UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministeren vil oversende dokumentation for, hvordan kvoteflygtninge klarer sig i forhold til andre flygtninge, jf. samtalerne under besvarelsen af samråd C den 13. november 2018, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Notat

Kvoteflygtninges beskæftigelse

Analysens hovedkonklusioner

Analysen sammenligner først kvoteflygtninges beskæftigelse med øvrige flygtnin-

ge samt familiesammenførte til flygtninge. Begge grupper indvandrede i perioden

2010-2013, og beskæftigelsen opgøres tre år efter indvandring. Denne del af ana-

lysen viser følgende:



Kvoteflygtninge har under ét en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge 3 år efter indvan-

dring. Kvoteflygtninge, der indvandrede i 2012, havde eksempelvis en be-

skæftigelsesfrekvens på 10 pct. efter 3 år, mens den tilsvarende beskæftigel-

sesfrekvens for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge var

24 pct.

Forskellen skyldes altovervejende en forskel blandt mænd. For kvinder er

beskæftigelsen stort set på samme (lave) niveau blandt kvoteflygtninge som

blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge.

Antallet af kvoteflygtninge fra de fleste oprindelseslande er så lavt, at det er

for usikkert at opgøre beskæftigelsesfrekvensen for hvert land. I stedet sam-

menlignes beskæftigelsesfrekvensen på oprindelseskontinent. Kvoteflygtnin-

ge fra hhv. Afrika og Asien har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens

end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge fra de samme

kontinenter 3 år efter indvandring. Kvoteflygtninge fra Afrika og Asien, der

indvandrede i 2012, havde eksempelvis en beskæftigelsesfrekvens på hhv. 7

pct. og 12 pct. efter 3 år, mens den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens for øv-

rige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge fra Afrika og Asien var

hhv. 20 pct. og 25 pct.

11. oktober 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191



Derefter følger en beskrivelse af kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i Dan-

mark umiddelbart inden 2005-reformen, og kvoteflygtninge, som fik opholdstilla-

delse umiddelbart efter reformen. Beskrivelsen viser følgende:



Kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart inden 2005-reformen,

adskiller sig som forventet fra kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse umid-

delbart efter. Grupperne kommer fra forskellige lande og har en forskellige

kønsmæssig sammensætning.

Side

1/14

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om ministeren vil oversende dokumentation for, hvordan kvoteflygtninge klarer sig i forhold til andre flygtninge, jf. samtalerne under besvarelsen af samråd C den 13. november 2018, til udlændinge- og integrationsministeren



Sammenlignes de to gruppers langsigtede beskæftigelse viser det sig mod

forventning, at kvoteflygtninge før reformen faktisk har en smule højere be-

skæftigelsesfrekvens end kvoteflygtninge efter reformen.

Der er således ingen umiddelbar indikation for, at kvoteflygtninge efter re-

formen har en bedre langsigtet beskæftigelse, og at et fokus på bl.a. integra-

tionspotentiale har styrket integrationen på arbejdsmarkedet. Data gør det

dog ikke muligt at foretage en effektmåling af 2005-reformen, hvorfor for-

skellen i kvoteflygtningenes beskæftigelse før og efter reformen fx kan skyl-

des, at kvoteflygtninge før reformen kommer fra andre oprindelseslande end

kvoteflygtninge efter reformen.

1. Indledning

Denne analyse følger op på to tidligere analyser fra det tidligere Integrationsmini-

sterium fra henholdsvis 2003 og 2010 om kvoteflygtninges tilknytning til arbejds-

markedet.

Analysen belyser de seneste års udvikling i kvoteflygtninges beskæftigelse.

I første del af analysen sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtnin-

ge med beskæftigelsesfrekvensen for øvrige flygtninge samt familiesammenførte

til flygtninge.

Kriterierne for udvælgelsen af kvoteflygtninge blev i 2005 ændret sådan, at kvote-

flygtninge i højere grad blev udvalgt ud fra deres integrationspotentiale. Integrati-

onspotentialet blev bl.a. vurderet på baggrund af kvoteflygtningens sproglige for-

udsætninger, uddannelsesforløb, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder

og motivation. Integrationspotentialet blev afskaffet i 2014, men genindført i

2016 ved ændringer af udlændingeloven. I 2005 blev der også bl.a. indført en sær-

lig sundhedsundersøgelse og før-afrejse-kurser for kvoteflygtninge i opholdslan-

det.

På denne baggrund er der i anden del af analysen set på forskellen mellem de

kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse et år før indførelsen af integrationspo-

tentialet i 2005, og de kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse et år efter denne

reform.

1.1 Tidligere analyser

Det daværende Integrationsministerium gennemførte i 2003 en analyse af kvote-

flygtninge, der kom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen viste bl.a.:



7 pct. af de 16-65-årige kvoteflygtninge var i beskæftigelse, og 90 pct. modtog

indkomsterstattende ydelser pr. 1. januar 2002. Til sammenligning var 30 pct.

af de 16-65-årige indvandrere fra tredjelande, der kom til Danmark i samme

periode, i beskæftigelse pr. 1. januar 2002.

Blandt de 16-65-årige kvoteflygtninge, som kom til Danmark i 1997, var 13

pct. i beskæftigelse og 86 pct. modtog indkomsterstattende ydelser i 2002,

dvs. omkring 5 år efter indvandring. Til sammenligning var 40 pct. af de 16-

Side

2/14



65-årige indvandrere fra tredjelande, der kom til Danmark i 1997, i beskæfti-

gelse i 2002.

Der blev på bl.a. den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, som skulle foretage en

analyse af den eksisterende kvoteordning, herunder kriterierne for udvælgelse af

kvoteflygtninge. På grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger blev bl.a. udlændin-

gelovens kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge ændret i 2005, idet integrati-

onspotentialet blev indført.

Det daværende Integrationsministerium gennemførte i 2010 en analyse af kvote-

flygtninge i Danmark, der fik opholdstilladelse i perioden 2003-2007.

Analysen viste bl.a.:



40 pct. af de 16-65-årige kvoteflygtninge var i beskæftigelse i 2008. Det er lidt

lavere end blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er ankommet i

samme periode, hvor 49 pct. var i beskæftigelse. Der er dog stor forskel på

mænd og kvinder blandt kvoteflygtningene, da 50 pct. af mændene er i be-

skæftigelse i 2008 mod 22 pct. af kvinderne.

Hvis man alene ser på kvoteflygtninge, som fik opholdstilladelse i 2003, var 58

pct. af de 16-65-årige i beskæftigelse i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-

vestlige lande, som er ankommet samme år, var 56 pct. i beskæftigelse i 2008.

De kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse i perioden 2003-2007, klarer sig

betydeligt bedre på arbejdsmarkedet end de kvoteflygtninge, der ankom til

Danmark i 1997-2001.

Kvoteflygtninge fra Burma og Indonesien, som har fået opholdstilladelse fra

2003-2007, har en beskæftigelsesfrekvens, som er væsentligt højere end kvo-

teflygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo, Iran, og Sudan, og som er

mindst lige så høj som for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har fået

opholdstilladelse i samme periode.



1.2 Data og metode

I denne nye analyse om kvoteflygtninge sammenlignes i første del af analysen

beskæftigelsesfrekvensen for kvoteflygtninge med beskæftigelsesfrekvensen for

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Denne sammenligning er

valgt, fordi asyl til kvoteflygtninge typisk gives til hele familier. Der findes kun data

fra Danmarks Statistik på familiesammenførte til flygtninge tilbage til 2010.

Derefter følger en beskrivelse, der sammenligner kvoteflygtninge, som fik op-

holdstilladelse et år inden reformen (i 2004), med kvoteflygtninge, der fik op-

holdstilladelse et år efter reformen (i 2006). I denne sammenligning beregnes

gruppernes langsigtede beskæftigelsesfrekvens, hvorfor der i analysen kun indgår

personer, som opholdt sig i Danmark i alle årene fra indvandring til 8 år efter ind-

vandring.

Analyserne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistisk, herunder de oplys-

ninger om opholdsgrundlag, som Danmarks Statistik har registreret. Antallet af

kvoteflygtninge i analysen kan derfor afvige lidt fra det antal opholdstilladelser,

Side

3/14

som Udlændingestyrelsen offentliggør. Det skyldes, at der kan være lidt tidsfor-

skydning mellem meddelelsen af opholdstilladelse og Danmarks Statistiks regi-

strering af indvandringstidspunktet. Herudover er der et antal flygtninge, hvor

Danmarks Statistik af tekniske grunde ikke har kunnet koble CPR-nummeret med

de modtagne oplysninger om opholdsgrundlag. Disse kvoteflygtninge kan derfor

ikke indgå i analysen.

1.3 Udviklingen i opholdstilladelser til kvoteflygtninge

Figur 1 viser, hvor mange opholdstilladelser Udlændingestyrelsen har meddelt til

kvoteflygtninge i perioden 2004-2016. Det bemærkes, at ikke alle kvoteflygtninge

indrejser samme år, som de får opholdstilladelse, og at nogle kvoteflygtninge al-

drig indrejser i Danmark. Opgørelsen omfatter både børn og voksne.

Det fremgår, at der i perioden 2004-2013 hvert år blev givet omkring 500 opholds-

tilladelser til kvoteflygtninge. I 2014 var tallet 344 opholdstilladelser, mens der i

2015 blev givet 580 opholdstilladelser. I 2016 blev der givet 85 opholdstilladelser.

Figur 1: Antal opholdstilladelser til kvoteflygtninge, 2004-2016.

600

530

498

500

400

300

200

100

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Kilde: Udlændingestyrelsen:

Tal og fakta på udlændingeområdet (2009, 2011 og 2016)

564

483

472

494

452

516

468

515

580

344

2. Kvoteflygtninges beskæftigelse sammenlignet med øvrige flygtninge

samt familiesammenførte til flygtninge

I denne delanalyse sammenlignes kvoteflygtninges beskæftigelse med beskæfti-

gelsen blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Beskæfti-

gelsen opgøres 3 år efter indvandring, da integrationsprogrammet for nyankomne

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge varede i indtil 3 år i den periode,

som analysen dækker.

Dette skyldes, at de pågældende blev meddelt opholdstilladelse, inden regeringen besluttede ikke

at tage kvoteflygtninge i 2016.

Side

4/14

2.1 Flygtninges beskæftigelse de seneste år

Figur 2 viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring blandt

hhv. kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge (i

alderen 18-64 år), der er indvandret i 2010-2013.

Det fremgår, at kvoteflygtninge, der indvandrede i 2010-2013, havde en lavere

beskæftigelsesfrekvens 3 år efter indvandring end øvrige flygtninge samt familie-

sammenførte til flygtninge, der indvandrede i samme periode. Kvoteflygtninge,

der indvandrede i 2012, havde en beskæftigelsesfrekvens på 10 pct. efter 3 år,

mens den for øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge var 24 pct.

For kvoteflygtninge faldt beskæftigelsesfrekvensen for dem, som indvandrede i

2010, til dem, der indvandrede i 2011. Derefter var den uforandret et år, hvoref-

ter den lader til at være stigende igen

Som det fremgår af figur 2 følger udviklingen i beskæftigelsen blandt øvrige flygt-

ninge samt familiesammenførte til flygtninge i store træk udviklingen i kvoteflygt-

ninges beskæftigelse, men er dog på et betydeligt højere niveau.

Figur 2: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i

2010-2013, i pct.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2011

Kvoteflygtninge

Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge

Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og med-

arbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

2012

2013

Det seneste år i tidsserien bygger dog på en opgørelse af beskæftigelsen, hvor beskæftigede kun

omfatter lønmodtagere og i modsætning til de tidligere år

–

ikke selvstændige og medarbejdende

ægtefæller.

Side

5/14

Ovenstående procentsatser viser, at der er lidt større udsving i beskæftigelsesfre-

kvensen for kvoteflygtninge end for gruppen af øvrige flygtninge samt familie-

sammenførte til flygtninge. Dette skal dog også ses i sammenhæng med, at grup-

pen af kvoteflygtninge er relativt begrænset

–

og dermed let kan blive præget af

mere tilfældige udsving.

Tabel 1 viser, at de forskellige personkarakteristika er forskellige for kvoteflygt-

ninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, ligesom de

varierer fra indvandringsår til indvandringsår.

Kvoteflygtningene er i højere grad end øvrige flygtninge samt familiesammenførte

til flygtninge kvinder, de er ældre, og de kommer fra andre lande.

Side

6/14

Tabel 1: Kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygt-

ninge fordelt på køn, alder og oprindelsesland, ved indvandring i 2010-2013

Kvoteflygtninge

2010

Køn

Kvinder

Mænd

Aldersgennemsnit

Oprindelseslande top 5

Myanmar

Congo, Demokratiske Republik

Congo, Republikken

Afghanistan

Liberia

Bhutan

Eritrea

Nepal

Somalia

Colombia

Personer i alt

49%

51%

52%

18%

2011

45%

55%

37%

20%

2012

47%

53%

23%

20%

2013

52%

48%

19%

24%

14%

23%

12%

45%

219

191

200

227

Øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge

2010

Køn

Kvinder

Mænd

Aldersgennemsnit

Oprindelseslande top 5

Afghanistan

Syrien

Iran

Irak

Rusland

Bhutan

Somalia

Personer i alt

Statistik.

2011

35%

65%

21%

30%

20%

1406

2012

40%

60%

15%

35%

20%

11%

1593

2013

44%

56%

11%

44%

15%

11%

2416

30%

70%

26%

23%

19%

1135

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Side

7/14

2.2 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn

Figur 3 viser ligesom figur 2 udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter ind-

vandringen i 2010-2013. I figur 3 underopdeles kvoteflygtninge og de øvrige flygt-

ninge samt familiesammenførte til flygtninge dog på køn for at se, om kvoteflygt-

ninges lavere beskæftigelsesfrekvens blot skyldes, at der er flere kvinder blandt

dem, jf. tabel 1.

Figur 3 viser, at der for både kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familie-

sammenførte til flygtninge er en betydeligt højere andel af mænd end kvinder,

som er i beskæftigelse 3 år efter indvandring.

Mændenes beskæftigelsesfrekvens er væsentligt lavere blandt kvoteflygtninge

end blandt øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge. Ses der ek-

sempelvis på dem, som indvandrede i 2012, hvor beskæftigelsesfrekvensen for

både kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge

var på sit laveste, var 14 pct. af de mandlige kvoteflygtninge i arbejde sammenlig-

net med 35 pct. af de øvrige mandlige flygtninge samt familiesammenførte til

flygtninge.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige kvoteflygtninge er ligeledes lavere end

for gruppen af øvrige kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Men forskellen er ikke nær så stor, og for dem, som indvandrede i 2013, lader det

til, at de kvindelige kvoteflygtninge faktisk har en højere beskæftigelsesfrekvens

end de øvrige kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Samlet set viser figur 3 således, at det hovedsageligt er blandt mændene, at kvo-

teflygtningene har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige flygtninge.

Side

8/14

Figur 3: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i

2010-2013, fordelt på køn, i pct.

50%

40%

30%

20%

10%

2010

2011

2012

2013

Mænd (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge)

Kvinder (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge)

Mænd (kvoteflygtninge)

Kvinder (kvoteflygtninge)

Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og med-

arbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation.

Anm.: Antallet af beskæftigede er så lavt, at beskæftigelsesfrekvensen for de kvindelige kvoteflygt-

ninge, som indvandrede i 2011, ikke vises af hensyn til anonymiteten.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

2.3. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på oprindelseskontinent

Som det fremgår af tabel 1, er der stor forskel på, hvilke lande kvoteflygtningene

og de øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge kommer fra, lige-

som der er stor variation fra år til år. Det betyder, at kvoteflygtningenes lavere

beskæftigelsesfrekvens kan dække over forskelle i oprindelseslande. Antallet af

flygtninge fra de fleste oprindelseslande er dog så lavt, at beskæftigelsesfrekven-

sen for kvoteflygtninge og øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtnin-

ge fra de samme lande vil være påvirket af tilfældige udsving og derfor ikke kan

sammenlignes.

I stedet sammenlignes beskæftigelsen 3 år efter indvandring, fordelt på de to

største oprindelseskontinenter i figur 4, for at give et første indtryk af landeforde-

lingens betydning for beskæftigelsesfrekvensen.

Figur 4 viser, at kvoteflygtninge (brun/orange) for hele perioden har en betydeligt

lavere beskæftigelsesfrekvens end øvrige flygtninge samt familiesammenførte til

flygtninge (blå) 3 år efter indvandring, uanset om de har oprindelse i Asien eller

Afrika. Hvad angår gruppen af øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygt-

ninge, så er beskæftigelsen blandt de asiatiske flygtninge samt familiesammenfør-

te til flygtninge i de fleste indvandringsår lidt højere end blandt de afrikanske,

mens billedet blandt kvoteflygtninge er mindre tydeligt.

Side

9/14

Samlet set viser figur 4, at den generelle forskel mellem kvoteflygtninges og de

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninges beskæftigelse ikke kan

forklares ud fra de to oprindelseskontinenter. Det skal dog nævnes, at både Afrika

og Asien dækker over ganske mange forskellige lande, som kan have modstriden-

de beskæftigelsestendenser, hvorfor det ikke kan afvises, at de forskellige lande-

sammensætninger kan forklare kvoteflygtninges lavere beskæftigelse.

Figur 4: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i

2010-2013, fordelt på oprindelseskontinent, i pct.

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2011

2012

2013

Afrika (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge)

Asien (øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge)

Afrika (kvoteflygtninge)

Asien (kvoteflygtninge)

Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og med-

arbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

3. Kvoteflygtninges beskæftigelse før og efter indførelsen af integrations-

potentialet

I 2005 blev udlændingelovens kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge ændret,

jf. afsnit 1 ovenfor, så kvoteflygtninge i højere grad udvælges ud fra deres integra-

tionspotentiale. Integrationspotentialet vurderes bl.a. på baggrund af kvoteflygt-

ningens sproglige forudsætninger, uddannelsesforløb, arbejdserfaring, familiefor-

hold, netværk, alder og motivation. I 2005 blev der også bl.a. indført en særlig

sundhedsundersøgelse og før-afrejse-kurser for kvoteflygtninge i opholdslandet.

På den baggrund undersøges i dette afsnit, om kvoteflygtninges beskæftigelses-

frekvens er forbedret efter indførelsen af integrationspotentialet (i det følgende

betegnet 2005-reformen).

Da årene efter 2005-reformen er præget af først et databrud hos Danmarks Stati-

stik (2008) og dernæst finanskrisen, som slog igennem på beskæftigelsen (2009),

Side

10/14

sammenlignes beskæftigelsesfrekvensen kun på lang sigt. Således sammenlignes

beskæftigelsesfrekvensen 8 år efter indvandring for henholdsvis kvoteflygtninge,

som fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen, med kvoteflygtninge, som fik

opholdstilladelse umiddelbart efter reformen.

Tabel 2 viser dog, at grupperne var forskellige. Gruppen af kvoteflygtninge, som

fik opholdstilladelse efter reformen, var i højere grad mænd og kom fra andre

oprindelseslande end gruppen af kvoteflygtninge fra før reformen.

Tabel 2: Kvoteflygtninge før og efter reformen fordelt på køn, alder og oprindel-

sesland

Kvoteflygtninge

Alder

Køn

Mand

Kvinde

Oprindelsesland top 5

Myanmar

Indonesien

Congo, Demokratiske Republik

Congo, Republikken

Eritrea

Iran

Burundi

Antal personer

Før reform

31 år

57%

43%

35%

13%

10%

Efter reform

31 år

65%

35%

43%

24%

270

222

Note 1): Gennemsnitsalderen for analyseudvalget ved indvandring, dvs. de kvoteflygtninge, som var

mindst 18 år, da de indvandrede til Danmark og højest 64 år 8 år efter indvandringen, og som var i

Danmark hele perioden.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

Sammenlignes kvoteflygtningenes langsigtede beskæftigelse

–

tabel 3

–

ses et lidt

blandet billede. Først og fremmest ses det, at beskæftigelsesfrekvensen for kvote-

flygtninge, der fik opholdstilladelse efter reformen, mod forventning var en smule

lavere end for kvoteflygtninge, der fik opholdstilladelse før reformen. Der er på

den baggrund ingen indikation på, at 2005-reformen skulle have forbedret kvote-

flygtningenes langsigtede beskæftigelse.

Men som det fremgik af tabel 2, er grupperne forskellige og derfor ikke direkte

sammenlignelige. I tabel 3 underopdeles beskæftigelsen derfor på køn. Underop-

delingen viser, at kvinderne før reformen har en markant højere langsigtet be-

skæftigelsesfrekvens end kvinderne efter reformen. For mændene forholder det

sig lige omvendt, men da mændenes beskæftigelse er tættere på hinanden, viser

kønsopdelingen, at beskæftigelsesfrekvensen samlet set er en smule højere før

reformen, fordi kvinderne klarer sig bedre i denne gruppe.

Side

11/14

Myanmar er det eneste oprindelsesland, som både havde en stor andel af kvote-

flygtninge umiddelbart før og efter reformen. Ved at sammenligne myanmarske

kvoteflygtninges beskæftigelse kan man derfor fjerne en eventuel landeeffekt. I

tabel 3 ses det, at kvoteflygtninge fra Myanmar klarer sig lidt bedre efter refor-

men.

Alt i alt giver tabel 3 et lidt blandet billede af 2005-reformens betydning for be-

skæftigelsen. Det kan derfor som minimum konkluderes, at der ikke er nogen klar

indikation for, at reformen skulle have forbedret beskæftigelsen. Der skal dog

tages forbehold for, at grupperne er forskellige, ligesom det er ganske små grup-

per, vi undersøger, hvorfor forskellene kan være udtryk for tilfældigheder. Der

skal også tages forbehold for de økonomiske konjunkturers betydning. De to

grupper ankom til Danmark med cirka to års forskydning, hvorfor konjunkturer

kan have ramt grupperne forskelligt - også selvom vi kun ser på den langsigtede

beskæftigelse.

Tabel 3: Beskæftigelse 8 år efter indvandring

Før reform

Alle

Kvinder

Mænd

Myanmar

53%

47%

57%

64%

Efter reform

52%

33%

62%

68%

Anm.: For kvoteflygtninge, som kom før reformen måles 9 år efter indvandring i november 2013. For

kvoteflygtninge, som kom efter reformen måles 9 år efter indvandring i november 2015.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

Side

12/14

Bilag

Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i

2010-2013, i pct.

Kvoteflygtninge

Øvrige flygtninge

samt familiesammen-

førte til flygtninge

2010

19%

32%

2011

10%

26%

2012

10%

24%

2013

21%

28%

Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og med-

arbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik

Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvensen 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i

2010-2013, fordelt på køn, i pct.

2010

2011

2012

2013

Kvoteflygtninge:

kvinders

beskæftigelsesfrekvens

Kvoteflygtninge:

mænds

beskæftigelsesfrekvens

Øvrige flygtninge samt

familiesammenførte til

flygtninge:

kvinders be-

skæftigelsesfrekvens

Øvrige flygtninge samt

familiesammenførte til

flygtninge: mænds beskæf-

tigelsesfrekvens

11%

27%

16%

14%

15%

28%

13%

38%

36%

35%

10%

41%

Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og med-

arbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation.

Anm.: Af diskretioneringshensyn kan beskæftigelsesfrekvensen for de kvindelige kvoteflygtninge,

som indvandrede i 2011, ikke vises.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

Side

13/14

Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens 3 år efter indvandring, for kvoteflygtninge og

øvrige flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, der indvandrede i

2010-2013, fordelt på oprindelseskontinent, 2010-2013, i pct.

2010 2011 2012 2013

Kvoteflygtninge

Oprindelseskontinent

Afrika

Asien

25%

Øvrige flygtninge

samt familiesam-

menførte til flygt-

ninge

Oprindelseskontinent

Afrika

Asien

34%

32%

22%

27%

20%

25%

22%

30%

11%

12%

14%

15%

2010

2011

2012

2013

Anm.: Opgørelsen for 2013 adskiller sig fra de øvrige år ved ikke at inkludere selvstændige og med-

arbejdende ægtefæller og kan derfor kun anses som en foreløbig indikation.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets beregninger baseret på registerdata fra Danmarks

Statistik.

Side

14/14