Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1994536_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 154 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 154:
Vil ministeren redegøre for, hvordan et fagkontor i ministeriet den 15. marts 2017
kan henvise til Paposhvili-dommen i et bidrag til brug for Danmarks generelle
bemærkninger til FN’s Torturkomité samtidig med, at man angiveligt nærmest
ikke var bekendt med dommen i ministeriet, samt oplyse hvad der nærmere skal
forstås ved det bidrag, og den kontekst bidraget indgår i?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 453 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg af 22. marts 2018, er Udlændinge- og
Integrationsministeriets bidrag inkorporeret i Danmarks officielle bemærkninger
til "General Comment No. 1 (2017) on the implementation af Article 3 of the
Convention in the context of Article 22" til FN's Torturkomité.
I Danmarks bemærkninger til ovennævnte General Comment No. 1 er der alene
henvist til Paposhvili-dommen i en fodnote. Der fremgår således ikke af Danmarks
bemærkninger nogen nærmere juridisk vurdering af Paposhvili-dommen i relation
til behandlingen af konkrete sager om humanitær opholdstilladelse, hvilket ej
heller var hensigten, da bemærkningerne var rettet
mod FN’s Torturkomité.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 153 (alm. del)
fra udvalget.
21. december 2018
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20284
585385
Inger Støjberg
/
Lisbeth A. Kunnerup
Side
1/1