jurister betegnes som ulovlig, til udlændinge- og integrationsministeren

den flygtning, som den pågældende er familiesammenført til, giver anledning til

generelle retlige spørgsmål af betydning for reglernes udformning.

Der er tale om overvejelser af retlig karakter, som udlændinge- og

integrationsministeren først er orienteret om i forbindelse med avisartikler fra

ultimo oktober 2018 om problemstillingen.

Rammen for ministeriets overvejelser er, at kompetencen til at behandle sager

om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund

af familiesammenføring til en herboende flygtning i første instans er tillagt

Udlændingestyrelsen, og at sagerne er underlagt et særligt lovordnet

rekurssystem, hvor Udlændingestyrelsens afgørelser kan indbringes for

Udlændingenævnet, der er et uafhængigt, domstolslignende organ. Ud fra et

ønske om at styrke retssikkerheden er Udlændingenævnet sammensat, så det

besidder den fornødne sagkundskab, herunder med en landsdommer eller

højesteretsdommer som formand og dommere som næstformænd.

Det indgår i den forbindelse i ministeriets overvejelser, at regeringen efterlever et

armslængdeprincip, der indebærer, at departementet skal undlade at fastsætte

generelle retningslinjer, som direkte eller indirekte kan få indflydelse på bl.a.

sådanne familiesammenføringssagers indholdsmæssige afgørelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet indledte på den baggrund i maj/juni

2018 et arbejde med at identificere og afklare de retlige overvejelser, som

ovennævnte i relation til reglernes udformning giver anledning til.

Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen siden den 7. juni 2018

–

forbindelse med, at der blev indført automatisk påklage til Flygtningenævnet af

afgørelser om inddragelse af asyltilladelser

–

har anført følgende i afgørelser om

inddragelse af ægtefællens opholdstilladelse:

"Din ægtefælles sag er sendt til Flygtningenævnet. Såfremt

Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse i din

ægtefælles sag, skal du udrejse i overensstemmelse med den af

nævnet fastsatte udrejsefrist."

Udlændingestyrelsen har desuden over for politiet oplyst, at der er

udsendelseshindringer

–

dvs. at tvangsmæssig udsendelse ikke kan ske

–

i de

sager, hvor der er truffet afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse

af en opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring til en herboende

flygtning, men hvor Flygtningenævnet endnu ikke har behandlet sagen om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse af flygtningens asyltilladelse.

Inden for den ovenfor anførte ramme rejser problemstillingen spørgsmål i

relation til bl.a. den nærmere proces for behandlingen af disse sager, herunder

betydningen af, at der pr. 1. maj 2018 er indført automatisk påklage til

Flygtningenævnet af Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse eller

Side

2/3

nægtelse af forlængelse af flygtninges asyltilladelse, og at klagen tillægges

opsættende virkning, jf. lov nr. 318 af 25. april 2018.

Problemstillingen rejser i forlængelse heraf endvidere spørgsmål bl.a. om

rækkevidden af adgangen til

–

forud for Flygtningenævnets behandling af

flygtningens inddragelsessag

–

at inddrage familiesammenføringstilladelsen under

henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,

herunder om der er behov for at præcisere udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

Desuden kan problemstillingen rejse spørgsmål om behovet for at præcisere

udlændingelovens regler om fastsættelse af en udrejsefrist i sådanne sager.

Det indgår bl.a. i ministeriets overvejelser om reglernes udformning, at det af

en nyhed af 23. november 2018 på Udlændingenævnets hjemmeside

www.udln.dk

fremgår, at nævnets formandskab og koordinationsudvalg har

besluttet, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet i sager vedrørende somaliske

statsborgere ændres, således at Udlændingenævnet i familiesammenføringssager,

hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, vil

afvente afgørelsen i referencens asylsag i Flygtningenævnet, før

Udlændingenævnet træffer afgørelse i familiesammenføringssagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at Folketingets

Ombudsmand ved brev af 1. november 2018 har anmodet ministeriet om at

underrette ham om, hvad de retlige overvejelser i ministeriet nærmere vedrører,

og om at orientere ham, når de er afsluttede.

Ved brev dateret den 15. november 2018 har Udlændinge- og

Integrationsministeriet orienteret Folketingets Ombudsmand om ministeriets

retlige

overvejelser

reglernes

udformning.

Udlændinge-

Integrationsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet vil underrette

Folketingets Ombudsmand, når ministeriets overvejelser er afsluttet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil til Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg oversende en kopi af det brev, som ministeriet sender til

Folketingets Ombudsmand, når ministeriets overvejelser er afsluttet.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3