Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1990064_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 130 (Alm. del) efter ønske fra Jacob Mark (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 130:
Kan ministeren bekræfte, at krav om integrationsvurdering for børn bortfalder,
såfremt en herboende forælder har andre børn i Danmark, sådan som Amnesty
Internationals chefjurist Claus Juul fortæller til B.T. d. 14. november 2018 (jf. »
Amnesty: Mints udvisning strider mod loven og internationale konventioner«,
bt.dk, den 14. november 2018)?
Svar:
1.
Afgørelser om familiesammenføring træffes af Udlændingestyrelsen i første
instans. Styrelsens afgørelser kan påklages til Udlændingenævnet, der er et
uafhængigt sagkyndigt domstolslignende organ, hvis afgørelser er endelige inden
for det administrative system. Jeg har derfor ikke mulighed for at udtale mig om
eller gå ind i den konkrete sag, som der henvises til i spørgsmålet, men vil besvare
spørgsmålet generelt.
2.
Familiesammenføring med et barn, hvis barnet og den anden forælder bor i
hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 8 år, er som udgangspunkt er
betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til
Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet (herefter
integrationskravet).
Integrationskravet stilles dog ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derimod.
3.
Jeg kan
ikke
bekræfte, at integrationskravet ikke stilles, allerede fordi den
herboende forælder har andre børn i Danmark.
Om der foreligger ganske særlige grunde, der gør, at integrationskravet ikke skal
stilles, vil i sager, hvor den herboende forælder har andre børn her i landet, typisk
afhænge af, om den herboende forælder er flygtning, og om barnet med ophold
her i landet er et særbarn eller har opnået selvstændig tilknytning her til landet.
17. december 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20000
581199
Side
1/3
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om ministeren vil forholde sig til Amnesty Internationals chefjurist Claus Juuls anklage om, at udvisningen af Atchaparan Yaungyai var klart i strid med loven som fortalt i bt.dk den 14. november 2018, til udlændinge- og integrationsministeren
4.
Danmark vil ofte kunne være nærmest til at beskytte familielivet, i det omfang
en flygtning ikke har mulighed for at indrejse eller tage ophold med familien i
hjemlandet eller et andet land, fordi den pågældende stadig må anses for at være
i risiko for asylrelevant forfølgelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8.
Det betyder eksempelvis, at integrationskravet normalt fraviges i tilfælde, hvor
den herboende forælder er i risiko for asylrelevant forfølgelse i barnets hjemland.
Tilsvarende gælder, hvis den herboende forælder er familiesammenført til en
ægtefælle eller fast samlever her i landet (referencen), som ikke er barnets
biologiske forælder, når referencen er i risiko for asylrelevant forfølgelse i parrets
fælles hjemland.
I sådanne tilfælde fraviges integrationskravet, uanset om den herboende forælder
har andre børn her i landet, og uanset om et herboende barn er et særbarn eller
har opnået selvstændig tilknytning her til landet.
Er den herboende forælder derimod eksempelvis familiesammenført til en
herboende person, eller er den herboende forælder ikke længere i risiko for
asylrelevant forfølgelse, stilles integrationskravet, medmindre andre ganske
særlige grunde taler derimod.
5.
Andre ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis den herboende forælder
har forældremyndighed over eller samværsret med et mindreårigt
særbarn
bosiddende i Danmark.
Det forhold, at den herboende forælder har forældremyndighed over eller
samvær med et særbarn, kan således være et væsentligt moment i vurderingen
efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
Betydningen af den herboende forælders forældremyndighed over eller samvær
med særbarnet vil imidlertid variere afhængig af karakteren og omfanget af det
familieliv, som den herboende forælder hidtil har udøvet med både særbarnet og
det ansøgende barn, samt vægten af de øvrige momenter i afvejningen.
I forhold til betydningen af, at den herboende forælder har forældremyndighed
over eller samvær med et særbarn, vil det således kunne indgå, om et afslag på
opholdstilladelse til det ansøgende barn vil ændre ved karakteren og omfanget af
familielivet mellem det ansøgende barn og den herboende forælder, og om det
eksisterende familieliv mellem den herboende forælder og særbarnet kan
opretholdes i sit hidtidige omfang.
6.
Er den herboende forælder familiesammenført til en herboende person, og har
parret et herboende
fællesbarn
(det herboende barn er altså halvsøskende til det
ansøgende barn), fraviges integrationskravet derimod som udgangspunkt ikke.
Integrationskravet vil dog f.eks. kunne fraviges, hvis det herboende fællesbarn har
opnået en selvstændig tilknytning her til landet. Efter praksis vil et barn have
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om ministeren vil forholde sig til Amnesty Internationals chefjurist Claus Juuls anklage om, at udvisningen af Atchaparan Yaungyai var klart i strid med loven som fortalt i bt.dk den 14. november 2018, til udlændinge- og integrationsministeren
opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 år her i landet, hvor barnet
har gået i institution/skole.
Endvidere vil dette kunne være tilfældet, hvis en af fællesbarnets forældre er
flygtning, jf. pkt. 4.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3