Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1982333_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
5. december 2018
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 115 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 115:
Kan ministeren oplyse, hvor mange af de udlændinge (inkl. familiemedlemmer),
der fik opholdstilladelse til at arbejde i Danmark i 2015 (fasttrackordningen,
beløbsordningen, positivlisten osv.), der i dag er udrejst af landet?
Svar:
Opholdstilladelser på erhvervsområdet gives som udgangspunkt for 4 år ad
gangen, hvis arbejdstageren er tilbudt en tidsubegrænset ansættelse. Denne
besvarelse skal derfor ses i lyset af, at personer, der indgår i opgørelsen, har fået
deres opholdstilladelse på erhvervsområdet for under 4 år siden.
I 2015 var der bosat lidt over 8.700 personer, som i 2015 havde fået en
opholdstilladelse på erhvervsområdet eller en familiemæssig tilknytning til en
person med opholdstilladelse på erhvervsområdet (inkl. børn). Omkring 36 pct. af
disse, hvilket svarer til ca. 3.100 personer, var ikke længere registreret med bopæl
i Danmark pr. 30. juni 2018.
Tabel 1: Personer med en opholdstilladelse på erhvervsområdet fra 2015, som
boede i Danmark i løbet af 2015, fordelt på bopæl i Danmark pr. 30. juni 2018,
antal og pct.
Antal
Andel
Registreret med bopæl i Danmark pr. 30. juni 2018
5.610
64 %
Ikke registreret med bopæl i Danmark pr. 30. juni 2018
3.110
36 %
I alt
8.720
100 %
Anm.: Personer, som er registeret som døde, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata i
Danmarks Statistik.
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Web
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
uim.dk
2018 - 19999
590200
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om ministeren kan oplyse, hvor mange af de udlændinge (inkl. familiemedlemmer), der fik opholdstilladelse til at arbejde i Danmark i 2015 (fasttrackordningen, beløbsordningen, positivlisten osv.), der i dag er udrejst af landet, til udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes, at opgørelsen på grund af databegrænsninger ikke omfatter
personer, som har fået en tilladelse på erhvervsområdet i 2015, og som har
opholdt sig i Danmark i 2015 uden at være bopælsregistreret, fx personer under
et kortvarigt erhvervsrelateret ophold.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2