Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1995699_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 81 (alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 81:
I artikle ”Professor: Udlæ di ge æv et ha dler »klart ulovligt« i sager o
so aliske fa ilier” (I for atio , 30. oktober
2018) citeres Udlændinge- og
I tegratio s i isteriets presseafdeli g for følge de: ”Der er tale o spørgs ål,
som giver anledning til nærmere retlige overvejelser i ministeriet. De relevante
myndigheder er bekendt hermed. Det er forventningen, at overvejelserne snart vil
være tile debragt”. Hvor år blev i istere og i isteriet op ærkso på, at
Udlændingenævnet afgør bipersonernes sager, før hovedpersonernes sager er
afgjort i Flygtningenævnet, med den virkning, at bipersonerne får besked om at
forlade Danmark, og hvornår blev det klart for ministeren og ministeriet, at denne
praksis giver anledning til retlige overvejelser?
Svar:
1.
Den 25. maj 2018 er Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med
arbejdet i "Arbejdsgruppen til understøttelse af en effektiv proces efter
inddragelse eller afslag på forlængelse af opholdstilladelser" blevet opmærksomt
på, at Udlændingenævnets koordinationsudvalg den 17. maj 2018 tilsluttede sig
Udlændingenævnets formandskabs beslutning om, at Udlændingenævnet
svare de til æv ets hidtidige praksis i sager o fattet af ”So alia-projektet” –
kan iværksætte behandlingen af og træffe afgørelse i en klagesag om inddragelse
eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund af
familiesammenføring til en herboende flygtning uden at afvente behandlingen af
flygtningens eventuelle klage over inddragelse af asyltilladelsen ved
Flygtningenævnet.
I forlængelse heraf blev Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksomt på,
at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af familiemedlemmets
opholdstilladelse når der verserer en klagesag med opsættende virkning
vedrørende inddragelsen eller nægtelsen af forlængelsen af opholdstilladelsen for
27. november 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 19156
568690
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan og hvornår ministeriet og/eller andre udlændingemyndigheder fremover vil informere kommunerne i den type sager (jf. artiklen »Flygtningehjælpen: Udlændingenævnet stiller somaliske familier i ’umulig situation’«, Information, den 22. november 2018), til udlændinge- og integrationsministeren
den flygtning, som den pågældende er familiesammenført til, giver anledning til
generelle retlige spørgsmål af betydning for reglernes udformning.
Der er tale om overvejelser af retlig karakter, som udlændinge- og
integrationsministeren først er orienteret om i forbindelse med avisartikler fra
ultimo oktober 2018 om problemstillingen.
2.
Rammen for ministeriets overvejelser er, at kompetencen til at behandle sager
om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund
af familiesammenføring til en herboende flygtning i første instans er tillagt
Udlændingestyrelsen, og at sagerne er underlagt et særligt lovordnet
rekurssystem, hvor Udlændingestyrelsens afgørelser kan indbringes for
Udlændingenævnet, der er et uafhængigt, domstolslignende organ. Ud fra et
ønske om at styrke retssikkerheden er Udlændingenævnet sammensat, så det
besidder den fornødne sagkundskab, herunder med en landsdommer eller
højesteretsdommer som formand og dommere som næstformænd.
Det indgår i den forbindelse i ministeriets overvejelser, at regeringen efterlever et
armslængdeprincip, der indebærer, at departementet skal undlade at fastsætte
generelle retningslinjer, som direkte eller indirekte kan få indflydelse på bl.a.
sådanne familiesammenføringssagers indholdsmæssige afgørelse.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet indledte på den baggrund i maj/juni
2018 et arbejde med at identificere og afklare de retlige overvejelser, som
ovennævnte i relation til reglernes udformning giver anledning til.
Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen siden den 7. juni 2018
i
forbindelse med, at der blev indført automatisk påklage til Flygtningenævnet af
afgørelser om inddragelse af asyltilladelser
har anført følgende i afgørelser om
inddragelse af ægtefællens opholdstilladelse:
"Din ægtefælles sag er sendt til Flygtningenævnet. Såfremt
Flygtningenævnet stadfæster afgørelsen om inddragelse i din
ægtefælles sag, skal du udrejse i overensstemmelse med den af
nævnet fastsatte udrejsefrist."
Udlændingestyrelsen har desuden over for politiet oplyst, at der er
udsendelseshindringer
dvs. at tvangsmæssig udsendelse ikke kan ske
i de
sager, hvor der er truffet afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse
af en opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring til en herboende
flygtning, men hvor Flygtningenævnet endnu ikke har behandlet sagen om
inddragelse eller nægtelse af forlængelse af flygtningens asyltilladelse.
4.
Inden for den ovenfor anførte ramme rejser problemstillingen spørgsmål i
relation til bl.a. den nærmere proces for behandlingen af disse sager, herunder
betydningen af, at der pr. 1. maj 2018 er indført automatisk påklage til
Flygtningenævnet af Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse eller
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan og hvornår ministeriet og/eller andre udlændingemyndigheder fremover vil informere kommunerne i den type sager (jf. artiklen »Flygtningehjælpen: Udlændingenævnet stiller somaliske familier i ’umulig situation’«, Information, den 22. november 2018), til udlændinge- og integrationsministeren
1995699_0003.png
nægtelse af forlængelse af flygtninges asyltilladelse, og at klagen tillægges
opsættende virkning, jf. lov nr. 318 af 25. april 2018.
Problemstillingen rejser i forlængelse heraf endvidere spørgsmål bl.a. om
rækkevidden af adgangen til
forud for Flygtningenævnets behandling af
flygtningens inddragelsessag
at inddrage familiesammenføringstilladelsen under
henvisning til, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
herunder om der er behov for at præcisere udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Desuden kan problemstillingen rejse spørgsmål om behovet for at præcisere
udlændingelovens regler om fastsættelse af en udrejsefrist i sådanne sager.
5.
Det indgår bl.a. i ministeriets overvejelser om reglernes udformning, at det af
en nyhed af 23. november 2018 på Udlændingenævnets hjemmeside
www.udln.dk
fremgår, at nævnets formandskab og koordinationsudvalg har
besluttet, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet i sager vedrørende somaliske
statsborgere ændres, således at Udlændingenævnet i familiesammenføringssager,
hvor referencens opholdsgrundlag ikke er endeligt afklaret i Flygtningenævnet, vil
afvente afgørelsen i referencens asylsag i Flygtningenævnet, før
Udlændingenævnet træffer afgørelse i familiesammenføringssagen.
6.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at Folketingets
Ombudsmand ved brev af 1. november 2018 har anmodet ministeriet om at
underrette ham om, hvad de retlige overvejelser i ministeriet nærmere vedrører,
og om at orientere ham, når de er afsluttede.
Ved brev dateret den 15. november 2018 har Udlændinge- og
Integrationsministeriet orienteret Folketingets Ombudsmand om ministeriets
retlige
overvejelser
om
reglernes
udformning.
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet vil underrette
Folketingets Ombudsmand, når ministeriets overvejelser er afsluttet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil til Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg oversende en kopi af det brev, som ministeriet sender til
Folketingets Ombudsmand, når ministeriets overvejelser er afsluttet.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3