Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1992707_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 156 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 156:
Vil ministeren oplyse, hvor mange af de 27 afsluttede sager, hvor afgørelsen er
truffet, fordi ansøgeren er forsvundet eller udeblevet, og derfor ikke har besvaret
ministeriets henvendelse (jf. besvarelsen af samråd A og B om Paposhvilidom-
men)? Henset til at der alene spørges til antal bedes svaret oversendes i ikke for-
trolig form.
Svar:
Jeg kan henvise til, at det følger af udlændingelovens § 33, stk. 8, bl.a. at en an-
søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b ikke vil blive behand-
let, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, der skal træffe afgørelse i sagen,
ikke er bekendt med udlændingens opholdssted.
Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets brev til Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg af 19. november 2018 med fortrolige bilag
over status i en række sager opgjort pr. 29. oktober 2018, kan ministeriet oplyse
efter en manuel gennemgang af de trufne afgørelser, at Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet for fem personer i fem forskellige sager har afsluttet deres sager
med henvisning til, at udlændingens opholdssted i Danmark er ukendt, jf. udlæn-
dingelovens § 33, stk. 8.
Jeg kan desuden oplyse, at der i alle fem sager ses at have været forudgående
korrespondance/kontakt mellem enten partsrepræsentant eller ansøger selv og
Udlændinge- og Integrationsministeriet forud for, at ansøger er registreret for-
svundet.
19. december 2018
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20286
585405
Inger Støjberg
/
Lisbeth A. Kunnerup
Side
1/1