UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

11. februar 2019

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 168 (alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 168:

Hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til med hensyn til flygtninge

med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark og deres ret til familiesammenfø-

ring, at den øverste svenske migrationsdomstol, Migrationsöverdomstolen, den

13. november 2018 har truffet en afgørelse, som fastslår, at den svenske praksis

ed at udskyde fa iliesa

e føri ger for ”alter ativt skyddsbehöva de” ifølge

de såkaldte ” idlertidige lov” ”de tillfälliga lage ” strider i od Sveriges ko -

ventionsmæssige forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions

artikel

(jf.

Kammarrätten

Stock-

holm,MIG2018:20,målnummer:UM5407-18,

http://www.kammarrattenistockholm.domstol.se/Domstolar/kammarrattenistock

holm/Domar/2018%20Juli-dec/Referat%20i%20m

%c3%a5l%20nr%20UM%205407-18.pdf)?

Svar:

Det fremgår af den konkrete afgørelse fra Migrationsöverdomstolen, at sagen

omhandler et 8-årigt barn fra Syrien, som i marts 2017 fik midlertidig subsidiær

beskyttelsesstatus

("alternativt skyddsbehövende")

i Sverige.

I november 2017 traf Migrationsverket i 1. instans afgørelse om afslag på familie-

sammenføring til barnets forældre og bror. Afslaget blev givet under henvisning til

en midlertidig lov, der blev indført i Sverige i 2016 (Lag

om tillfällige begränsnin-

ger av möjligheten att få uppehållstillstånd i Sverige, 2016:752).

Loven indebærer

en midlertidig udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med

midlertidig subsidiær beskyttelsesstatus ("alternativt

skyddsbehövende")

i en pe-

riode på tre år, medmindre et afslag vil være i strid med Sveriges konventions-

mæssige forpligtelser. Den midlertidige suspension af retten til familiesammenfø-

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 20532

589789

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, til udlændinge- og integrationsministeren

ring gælder i perioden fra 20. juli 2016 til 19. juli 2019, hvorefter ordningen ophø-

rer.

Afslaget på familiesammenføring i den konkrete sag blev påklaget først til migra-

tionsdomstolen og dernæst til Migrationsöverdomstolen, der den 13. november

2018 traf afgørelse i sagen. Efter en konkret afvejning af sagens samlede om-

stændigheder, herunder bl.a. barnets unge alder, fandt Migrationsöverdomstolen,

at et afslag på familiesammenføring i den konkrete sag ikke var forenelig med

Sveriges konventionsmæssige forpligtelser, herunder artikel 8 i den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) samt FN's børnekonvention.

I Danmark har udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus (udlændingelo-

vens § 7, stk. 3) ikke ret til familiesammenføring inden for de første 3 år, medmin-

dre særlige grunde taler derfor. Har man som følge af Danmarks internationale

forpligtelser krav på familiesammenføring inden for de første 3 år, vil dette skulle

meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

I bemærkningerne til lovforslaget, jf. pkt. 2.2.1. i lovforslag nr. L 87 af 10. decem-

ber 2015, fremgår bl.a. følgende om sådanne tilfælde:

"Dette gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har pas-

set en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt

syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag på familie-

sammenføring være særligt indgribende allerede inden for de første tre år. Ligele-

des kan der i forhold til børn være situationer, hvor FN's børnekonvention, herun-

der konventionens artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betyd-

ning for, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring på tidligere tidspunkt.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget mindreårigt

barn, hvis forældre søger om familiesammenføring."

Højesteret afsagde den 6. november 2017 dom i en konkret sag om udskydelse

af adgangen til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttel-

sesstatus, jf. U.2018.688 H.

Sagen angik en syrisk statsborger med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark,

som inden for den 3-årige periode havde søgt om familiesammenføring med sin

ægtefælle, der opholdt sig i Syrien.

Højesteret fandt, at kravet om, at den herboende syriske statsborger som ud-

gangspunkt skulle have haft opholdstilladelse i Danmark i 3 år, før han kunne få

familiesammenføring, lå inden for den skønsmargin, der tilkommer staten ved

afvejningen af hensynet til familielivet over for hensynet til de samfundsmæssige

interesser, som kan varetages efter EMRK artikel 8. Afslaget var derfor ikke i strid

med EMRK artikel 8. Højesteret fastslog i øvrigt, at afslaget heller ikke var i strid

med forbuddet mod diskrimination i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Den konkrete sag er efterfølgende blevet indbragt for Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol, som derved også får lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 168: Spm. om flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, til udlændinge- og integrationsministeren

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3