UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om ministeren kan oplyse, om den iransk støttede moske, Imam Ali-moskeen, har spillet en rolle i forbindelse med Irans forsøg på at gennemføre et attentat på dansk jord, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. november 2018

Sikkerhedskontoret

Gustav Schaldemose

2018-0032/40-0187

908294

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 103 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalget har stillet til justitsministeren den

1. november 2018. Spørgsmålet er stillet af Martin Henriksen (DF).

Søren Pape Poulsen

Martin Bang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om ministeren kan oplyse, om den iransk støttede moske, Imam Ali-moskeen, har spillet en rolle i forbindelse med Irans forsøg på at gennemføre et attentat på dansk jord, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 103 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget:

”Kan ministeren oplyse, om den iransk støttede moske, Imam

Ali-moskeen, har spillet en rolle i forbindelse med Irans forsøg

på at gennemføre et attentat på dansk jord?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”PET kan som altovervejende hovedregel ikke inden for ram-

merne af en folketingsbesvarelse bidrage med konkrete oplys-

ninger om efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner,

foreninger, sammenslutninger mv.

Det ville således kunne medføre afgørende skadevirkninger for

PET's virksomhed med bl.a. at forebygge, efterforske og mod-

virke alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed, hvis de på-

gældende selv eller andre får kendskab til, om PET har oplys-

ninger om de pågældende, og hvilke oplysninger der i givet fald

er tale om.

Dels ville det i nogle tilfælde kunne skade konkrete operationer,

dels ville det kunne virke afslørende i forhold til PET's kapaci-

tet og arbejdsmetoder.

Hertil kommer, at PET's oplysninger i vidt omfang kommer fra

samarbejdspartnere i ind- og udland, og at det som hovedregel

er en forudsætning for modtagelsen af disse oplysninger, at de

alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregives

til andre. PET får også oplysninger fra kilder, hvis sikkerhed

kunne bringes i fare, hvis PET's modtagelse af oplysningerne

blev afsløret.

Hvis PET tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere og kil-

der, vil det ikke blot konkret kunne bringe kilder eller andre per-

soner i fare, men tillige mere generelt kunne få den effekt, at ef-

terretningstjenesten ikke fremover modtager relevante oplysnin-

ger.

PET kan i almindelighed heller ikke oplyse, at efterretningstje-

nesten ikke er i besiddelse af oplysninger om en person, fore-

ning, sammenslutning mv.

Det skyldes, at det også vil kunne skade efterretningstjenestens

virksomhed, hvis de pågældende, om hvem efterretningstjene-

sten ingen oplysninger har, får dette at vide, da der herefter vil

kunne sluttes modsætningsvist, når PET ikke vil udtale sig om,

hvorvidt efterretningstjenesten har kendskab til en konkret per-

son, forening, sammenslutning mv.”