UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 46
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 446

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 446 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 446:

Ministeren oplyser i svar på UUI alm. del - spm. 409 af 19. februar 2019, at

ministeriet for så vidt angår udelukkelsessagerne allerede i april-maj måned 2017

blev opmærksom på, at praksis skulle ændres for personer afskåret for ophold

efter § 10, stk. 4, men at denne ændrede praksis ikke på daværende tidspunkt

blev meldt ud, og under samrådet med ministeren om Paposhvili-dommen den

20. februar 2018 erkendte ministeren, at praksis burde være meldt ud tilbage i

april-maj måned. Vil ministeren på den baggrund oplyse, om det er i

overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsretlige principper ikke at

oplyse om en praksisændring, hvordan en sådan praksisændring i så fald burde

offentliggøres, hvorfor praksisændringen i dette tilfælde ikke blev meldt ud,

hvornår ministeren selv blev bekendt hermed, og om ministeriet i de konkrete

sager - trods manglende offentliggørelse af praksisændringen - har behandlet

konkrete sager i overensstemmelse hermed, herunder undladt at udsende

personer i strid med den nye praksis samt orienteret relevante advokater mv. og

ansøgere om den nye praksis?

Svar:

Som også nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 413 fra Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg (denne samling) er praksis for meddelelse af humanitær

opholdstilladelse siden indførelsen af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, løbende

blevet præciseret og korrigeret.

Folketinget er løbende blevet orienteret om praksisændringerne, hvilket vil være

en praksis, som jeg vil fortsætte.

Når der foretages praksisændringer, udarbejdes der som udgangspunkt et

praksisnotat, der sendes til orientering til Folketinget og gøres offentlig

tilgængelig på www.nyidanmark.dk, således at ansøgere og partsrepræsentanter

har mulighed for at få kendskab til ændringer i praksis.

22. marts 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3415

378158

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

For så vidt angår praksisændringen vedrørende de såkaldte § 10, stk. 4-sager har

man siden april/maj 2017 i fagkontoret været opmærksom på, at man

fremadrettet skulle behandle de såkaldte § 10, stk. 4-sager anderledes.

En udmelding om praksisændringen afventede dog den endelige besvarelse af

spørgsmål nr. 665 stillet af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (Alm.

del) (Folketinget 2016-17).

Som jeg tidligere har beklaget, trak den endelige besvarelse af spørgsmål nr. 665

ud, og som følge heraf blev der heller ikke orienteret om den justerede praksis for

§ 10, stk. 4-sagerne.

Redegørelsen for praksisændringen for de såkaldte § 10, stk. 4-sagerne vil indgå i

det praksisnotat vedrørende den generelt justerede praksis for området for

humanitært ophold som følge af Paposhvili-dommen, som Udlændinge- og

Integrationsministeriet er i gang med at udarbejde, og som vil blive sendt til

orientering til Folketinget.

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 451

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 451 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 451:

Vil ministeren bekræfte, at der af de mavebælter, som en minister får forelagt i

forbindelse med ministerens stillingtagen til meddelelse af en humanitær

opholdstilladelse, fremgår resumé af de for den konkrete sag relevante domme

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Svar:

Der kan i de sagsfremstillinger, der forelægges ministeren i forbindelse med

indstilling til meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af

udlændingelovens § 9 b, stk. 1, være resuméer af domme, der er relevante i

forhold til afgørelsen af den konkrete forelagte sag, herunder eksempelvis domme

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

For så vidt angår de to tilladelser til humanitært ophold efter udlændingelovens §

9 b, stk. 1, omfattende tre personer, der er meddelt i 2017, henvises til den

samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 448 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

22. marts 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3438

378346

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 452

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 452 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 452:

Vil ministeren redegøre for forskellen på det sagsforløb og den juridiske og

forvaltningsretlige ramme en sag omfattet af en

”for el berostillelse” ge e går

modsat en sag omfattet af en

”ve tebu ke”, heru der o e a søg i gssag i

”ve tebu ke ” f.eks. bliver tillagt opsætte de virk i g, o a søgere bliver

orienteret om tidsperspektivet for færdigbehandling af sagen mv.?

Svar:

For så vidt angår den forvaltningsretlige ramme for berostillelse af sager henvises

til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 336 fra Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg (denne samling).

Som jeg også nævnte på samrådet den 20. februar 2018, har fagkontoret i

Udlændinge- og Integrationsministeriet siden april/maj 2017 foretaget en løbende

vurdering af sagerne om humanitært ophold, og i den forbindelse er et mindre

antal af sagerne blevet identificeret til at skulle afvente den endelige besvarelse af

spørgsmål nr. 665 (Alm. del) (Folketinget 2016/17) fra Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg. Der henvises til den samtidige fortrolige besvarelse af

spørgsmål nr. 442 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

for så vidt angår de faktiske forhold i de angivne sager.

Som det fremgår af den samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 442 (Alm.

del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, har sagsforløbet i de

konkrete sager været forskelligt.

I nogle af sagerne er der meddelt opsættende virkning forud for Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Paposhvili mod Belgien af 13.

december 2016, og i andre sager er der meddelt opsættende virkning efter

Paposhvili-dommen. Det har beroet på den enkelte sags konkrete

22. marts 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3440

378357

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

omstændigheder, hvorvidt og hvornår der har været grundlag for at meddele

opsættende virkning.

Der er i forlængelse af pressemeddelelsen af 6. januar 2018 nu sket udsættelse af

udrejsefristen i de af sagerne, hvor der ikke allerede var meddelt opsættende

virkning.

Som jeg tidligere har beklaget, tog det for lang tid at få den endelige besvarelse af

spørgsmål nr. 665 færdig, hvilket har ført til, at en række sager er blevet

fejlbehandlet, herunder at der ikke rettidigt er udmeldt et nyt forventet

afgørelsestidspunkt, hvis et allerede udmeldt tidspunkt er blevet overskredet.

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 453 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 453:

Vil ministeren oplyse den præcise dato for ministeriets bidrag i marts 2017 til

Justitsministeriet til brug for udfærdigelsen af Danmarks bemærkninger til

General Comment til FN’s Torturkomité samt redegøre for indholdet af

ministeriets bidrag, herunder henvisningen til Paposhvili-dommen, jf. svar på UUI

alm. del - spm. 348 af 19. februar 2018.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendte den 15. marts 2017

ministeriets bidrag til Justitsministeriet til brug for udfærdigelse af Danmarks

bemærkninger til

”General

Comment No. 1 (2017) on the implementation of

Article 3 of the Convention in the context of Article 22”

til FN’s Torturkomité.

Udlændinge- og Integrationsministeriets bidrag er inkorporeret i Danmarks

officielle bemærkninger til General Comment No. 1. Desuden henvises til Joint

Observations af 31. marts 2017, som Danmark afgav sammen med USA,

Storbritannien og Canada. Begge dokumenter er offentligt tilgængelige via

www.ohchr.org.

For så vidt angår spørgsmålet om henvisningen til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen Paposhvili mod Belgien af 13.

december 2016 henvises til Danmarks bemærkninger til General Comment No. 1,

s. 3, herunder fodnote 5.

Danmarks bemærkninger til General Comment No. 1 samt Joint Observations er

vedlagt besvarelsen.

22. marts 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3441

378374

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453

Offentligt

Denmark’s comments on the draft General Comment No. 1 (2017) on the implementation

of article 3 of the Convention in the context of article 22

General comments

Denmark appreciates the opportunity to respond to draft General Comment No. 1 regarding the

implementation of Article 3 in the context of Article 22 of the Convention Against Torture and

Other Forms of Cruel, Inhuman, or Degrading Treatment of Punishment (“CAT”), and thanks

the Committee for its general work.

To avoid confusion, Denmark suggests using the same reference throughout the document (that

is “receiving” and “sending state” rather than “state of origin” and “state of deportation” as used

in e.g. para. 29).

While recognizing the relevance of updating the General Comment on the implementation of

article 3 in light of the Committee’s case-law, Denmark is concerned that the draft General

Comment on some points goes beyond the obligations stemming from CAT as developed by the

Committee in its case-law

. Denmark suggests that the distinction between the interpretation of

existing obligations and suggested best practice is made clearer throughout the draft General

Comment.

It is observed that during armed conflicts there may be a correlation between International Hu-

manitarian Law and international human rights obligations

The scope of the Convention, para. 10

Denmark is concerned that the wording of para. 10 of the draft General Comment would expand

the jurisdictional scope of CAT beyond the existing scope. Therefore, Denmark suggests replac-

ing the wording “[…] has a factual control and authority” with the following wording: “in prac-

tice exercises effective control. A State party must also observe the principle of “non-

refoulement” in relation to persons who are in the territory of another State but who are under

the State party's authority and control through its agents operating – whether lawfully or unlaw-

fully – in the other State.”

The assessment of the state, paras. 11 and 41

Denmark would suggest to replace the wording of paras. 11 and 41 with the wording of para. 6

from the current General Comment No.1. This would emphasize that the risk of torture must be

assessed on grounds that go beyond mere theory or suspicion.

Reference is made to e.g. paras. 10, 18 (d), 29, 43 (3) and 53 (d).

Reference is made, e.g., to para. 11 of The Human Rights Committee’s General Comment No. 31 which

indicates a balancing of law of armed conflict and international human rights obligations. Reference is

also made to the Legality of the Threat or Use of Nuclear Weapons Advisory Opinion of the ICJ, 8 July

1996, para. 25, Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory

Advisory Opinion, ICJ, 9 July 2014, para. 106, Case Concerning Armed Activities on the Territory of the

Congo, Judgement, ICJ, 19 December 2005, para. 216, the European Court of Human Rights judgement

of 16 September 2014 in the case of Hassan v. the United Kingdom, paras. 103 to 107, all considered at

length in chapter 4 on “The relationship between the law of armed conflict and International Human

Rights Law” in Practioners’ Guide to Human Rights Law in Armed Conflict, Daragh Murray, Dapo

Akande, Charles Garraway, Francoise Hampson, Noam Lubell and Elizabeth Wilmshurst, Oxford Uni-

versity Press 2016.”

Reference is made to The European Court of Human Rights’ judgement of 16 November 2004 in the

case of

Issa v. Turkey,

paras. 69 and 71.

Para. 6 of the current General Comment reads:

‘Bearing

in mind that the State party and the Committee

are obliged to assess whether there are substantial grounds for believing that the author would be in dan-

ger of being subjected to torture were he/she to be expelled, returned or extradited, the risk of torture must

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Medical examination, paras. 18 (d), 43 (3) and 53 (d)

It follows from the draft General Comment para. 18, that “for the purpose of fully implementing

Article 3 of the Convention, States parties should take legislative, administrative and other pre-

ventive measures against possible violations of the principle of “non-refoulement”. Recom-

mended best practices are: […] (d) The referral of the person alleging previous torture to an

independent medical examination free of charge; […]”.

Denmark suggests adding the following ending to the sentence: “if the outcome of the medical

examination is considered to be of relevance to the case.”

It follows from para. 43 that medical examination requested by a complainant to prove the tor-

ture that she or he has suffered should always be ensured, regardless of the authorities’ assess-

ment of the credibility of the allegation, so that the authorities deciding a given case of deporta-

tion are able to complete the assessment of the risk of torture on the basis of the result of that

medical examination, without any reasonable doubt.

In the opinion of Denmark, a torture examination should be conducted only if such an examina-

tion will be of relevance to the case, keeping in mind that the relevant question is whether the

person in question currently runs a risk of torture if expelled, returned or extradited. The deci-

sion of whether or not to make a medical examination should be based on a specific and indi-

vidual assessment of the circumstances of the case. The assessment should include the specific

details of the case in conjunction with the general background information on the country that

the person is from, the possible outcome of the examination, and the person’s explanation and

credibility.

Denmark finds that a torture examination should not be conducted – as part of the asylum proc-

ess – if it is obvious that the asylum seeker will be granted asylum due to the information avail-

able prior to initiating a torture examination.

Furthermore, a torture examination should not be conducted if the asylum seeker by the compe-

tent authorities is assessed to be in

general lack of credibility. This is in accordance with the

Committee’s case law,

e.g.,

the decision adopted by CAT on 12 November 2003 in the case of

Milo Otman v. Denmark

in which the complainant’s statements on torture and the medical in-

formation provided were set aside due to the complainant’s general lack of credibility. Refer-

ence is also made to the decision adopted by CAT on 14 May 2014 in the case of

Nicmeddin

ALP v. Denmark

where the Committee stated: “The

Committee, however, notes that the State

party’s authorities thoroughly evaluated all the evidence presented by the complainant, found it

to lack credibility, and did not consider it necessary to order a medical examination”.

In this context, Denmark recalls the wording of paras. 8 (f) and 8 (g) in the current General

Comment No.1: “The following information, while not exhaustive, would be pertinent: […] f) Is

there any evidence as to the credibility of the author? g) Are there factual inconsistencies in the

claim of the author? If so, are they relevant?”

Therefore, Denmark urges the Committee to revise this part of the comment. It is suggested to

delete the following wording from 43 (3): “In particular, a medical examination requested by a

complainant to prove the torture that he/she has suffered should always be ensured, regardless

of the authorities’ assessment on the credibility of the allegation, so that the authorities deciding

on a given case of deportation are able to complete the assessment of the risk of torture on the

basis of the result of that medical examination, without any reasonable doubt.”

be assessed on grounds that go beyond mere theory or suspicion. However, the risk does not have to meet

the test of being highly probable.’

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Furthermore, it is suggested to delete the following wording from 53 (d): “… and, in particular,

to an independent medical examination to assess his/her claims that he/she has previously suf-

fered torture or ill-treatment in his/her country of origin?”

Diplomatic assurances, paras. 19 and 20

Regarding paras. 19 and 20 of the draft General Comment, Denmark generally refers to the joint

observations submitted by the US, Canada, the United Kingdom and Denmark on 31 March

2017.

Redress and compensation, paras. 21 and 22

With regard to para. 21, Denmark recalls that according to another international human rights

instrument

, the competent authorities should assess, in accordance with the international human

right obligation, the risk faced by an individual in light of the information concerning his or her

state of health and the existence of appropriate treatment in the country of origin, and only in

exceptional cases should the return of a person suffering from a serious illness not be carried

out.

Concerning para. 22, Denmark observes that State parties’ asylum authorities should only return

asylum seekers to their country of origin after a thorough examination of their asylum applica-

tion and of their need for protection, including whether the applicants are in danger of being

subjected to torture upon the return. Furthermore, the asylum authorities must monitor closely

the general situation in the asylum producing countries and they must have a comprehensive

collection of background information. Thus, Denmark cannot support a general reference to the

need for continued monitoring of persons upon their return to the country of origin, nor the en-

visaged mechanisms of financial and legal aid and therefore suggests deleting para. 22 or cate-

gorising it as a recommendation or best practice.

Other international human rights instruments, para. 27

With regard to para. 27, Denmark suggests that article 3 of the European Convention on Human

Rights on ‘prohibition of torture’ is added to the non exhaustive examples of other international

provisions directly relevant to the application of the principle of “non-refoulement”.

Previous ill-treatment and torture, paras. 18 and 29

With reference to the above mentioned comments to para.18 (d), Denmark is concerned that

while the principle of “non refoulement” relates to the assessment of a current risk of torture,

some of the recommended best practices, as presently worded in para. 18, seem to be triggered

by allegations of previous torture.

Denmark finds that previous infliction of cruel, inhuman or degrading treatment will not be an

indicator of future torture in all cases. In this connection, Denmark recalls that according to the

case law of the Committee, the relevant question before the Committee is whether the com-

plainant currently runs a risk of torture if returned to her or his State of origin

Therefore, Denmark suggests replacing the wording in para. 29 with the wording from the

Committee’s case-law e.g.

S.G. v. Denmark

(Communication no. 458/2011), para. 9.5: “[...]

[T]he Committee recalls that ill-treatment suffered in the past is only one element to be taken

Reference is made to The European Court of Human Rights’ case-law regarding article 3 of The Euro-

pean Convention on Human Rights,

e.g.,

judgment of 2 May 1997 in the case of

D v. The United King-

dom,

judgement of 27 May 2008 in the case of

N v. The United Kingdom

and judgement of 13 December

2016 in the case of

Paposhvili v. Belgium.

Reference is made to

S.G. v Denmark

(Communication no. 458/2011 of 28. november 2014, para. 9.5.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

into account, the relevant question before the Committee being whether the complainant cur-

rently runs a risk of torture if returned [..]”.

The last sentence in para. 29 of the draft General Comment could be added to the abovemen-

tioned wording.

Pertinent examples of human rights situations which may constitute an indication of a risk

of torture, paras. 30 and 46

With regard to paras. 30 and 46, Denmark generally finds that the non-exhaustive list of human

rights situations that may constitute an indication of a risk of torture should only be considered

if relevant to the specific case.

Denmark finds that para. 30 (d) is too far-reaching and suggests that the sentence “which does

not guarantee the right to a fair trial” is replaced with the wording “that would amount to a fla-

grant denial of justice.”

Similarly, Denmark finds that para. 30 (m) is too far-reaching and sug-

gests deleting the sentence: “members of the family or witnesses of his/her arrest and detention,

such as violent and terrorist act against them, the disappearance of those family members or

witnesses, their killings or their torture”.

Non-State actors, para. 32

Denmark suggests to add “private” before “military operation programs” to underline that the

focus of the section is non-State actors.

Interim Measures, para. 39

In relation to para. 39, Denmark finds that interim measures is an important part of the coopera-

tion between State Parties and the Committee in individual complaint cases, and that States that

have accepted the individual complaints mechanism in CAT art. 22 are obliged to fulfil the ob-

ligations flowing from that article in good faith in accordance with the principle of pacta sunt

servanda. However, Denmark finds that the wording of para. 39 is too absolute. Non-

compliance by a State party in relation to a decision by the Committee would not make evident

that the State party has failed to fulfill its obligations to cooperate with the Committee. Thus, the

Government suggests rephrasing or deleting para. 39.

Burden of proof, para. 40

Denmark recalls the guidelines set out by another international human rights instrument: “re-

garding the burden of proof in expulsion cases, […] it is in principle for the applicant to adduce

evidence capable of proving that there are substantial grounds for believing that, if the measure

complained of were contrary to Article 3; and that where such evidence is adduced, it is for the

Government to dispel any doubts about it”.

Furthermore, Denmark refers to UNHCR’s Handbook and Guidelines on Procedures and Crite-

ria for Determining Refugee Status, which states in para. 196:

‘It is a general legal principle that the burden of proof lies on the person submitting a claim.

Often, however, an applicant may not be able to support his statements by documentary or other

proof, and cases in which an applicant can provide evidence of all his statements will be the

exception rather than the rule. In most cases a person fleeing from persecution will have arrived

Reference is made to The European Court of Human Rights’ judgement of 17 January 2012 in the case

Othman (Abu Qatada) v. The United Kingdom.

Reference is made to The European Court of Human Rights’ judgement of 23 August 2016 in the case of

J.K. and Others vs. Sweden.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

with the barest necessities and very frequently even without personal documents. Thus, while

the burden of proof in principle rests in the applicant, the duty to ascertain and evaluate all the

relevant facts is shared between the applicant and the examiner. Indeed, in some cases, it may

be for the examiner to use all means at his disposal to produce the necessary evidence in support

of the application […]’.

Reference is also made to Article 4 (1) of the EU Qualification Directive that states: “Member

States may consider it the duty of the applicant to submit as soon as possible all elements

needed to substantiate the application for international protection. In cooperation with the appli-

cant it is the duty of the Member State to assess the relevant elements of the application”

Due to the abovementioned, Denmark considers the suggested wording for reversing the burden

of proof to be too far reaching.

Therefore, Denmark strongly suggests deleting this part of the

para.

Violations of human rights in the State concerned, para. 45

With regard to para. 45, Denmark recalls that it follows from the article 3 (2) of CAT, that “for

the purpose of determining whether there are such grounds, the competent authorities shall take

into account all relevant considerations including, where applicable, the existence in the State

concerned of a consistent pattern of gross, flagrant or mass violations of human rights”.

Denmark finds that, it should be reflected in the draft General Comment that information about

a consistent pattern of gross, flagrant or mass violations of human rights, should be taken into

account only when relevant for the specific case.

Para. 45 (f) of the draft General Comment reads: ‘[S]ituations of international and non-

international armed conflicts’. Denmark would like to point out that situations of armed conflict

do not per se lead to the existence of a ‘consistent pattern of gross, flagrant or mass violation of

human rights’.

Internal flight alternative, paras 50, 51 and 52

As mentioned in UNHCR’s Guidelines on International Protection, “Internal Flight or Reloca-

tion Alternative within the Context of Article 1 A (2) of the 1951 Convention and/or 1967 Pro-

tocol relating to the Status of Refugees of 23 July 2003”, the 1951 Refugee Convention does not

require or even suggest that the fear of being persecuted need always extend to the

whole

terri-

tory of the refugee’s country of origin. The concept of an internal flight or relocation alternative

therefore refers to a specific area of the country where there is no risk of a well-founded fear of

persecution and where, given the particular circumstances of the case, the individual could rea-

sonably be expected to establish him/herself and live a normal life.

Therefore, Denmark would like to stress that an assessment of the opportunity to invoke an In-

ternal Flight Alternative is still applicable to individuals, who have been subjected to torture as

long as it is based on an individual assessment including personal circumstances. Thus, it cannot

be demanded that the State of deportation has taken effective measures able to guarantee full

and sustainable protection of the rights of the person concerned. Denmark observes, that it

seems to be without legal basis in CAT that the Committee demands reliable information that

the State of deportation has taken effective measures able to guarantee full and sustainable pro-

tection of the rights of the person concerned before the enforcement of a return.

Independence of assessment of the Committee, para. 54

In para. 54 of the draft General Comment, the fact that the Committee is not an “appellate body,

a quasi-judicial or an administrative body” is not reflected.

Thus, it is

suggested to replace the

wording of para. 54 with the wording of para. 9 from the current General Comment No.1.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453

Offentligt

Joint Observations of Canada, Denmark, the United Kingdom,

and the United States of America

on Paragraphs 19-20 of the Committee Against Torture’s

Draft General Comment No. 1 (2017)

on Implementation of Article 3 in the Context of Article 22

March 31, 2017

1. Canada, Denmark, the United Kingdom, and the United States appreciate the opportunity to

respond to draft General Comment No. 1 regarding the implementation of Article 3 in the

context of Article 22 of the Convention Against Torture and Other Forms of Cruel, Inhuman, or

Degrading Treatment or Punishment (“the CAT”), and thank the Committee for its significant

work on this project. We are firmly committed to fulfilling our obligations under the CAT, and

we believe that the obligations of States Parties under Article 3 provide important protections for

persons around the world.

2. Canada, Denmark, the United Kingdom, and the United States in particular welcome the

Committee’s invitation set out in its footnote 11 for relevant stakeholders to provide comments

on paragraphs 19 and 20.

This Joint Submission provides the views of the aforementioned

States Parties on paragraphs 19-20, to the extent that our views are consistent, without prejudice

to other comments that each of these States Parties may provide individually on the rest of the

draft General Comment, or on paragraphs 19-20.

3. It is the view of these States Parties that paragraphs 19 and 20 of the draft General Comment

do not reflect the current practice of many States Parties to the CAT, and that the treatment of

diplomatic assurances in the draft General Comment should take into consideration the many

circumstances in which States Parties may use them to promote respect for the prohibition on

torture and consistent with their obligations under Article 3.

4. Regarding paragraph 20, these States Parties also do not agree with, and are not aware of an

accepted basis for, the assertion that diplomatic assurances are inherently “contrary” to the

principle of non-refoulement provided for in Article 3. Although we agree with the Committee

that assurances must not be used as a loophole to undermine the principle of non-refoulement,

we note that when used appropriately, diplomatic assurances have served as an effective tool for

States Parties to help ensure compliance with Article 3, including as a means of confirming that

an individual would not face torture in a receiving State.

5. First, paragraph 20 refers specifically to assurances

provided by a State Party to the CAT.

Although the circumstances of every case must be assessed individually, it cannot as a logical

matter be

per se

unlawful for a State Party to transfer

an individual to another State Party with

an assurance that the receiving State Party will comply with its preexisting CAT obligations.

Footnote 11 states that “The Committee intends to further elaborate on the issue of diplomatic assurances in future

sessions after receiving comments from relevant stakeholders on this issue.”

For purposes of this document, we refer to “expel, return (‘refouler’) or extradite” as used in Article 3 collectively

as “transfer” for ease of reading.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Reaffirming CAT obligations is consistent with the object and purpose of the CAT, which is to

“make more effective the struggle against torture and other cruel, inhuman or degrading

treatment or punishment throughout the world.”

The Committee’s recommendation as it stands

may actually undermine the efforts of States Parties in certain situations to promote respect for

the prohibition on torture in the context of transfers, both in an individual case and by

encouraging improved standards more generally.

6. Second, as matter of practice, some States Parties might seek diplomatic assurances as a

purely prudential matter, even in the absence of particular concerns that the individual in

question is at risk of torture. This may be done for a variety of policy reasons, including to

emphasize to a receiving State the importance that the transferring State Party places on humane

treatment generally, independent of whether the transferring State Party has reached the

conclusion that the specific individual in question may be in danger of being subjected to torture.

7. Third, as noted above, we agree with the Committee that diplomatic assurances cannot be

used as a “loophole” to undermine the principle of non-refoulement, and we do not view them as

appropriate in all cases. We strongly reject the suggestion that all transfers accompanied by such

assurances are contrary to Article 3. Indeed, diplomatic assurances can be used precisely so as to

avoid breaching the principle of non-refoulement. Article 3 itself states that “[f]or the purpose of

determining whether there are [substantial] grounds, the competent authorities shall take into

account

all relevant considerations”

(emphasis added). We do not agree that the commitments

of a receiving State with regard to humane treatment of the individual or individuals to be

transferred cannot constitute a “relevant consideration” for the purposes of Article 3. The

essential question in evaluating any particular use of diplomatic assurances is whether, taking

into account the content of the assurances, their credibility and reliability, and the totality of

other relevant factors relating to the individual and the government in question, there are

substantial grounds for believing that the individual would be in danger of being tortured in the

country to which he or she is being transferred.

See, e.g.,

CAT Preamble.

In this context, we note that several courts have accepted the use of diplomatic assurances with respect to

compliance with Article 3 of the CAT and similar treaty provisions, even if, in individual cases, they have

determined the specific assurances provided to be insufficiently reliable. For example, the European Court of

Human Rights, in applying Article 3 of the European Convention on Human Rights, has relied upon assurances from

receiving States in assessing the risk of torture or ill-treatment for a particular individual post-transfer.

See, e.g.,

Othman (Abu Qatada) v. United Kingdom,

App. No. 8139/09, ¶¶ 183-207 (Eur. Ct. H.R. 2012) (describing the

factors to assess whether particular assurances may be relied upon in discharging obligations under Article 3 of the

European Convention);

Babar Ahmad and Others v. the United Kingdom

- 24027/07, Judgment 10.4.2012 (finding

that the United Kingdom would not violate Article 3 of the European Convention by transferring certain individuals

to the United States, based in part on information and assurances provided to the United Kingdom by the United

States concerning the treatment those individuals would receive upon transfer);

see also RB (Algeria) and OO

(Jordan) v. Sec’y of State for the Home Dep’t

[2009] UKHL 10 (describing criteria used in United Kingdom for

determining reliability of assurances);

BB v. Sec’y of State for the Home Dep’t,

SIAC, SC/39/2005 (2006) (same);

Khouzam v. U.S. Att’y Gen.,

549 F.3d 235, 254-55 (3d Cir. 2008) (“We

do not find it unreasonable for the [U.S.

Department of Justice] to create a procedure for making an individualized determination, in every case, as to

whether particular diplomatic assurances are sufficient to permit removal under [a U.S. statute giving domestic legal

effect to Article 3 of the CAT]. If, in fact, a particular country under consideration has an egregious record of

torture, the regulations would require the Government to take such factors into account. Thus, we reject Khouzam’s

argument that the diplomatic assurances from Egypt are categorically insufficient under [the statute] and its

implementing regulations.”). Moreover, in the cases that the Committee cites in footnote 12, the Committee itself

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

8. With respect to the definition of diplomatic assurances in paragraph 19, the Committee should

account for the fact that, in practice, such assurances may include an express commitment by the

receiving State to permit monitoring by the transferring State Party or by an independent third

party for the purpose of verifying that the individual is being treated humanely, rather than

simply an “undertaking” by the receiving State. Such monitoring mechanisms are intended to

ensure that any diplomatic assurances can be verified as a safeguard against torture. Diplomatic

assurances may be relied upon by a transferring State Party as one consideration in determining

whether there are substantial grounds for believing that an individual would be in danger of

being subjected to torture in the receiving State.

9. In light of these observations, these States Parties recommend that the Committee reconsider

its sweeping conclusion in paragraph 20, and focus instead on the risk that diplomatic assurances

could be used to undermine the principle of non-refoulement in certain circumstances. We urge

the Committee to acknowledge that diplomatic assurances that are used properly and that are

assessed to be credible and reliable can appropriately be considered as one factor in the analysis

conducted by the transferring State Party as to whether there are substantial grounds for

believing that an individual would be in danger of being subjected to torture in the receiving

State.

did not prohibit the use of diplomatic assurances altogether, but instead determined that the assurances provided in

those cases were insufficiently reliable to ensure compliance with the respective States Parties’ Article 3 obligations.

The Committee adopted that approach in subsequent communications.

See, e.g., Abichou v. Germany,

Communication No. 430/2010, ¶ 11.7 (U.N. Comm. Against Torture) (May 21, 2013) (“The fact that diplomatic

assurances were obtained was not sufficient grounds for the State party’s decision to ignore this obvious risk,

especially since none of the guarantees that were provided related specifically to protection against torture or ill-

treatment.”).

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 454 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 454:

Er det ministerens vurdering, at sagsbehandlingen af de sager, der har ligget i den

”mindre

bunke” har levet op til forvaltningsloven og grundlæggende

forvaltningsretlige principper, og vil ministeren redegøre for, hvor mange sager

der var omfattet af

”ve tebu ke ”, hvor la g sagsbeha dli gstide var for de

enkelte sager i bunken, hvordan ansøgeren blev orienteret undervejs i forløbet,

om politiet er blevet varskoet om at berosætte evt. udsendelser, og om personer

med en sag i

”ve tebu ke ” er forsøgt udse dt, e s deres sag lå i bu ke , jf.

bl.a. svar på UUI alm. del - spm. 307 af 19. februar 2018?

Svar:

Der henvises til den samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 442 samt

besvarelsen af spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg.

Det kan endvidere generelt oplyses, at såfremt en sag om humanitær

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, ikke tillægges

opsættende virkning, så befinder den pågældende udlænding sig, medmindre der

verserer ansøgninger om opholdstilladelse på andet grundlag, der er tillagt

opsættende virkning, i udsendelsesposition, hvorfor politiet i sådanne sager kan

iværksætte skridt til udsendelse af den pågældende.

Politiet vil i forbindelse med forberedelse af udsendelse spørge relevante

myndigheder om, hvorvidt der foreligger udsendelseshindringer vedrørende den

pågældende udlændinge.

22. marts 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3442

378380

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 455

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 455 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 455:

Vil ministeren oplyse, om der blev truffet en aktiv beslutning om at oprette to

bunker, herunder en

” i dre bu ke” der skulle afvente

den endelige fortolkning

af Paposhvili-dommen, samt om der blev truffet aktive beslutninger om fortsat at

opretholde

”ve tebu ke ”, og vil i istere oplyse, hvor år i istere blev

bekendt med eksistensen af de to bunker, der blev oprettet i april 2017 jf. bl.a.

svar på UUI alm. del - spm. 307 af 19. februar 2018?

Svar:

Som jeg også oplyste under samrådet den 20. februar 2018, foretog man i

fagkontoret løbende en opdeling af sagerne om humanitært ophold, efter at man

havde foretaget den umiddelbare vurdering af Paposhvili-dommen.

Det var vurderingen, at langt størstedelen af sagerne kunne behandles som hidtil,

mens at viderebehandlingen og færdigbehandlingen af et mindre antal sager

skulle afvente den endelige besvarelse af spørgsmål nr. 665 (Alm. del) (Folketinget

2016-17) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Denne gruppe

omfatter de sager, som fagkontoret allerede efter gældende dansk praksis havde

udtaget til nærmere vurdering af

faktisk

tilgængelighed, og de sager, hvor

Paposhvili-dommen var blevet påberåbt, hvilket også fremgår af min besvarelse af

spørgsmål nr. 307 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Den videre sagsbehandling af disse sager, der som anført afventede den endelige

besvarelse af spørgsmål nr. 665, kom selvsagt til at vente i en længere periode

end forventet, idet besvarelsen af spørgsmål nr. 665 trak ud.

Jeg fik selv kendskab til opdelingen af sager i fagkontoret i forbindelse med

forberedelsen til samrådet den 20. februar 2018.

4. april 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3444

378389

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Jeg kan i øvrigt henvise til den fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 442 fra

udvalget, hvor de konkrete sager, der indgik i denne gruppe, er nærmere

beskrevet.

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 456

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 456 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 456:

Vil ministeren oplyse, om ministeriet under arbejdet med at fortolke Paposhvili-

dommens betydning for dansk praksis har hørt andre europæiske lande - og i givet

fald hvilke - om deres fortolkning og evt. implementering af dommen samt angive

datoen for de(n) udgående høring og dato for svar på høringerne?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke iværksat en formel høring af

andre europæiske lande i forbindelse med fortolkningen af Paposhvili-dommen.

Fagkontoret har i forbindelse med møder i internationale fora haft uformelt

kontakt til nederlandske og britiske kollegaer, som ligeledes har haft overvejelser

om opfølgning på dommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har som følge af kontakten til

nederlandske kollegaer d. 5. oktober 2017 modtaget kopi af en orientering til det

nederlandske parlament om håndteringen af Paposhvili-dommen. Orienteringen

vedlægges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er desuden på baggrund af

pressehenvendelser af 9. januar 2018 blevet gjort opmærksom på, at Norge og

Sverige har refereret dommen i deres praksisnotater nogle måneder efter

dommens afsigelse.

22. marts 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3447

378403

Inger Støjberg

Niels Henrik Larsen

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 456

Offentligt

Justits og Sikkerheds Ministeriet

Returadresse Postboks 20301 2500 EH Den Haag

Til Formanden af det hollandske Parlament

Postboks 20018

2500 EA DEN HAAG

General-Direktorat

Udlændinge politik

Direktion Migrationspolitik

Asyl, Modtagelse og

Tilbagevenden

Turfmarkt 147

2511 DP Den Haag

Postboks 20301

2500 EH Den Haag

www.rijksoverheid.nl/venj

Vores kendetegn

2059065

Ved svar bedes dato og

vores kendetegn oplyst.

Venligst behandl kun én

sag i Deres brev.

Dato den 11. april 2017

Emne EHRM kendelse i sagen Paposhvili v. Belgien

Den 13. december 2016 har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EHRM) afsagt en dom i

sagen af den georgiske udlænding Paposhvili mod Belgien.

Pågældende påstod

–

kort sagt

–

at han

på grund af sin medicinske tilstand ikke var i stand til at vende tilbage til Georgien, og at en

tvungen tilbagevenden til dette land skulle være i strid med Belgiens forpligtelser under artikel 3 af

den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EVRM). Da Domstolen i kendelsen går ind på

beskyttelsesniveauet af artikel 3 EVRM i relation til udvisning af alvorligt syge udlændinge, har jeg

set på hvad kendelsen betyder for den hollandske politik og praksis. Herunder skitserer jeg

retspraksis af EHMR og derpå mine konklusioner for hvad dette betyder for de nationale politiske

rammer.

Jurisprudens af EHRM

Set ud fra fast jurisprudens af EHRM kan en udlænding, som modtager medicinsk, social eller

anden omsorg i princippet ikke forlange på grund af artikel 3 EVRM ret at fortsætte sit ophold i et

land.

Kun i usædvanlige omstændigheder kan udvisning i lyset af tvingende humanitære

omstændigheder medføre krænkelse af artikel 3 EVRM. Undtagen i sagen St. Kitts har EHRM ikke

i en eneste dom antaget at udvisning i forbindelse med (undertiden meget alvorlige) medicinske

problemer skulle medføre strid med artikel 3 EVRM.

I sagen St. Kitts lå de usædvanlige

omstændigheder i den kendsgerning at udlændingen allerede var i en kritisk fase af sin sygdom og

”appeared to be close to death”, dette i kombination med kendsgerningen at pleje og medicinsk

omsorg ikke var garanteret og at der ikke var nogen familie, som ville sørge for modtagelse og

omsorg. Ud fra dommen viste det sig godt nok at EHRM holdt muligheden åben at der også i andre

tilfælde kunne være tale om meget usædvanlige omstændigheder, men at Domstolen tog som

udgangspunkt at tærsklen skulle forblive høj. I den hollandske gennemførelses praksis blev normen

”appeared to be close to death”

i rammerne af asyl, forstået som død inden for en uge.

Den 13. december 2016 har den højeste Ret af EHRM afgivet domsafsigelse i sagen af den

georgiske udlænding Paposhvili mod Belgien. Pågældende havde kronisk lymfatisk leukæmi og

nr. 41738/10

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

EHRM 24. juni 2003, Henao mod Holland, nr.13669/03

EHRM 2. maj 1997, D. mod United Kingdom (ST. Kitts), nr.30240/96

behandledes bl. a. med kemoterapi og medicin. I denne kendelse giver EHRM for første gang navn

til de ”andre usædvanlige omstændigheder” som under artikel 3 EVRM kunne være i vejen for

udvisning af alvorlig syge udlændinge. EHRM overvejer at disse ”andre usædvanlige

omstændigheder” indebærer at udlændingen

lider af en alvorlig sygdom, som har nået et sådant

stadium at han ved udvisning og ved mangel på medicinske forsyninger, kommer i en situation af

seriøs, hurtig og uigenkaldelig forværring af hans helbred, som resulterer i en intens lidelse eller en

signifikant tilbagegang af hans forventede levetid.

Derved betoner Domstolen stadig og eksplicit at

tærsklen må forblive høj, at indflydelsen af udvisningen på helbredssituationen en vis omfang af

spekulation har og at en udlænding ikke kan forlange på grund af artikel 3 retten til en specifik

medicinsk behandling i hans oprindelsesland, som ikke er til rådighed for resten af befolkningen.

Endvidere har EHRM enkelte overvejelser til vurderingen, som burde finde sted på national niveau

vedrørende rådighed og tilgængelighed af medicinsk behandling ved tilbagevenden. EHRM angiver

at det burde vurderes om en eventuel nødvendig behandling er til rådighed for udlændingen. For at

opnå dette kriterium henviser EHRM til de sædvanlige passager med hensyn til fordelingen af

bevisbyrden; i princippet ligger bevisbyrden, også ved medicinske aspekter ved udlændingen. Også

henviser EHRM til tidligere udtalelser hvori bland andet de geografiske omstændigheder,

omkostning af pleje og tilstedeværende af social netværk er indraget i vurderingen. I de tidligere

kendelser har den enkelte omstændighed at omkostning for behandling er meget høj eller at der skal

køres en længere afstand ikke været en grund for EHRM at antage at der er tale om en krænkelse af

artikel 3 EVRM. Hvis der, udgående fra den nævnte bevisbyrdefordeling og vurderingsrammer, er

seriøs tvivl om udlændingen virkelig har tilgang til den nødvendige omsorg i oprindelseslandet, skal

der indhentes individuelle garantier fra oprindelseslandet af den Stat som udviser.

Politiske rammer

I Holland er det allerede igangværende praksis at ved en afvisning af en forespørgsel om opholds-

tilladelse for asyl i den mere omfattende beslutning af IND bliver vurderet om de (underbyggede)

medicinske omstændigheder er grund til

–

midlertidig

–

at undlade udvisningen (anvendelse af

artikel 64 Udlændingeloven 2000 (Vw)). En udlænding kan også, uden asylprocedure, foretage en

ansøgning om anvendelse af artikel 64 Vw. En udlænding, som lider af en sygdom, hvor der er

bevist at den ved undladelse af behandling indenfor tre måneder skulle være årsag til dennes død,

invaliditet eller en anden form for alvorlige legemlige eller psykiske skade, bliver allerede nu ikke

udvist på grund af artikel 64 Vw.

Ved vurdering ser IND om den (nødvendige) medicinske pleje er til rådighed i oprindelseslandet.

Hvis den medicinske tilstand af udlændingen falder under rækkevidde af den ovennævnte norm

(lider af en sygdom, hvor der er bevist at den ved undladelse af behandling indenfor tre måneder

skulle være årsag til dennes død, invaliditet eller en anden form for alvorlig legemlig eller psykisk

skade) og det er evident at den nødvendige medicinske pleje ved tilbagevenden til oprindelsesland

ikke er til rådighed eller tilgængelig, vil udvisning af udlændingen ikke finde sted på grund af

artikel 64 Vw. Efter et år af uafbrudt ophold på grund af artikel 64 Vw, kan udlændingen ansøge om

en regulær tilladelse på midlertidige humanitære grunde. For ansøgning af denne tilladelse skal

udlændingen ikke betale gebyr. Fremskaffelsen af disse opholdstitler til alvorligt syge udlændinge i

relation til artikel 3 EVRM i stedet for en asyltilladelse, tilslutter sig til den kendelse af EU Justits-

domstolen (HvJEU) i sagen M’Bodj mod den belgiske

stat.

I denne domsafsigelse har HvJEU

nemlig dømt at en ansøgning om tilladelse på grund af medicinske årsager ikke kan betragtes som

en ansøgning om asylbeskyttelse og derfor ikke falder under den rækkevide af EU-Procedure-

retningslinie (2013/32/EU).

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Hvis en udlænding har gjort det troværdig at den nødvendige medicinske pleje i oprindelseslandet

ikke er tilgængelig for ham og derfor, som ment i dommen Paposhvili, er grund til at antage at

udlændingen uden individuelle garantier ikke har adgang dertil, skal IND optage i beslutningen

hvilke betingelser burde realiseres af DT&V inden man kan overgå til udvisning. I afventning af

opstilling af disse betingelser skal man give udlændingen midlertidig retmæssig ophold og

modtagelse på grund af artikel 64 Vw.

Med disse afprøvningsrammer giver jeg min fortolkning af det af EHRM identificerede ”særlige

omstændigheder” ved udvisning af alvorligt syge udlændinge, herved tages den tilbageholdenhed af

EHRM i betragtning. Ved at undlade udvisning ved sådanne medicinske omstændigheder,

forebygges det at en alvorligt syg udlænding udsættes til en stridig situation med artikel 3 EVRM.

Sikkerheds og Justits Departementsschef,

K.H.D.M. Dijkhoff

HvJEU 18. december 2014, M’Bodj mod Belgien, C542/13

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 592

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

29. maj 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Marie Rose-Maron

Sagsnr.: 2018-0032/40-0105

Dok.:

738736

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 592 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

3. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 592 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde siden 2011 og

frem til i dag, hvor ministeriet er bekendt med, at et fagministe-

rium har overset en storkammer dom fra den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol og undladt at berostille forvaltningsaf-

gørelse, mens dommen blev vurderet?”

Svar:

Justitsministeriet går ud fra, at spørgsmålet udspringer af Udlændinge- og

Integrationsministeriets håndtering af Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols dom af 13. december 2016 i sagen Paposhvili mod Belgien

i relation til sager om meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

Udlændinge- og integrationsministeren har den 11. januar 2018 og den 20.

februar 2018 ved besvarelsen af samrådsspørgsmål M samt P og Q fra Fol-

ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg oplyst, at Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet foretog en umiddelbar vurdering af Paposhvili-dom-

men, der ikke var fuldt ud korrekt. Dette førte til, at ministeriet frem til ja-

nuar 2018 ikke administrerede i overensstemmelse med den nævnte dom.

Der var efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke tale

om, at ministeriet bevidst fortsatte en forkert praksis.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 593

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

29. maj 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Marie Rose-Maron

Sagsnr.: 2018-0032/40-0106

Dok.:

738742

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 593 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

3. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 593 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”I

hvor mange tilfælde siden 2011 og frem til i dag er ministeriet

bekendt med at et fagministerium har overset en storkammer

dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen og und-

ladt at fortolke dommen i overensstemmelse med dansk praksis

før lang tid efter under henvisning til et højt arbejdspres i det

pågældende ministerium?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 592 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 594

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

29. maj 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Marie Rose-Maron

Sagsnr.: 2018-0032/40-0107

Dok.:

738751

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 594 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

3. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 594 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren beskrive, hvordan nye domme fra Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstol med betydning for dansk ret

blev håndteret på det tidspunkt, hvor det nuværende Udlæn-

dinge- og integrationsministerium var en del af Justitsministe-

riet?”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 9. januar 2018 af

spørgsmål nr. 207 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge og Integrations-

udvalg, er det regeringens ansvar løbende at overvåge, om dansk ret til sta-

dighed er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,

herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som fortolket af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I den forbindelse har hvert

fagministerium ansvaret for, at ministeriets egen lovgivning og administra-

tive praksis er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Justitsministeriet overvåger også, om ministeriets egen lovgivning og admi-

nistrative praksis er i overensstemmelse med Danmarks internationale for-

pligtelser. Det gjaldt også, da udlændingeområdet hørte under Justitsmini-

steriet.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 595

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

29. maj 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Marie Rose-Maron

Sagsnr.: 2018-0032/40-0108

Dok.:

738774

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 595 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

3. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 595 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Har

ministeriet sendt Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols årsrapport for 2016, hvor Paposhvili-dommen kort er

omtalt et par steder i kapitlet om Domstolens seneste retspraksis

videre til Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. UUI svar

329 af 7. februar 2018?”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udarbejder årligt en årsrap-

port, som offentliggøres på Domstolens hjemmeside.

Det fremgår af Udenrigsministeriets besvarelse af 7. februar 2018 af spørgs-

mål nr. 329 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg,

at årsrapporten for 2016 den 30. januar 2017 blev sendt til Justitsministeriet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet søgt i ministe-

riets sagsbehandlingssystemer og kan på den baggrund oplyse, at ministeriet

ikke ses at have sendt årsrapporten til Udlændinge- og Integrationsministe-

riet.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 597

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. maj 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 597 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 597:

Vil ministeren på baggrund af svar på UUI alm. del

–

spm. 447 af 22. marts 2018

oplyse, om ministeren ad egen drift på noget tidspunkt har efterspurgt

helbredstilstanden og den aktuelle situation for de personer, der uretmæssigt er

blevet udsendt af Danmark på grund af ministeriets langvarige fejlfortolkning af

Paposhvili-dommen?

Svar:

Der henvises til den orientering, der den 24. maj 2018 er sendt til Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg om håndteringen af berørte sager i anledning

af dom afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 13. december

2016 i sagen

Paposhvili mod Belgien,

herunder bilag 1, der er sendt fortroligt.

31. maj 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 8460

430802

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 597

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

24. maj 2018

Med henblik på orientering af Udlændinge- og Integrationsudvalget om forløbet i

forhold til håndteringen af berørte sager i anledning af dom afsagt af Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol den 13. december 2016 i sagen

Paposhvili

mod Belgien,

fremsendes hermed opdaterede oversigter over berørte sager.

Som det blev tilkendegivet på det åbne samråd den 20. februar 2018 i Udlændin-

ge- og Integrationsudvalget (Alm. del

–

besvarelsen af samrådsspørgsmål P og Q),

vil udvalget modtage en opfølgning på de syv sager vedrørende otte personer, der

fejlagtigt er blevet udsendt eller selv er udrejst af Danmark, uden at deres sag har

været belyst korrekt i forhold til dommen.

Endvidere er det blevet tilkendegivet i besvarelsen af 19. februar 2018 af spørgs-

mål nr. 367 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at ud-

valget vil få fremsendt en opdateret oversigt over de nævnte

”26

sager”, de op-

rindeligt oplyste

”11”

identificerede sager (inklusive de førnævnte syv sager) samt

eventuelle sager, der måtte dukke op efter besvarelsen af dette spørgsmål, med

henblik på at sikre en tæt opfølgning på forløbet og konsekvenserne heraf i for-

hold til de konkrete sager.

For at give udvalget en samlet orientering om berørte sager har Udlændinge- og

Integrationsministeriet endvidere udarbejdet en opdateret oversigt over den så-

kaldte

” i dre bu ke”, so er beskrevet i besvarelse af . arts

8 af

spørgsmål 442 (Alm. del), stillet den 21. februar 2018 af Udlændinge- og Integra-

tionsudvalget.

Endvidere fremsendes til udvalgets orientering en tidslinje, der giver et overblik

over forløbet i Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende opfølgning på

Paposhvili-dommen.

Bilag 1

–

fortroligt

indeholder et kort resumé af de 11 + 1 sag, der er omtalt i de

fortrolige besvarelser af henholdsvis spørgsmål nr. 240 og 333 (Alm. del), stillet af

Udlændinge- og Integrationsudvalget henholdsvis den 21. december 2017 og 15.

januar 2018. Resuméet indeholder oplysninger om status på sagerne pr. 1.maj

2018.

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 7721

423983

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Bilag 2

–

fortroligt

indeholder et kort resumé af de 26 sager, som omtalt i den

fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 324 (Alm. del), stillet af Udlændinge- og

Integrationsudvalget den 15. januar 2018. Resuméet indeholder oplysninger om

status på sagerne pr. 1. maj 2018.

Bilag 3

–

fortroligt

indeholder

et kort resu é af de sager ”de

i dre bu ke” ,

der er omtalt i de fortrolige besvarelser af henholdsvis spørgsmål nr. 300, 310 og

442 (Alm. del), stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget henholdsvis den 12.

januar og 21. februar 2018. Resuméet indeholder oplysninger om status på sager-

ne pr. 1. maj 2018.

Bilag 4

indeholder en tidslinje over forløbet i Udlændinge- og Integrationsministe-

riet vedrørende opfølgning på Paposhvili-dommen.

Det kan oplyses, at nogle af de oplistede sager i bilag 1-3 indgår i mere end en

bilagsliste, og den samme udlændingesag således kan være omtalt flere gange.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i 2. halvår af 2018 fremsende en over-

sigt over udfaldet af de i bilag 1-3 nævnte sager til Udlændinge- og Integrations-

udvalget.

Det kan endvidere oplyses, at der både i forhold til verserende sager, som i for-

hold til nye ansøgninger om humanitær opholdstilladelse, som ministeriet modta-

ger og har modtaget, bliver taget højde for Paposhvili-dommen. Der vil således

løbende være nye sager om humanitær opholdstilladelse udover de i bilag 1-3

nævnte, hvor dommen kan have relevans.

Pr. 30. april 2018 har Udlændinge- og Integrationsministeriet i alt 484 verserende

sager om humanitær opholdstilladelse, opgjort pr. person. Hovedparten af disse

sager er modtaget før 2018.

Siden den 1. januar 2018 og frem til den 23. april 2018 har ministeriet opgjort

–

efter en manuel sammentælling

–

at have udsat udrejsefristen eller meddelt ret til

ophold under sagens behandling (opsættende virkning) i samlet 48 sagskomplek-

ser. Nogle sagskomplekser vil således omfatte flere personer, f.eks. sager, hvor

der er tale om en familie, som samlet søger om humanitær opholdstilladelse. De

48 sagskomplekser, hvor ministeriet har udsat udrejsefristen eller meddelt ret til

ophold under sagens behandling i 2018, omfatter bl.a. nogle af de i bilag 1 og 2

nævnte sager

der er verserende.

Ministeriet har således efter besvarelsen af de nævnte folketingsspørgsmål lø-

bende udsat udrejsefristen eller meddelt opsættende virkning i sager, hvor

Paposhvili-dommen kan have relevans. Ministeriet gør endvidere nye ansøgere,

der henviser til deres sygdomsforhold, opmærksom på Paposhvili-dommen ved

udsendelse af kvitteringsbreve mv.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Med henblik på yderligere information om Paposhvili-dommen har ministeriet

den 9. april 2018 indsat links på

www.nyidanmark.dk

til redegørelsen af 24. marts

2015 for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, der er sendt til

Folketinget i marts 2015, samt tillæg til redegørelsen af 24. marts 2015, som den

9. april 2018 er sendt til Folketinget.

Tillægget af 9. april 2018 til redegørelse af 24. marts 2015 om praksis for medde-

lelse af humanitær opholdstilladelse indeholder samtidig en beskrivelse af juste-

ring af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen. Ministeriet har endvidere den

9. april 2018 haft en nyhed om tillægget på ministeriets hjemmeside

www.uim.dk

samt på nyidanmark.dk.

Med venlig hilsen

Inger Støjberg

Side

3/3

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 894

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. august 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 894 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 894:

Vil ministeren redegøre nærmere for de 48 sager omfattende ca. 90 personer,

som ministeriet er ved at undersøge i forhold til Paposhvili-dommen fra december

2016? Herunder bedes oplyst; antallet af personer der ikke befinder sig i

Danmark, antallet af personer der befinder sig her i landet, antallet af personer

der er under 12 år, den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de 48 sager,

samt hvor mange af sagerne der pr. 15. august 2018 var afsluttet med en

tilladelse eller et afslag jf. artikle : ”Sage o ulovlig praksis i Støjbergs

i isteriu vokser: 48 sager gra skes”, Radio 4syv, de

. august

Oplysningerne bedes fremsendt i en form, der ikke påkræver et fortroligt svar.

jf. artikel af 20. august 2018 på Radio24/7

Svar:

Som der er redegjort for i Udlændinge- og Integrationsministeriets brev af 24. maj

2018 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg havde ministeriet opgjort

–

efter en manuel sammentælling

–

at ministeriet siden den 1. januar 2018 og

frem til den 23. april 2018 har haft udsat udrejsefristen eller meddelt ret til

ophold under sagens behandling (opsættende virkning) i samlet 48

sagskomplekser, ligesom det er oplyst, at nogle af sagskomplekser omfatter flere

personer, f.eks. sager, hvor der er tale om en familie, som samlet søger om

humanitær opholdstilladelse.

Det forhold, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i disse 48 sagskomplekser

har udsat udrejsefristen eller meddelt opsættende virkning kan ikke tages som

udtryk for, at alle 48 sagskomplekser måtte være relevante i forhold til den

praksisjustering, der efter Paposhvili-dommen er sket i sager om humanitær

opholdstilladelse, men at ministeriet på daværende tidspunkt fandt det rettest

efter en umiddelbar vurdering at udsætte udrejsefristen eller meddele

opsættende virkning med henblik på en nærmere afklaring heraf.

25. september 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 15529

515069

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herefter oplyse, at de 48

sagskomplekser, hvor udrejsefristen er blevet udsat, eller hvor der er meddelt

opsættende virkning, ses at vedrøre i alt 84 udlændinge. Hertil kommer yderligere

en udlænding (et medfølgende barn), som først er blevet registreret til et af de 48

sagskomplekser, da der blev truffet afgørelse i sagen, da barnet er født efter, at

der har været ansøgt om humanitær opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan samtidig oplyse efter en manuel

gennemgang af de 48 sagskomplekser, at antallet af medfølgende børn, der er

under 12 år, pr. 20. august 2018 ses at være 11, inklusiv det førnævnte

medfølgende barn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan desuden på baggrund af en manuel

gennemgang af indhentede oplysninger fra Rigspolitiet om de udlændinge, der er

knyttet til de 48 sagskomplekser, og som samtidig er registreret som værende

udrejst af politiet, at i alt fire udlændinge ikke ses at befinde sig her i landet.

Der er pr. 20. august 2018 truffet endelige afgørelse i 13 af de 48 sagskomplekser.

Disse afgørelser fordeler sig således:



Afslag

10 sager

Tilladelser

0 sager

Afslag på genoptagelse 3 sager

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 13 afgjorte sager er 238 dage.

De 35 verserende sagskomplekser ses at vedrøre 66 personer. Liggetiden for disse

35 sagskomplekser er 444 dage pr. 20. august 2018. Den forholdsvis lange liggetid

skal ses i sammenhæng med, at en række af de verserende sager er påbegyndt før

januar 2018, hvor ministeriet dernæst i perioden 1. januar 2018 til 23. april 2018

under sagernes behandling har meddelt udsættelse af udrejsefristen eller

opsættende virkning.

Det bemærkes, at opgørelserne er opgjort på baggrund af registreringer i

udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 20. august

2018. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med

usikkerhed, da sagsbehandlingssystemerne er opbygget som journaliserings- og

sagsstyringssystemer og ikke som egentligt statistiksystemer.

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 964

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 964 (alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 964:

Det fremgår af ministeriets egne tal, der løbende er oversendt som bilag i

notatform til udvalget, at der kort efter ministerens tiltræden sker et meget

markant fald i antallet af humanitære opholdstilladelser. Vil ministeren oplyse, om

ministeren selv eller ministerens særlige rådgiver på et eller flere tidspunkter

enten mundtligt eller skriftligt overfor medarbejdere i ministeriet har givet udtryk

for, at antallet af humanitære opholdstilladelser skulle bringes ned, herunder

hvornår og hvordan det i givet fald er foregået?

Svar:

Jeg kan afvise, at jeg

–

eller nogen anden i Udlændinge- og Integrationsministeriet

–

overfor ministeriets medarbejdere skulle have givet udtryk for et ønske om, at

sager om humanitær opholdstilladelse ikke skal behandles i overensstemmelse

med de til enhver tid gældende regler.

Det forhold, at der opgjort på antallet af personer har været et fald i antallet af

meddelte humanitære opholdstilladelser, der i øvrigt har været dalende siden

2011, kan blandt andet ses i sammenhæng med, at der i 2010 ved lov nr. 572 af

31. maj 2010 blev indført ændring af praksis for vurdering af muligheden for

behandling i hjemlandet samt krav til kvalitetssikring af lægelige oplysninger i

sager om humanitær opholdstilladelse. Loven trådte i kraft den 1. august 2010 og

fandt dernæst anvendelse i nye sager, men ikke i forhold til allerede verserende

sager på daværende tidspunkt. Ansøgninger, der var indgivet før den 1. august

2010, skulle således fortsat behandles og afgøres i overensstemmelse med

tidligere praksis.

Samtidig kan det oplyses, at der i humanitære sager ofte kan være en forholdsvis

lang sagsbehandlingstid, før der er et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere,

om der kan meddeles humanitær opholdstilladelse, henset til at oplysningerne

9. oktober 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 16727

529002

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

om ansøgerens aktuelle helbredsmæssige forhold skal dokumenteres, og der vil

skulle indhentes oplysninger om tilgængelighed af medicin m.v. i ansøgers

hjemland, hvis ansøger opfylder sygdomskriteriet. Dertil kommer, at der kan være

ganske stor forskel på de ansøgningssager, der modtages, herunder f.eks. i forhold

til ansøgernes angivne helbredsmæssige forhold, hvilke lande ansøgerne kommer

fra samt de generelle sundheds- og behandlingsmæssige forhold i disse lande,

ligesom der også kan være forskel på, om der er medfølgende familiemedlemmer

til en ansøger.

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 973

Offentligt

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato:

19. september 2018

Sagsnr.: 2018-3835

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 973 (UUI alm. del) stillet efter ønske

fra Astrid Krag (S)

Spørgsmål nr. 973 (UUI alm. del):

Finder statsministeren det acceptabelt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet først i

starten af januar 2018 fortolker dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

korrekt, efter at Justitsministeriet går ind i sagen over et år efter dommens afsigelse i de-

cember 2017, til trods for at en række eksperter, organisationer og udlændingeretsadvo-

kater allerede fra foråret 2017 rettede henvendelse til ministeriet og gjorde opmærksom

på den korrekte fortolkning, (jf. artikel ”Justitsministeriet fik stoppet Støjbergs

ulovlige

praksis”, Radio24Syv d. 22. august 2018)?

Svar:

Jeg skal bede om, at spørgsmålet, der vedrører den konkrete sagsbehandling i Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet, stilles til udlændinge- og integrationsministeren som den

ansvarlige ressortminister.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 974

Offentligt

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato:

19. september 2018

Sagsnr.: 2018-3835

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 974 (UUI alm. del) stillet efter ønske

fra Astrid Krag (S)

Spørgsmål nr. 974 (UUI alm. del):

Statsministeren udtalte på sit pressemøde d. 22 februar 2011 følgende omkring daværen-

de sag om statsløse palæstinensere: ”For så vidt angår, kan man sige, substansen, der har

integrationsministeren taget hånd om sagen. Opdaget fejlen, beklaget fejlen, rettet op på

fejlen. Tilbage står så, at det naturligvis kan være klogt at søge at få et nærmere indblik i,

hvad der har gjort, at man siden 1999 har forvaltet på en fejlagtig måde. Og derfor har jeg

netop bedt integrationsministeren om at foranledige udarbejdelse af et notat, der beskri-

ver det her forløb og som søger at afdække, hvad er der gået galt

–

med henblik på at det

kan oversendes til Folketinget. Der er rettet op på sagen, men derfor står det alligevel

tilbage jo at prøve at blive klogere på, hvad der er sket

–

for at sikre, at tilsvarende fejl

ikke opstår igen”. Agter statsministeren at anmode om en lignende redegørelse fra Ud-

lændinge- og Integrationsministeren, om ministeriets fejlfortolkning af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom med henblik på at blive klogere på, hvad der er sket,

og for at tilsvarende fejl ikke opstår igen (jf. artikel ” Justitsministeriet fik stoppet Støj-

bergs ulovlige praksis”, Radio24Syv d. 22. august 2018)?

Svar:

Jeg finder ikke anledning til at bede udlændinge- og integrationsministeren om en sådan

redegørelse. Jeg kan i øvrigt henvise til, at udlændinge- og integrationsministeren tidlige-

re ses at have besvaret en række samrådsspørgsmål (M, P og Q (UUI alm. del)), hvori der

redegøres for Udlændinge- og Integrationsministeriets håndtering af Paposhvili-dommen

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 975

Offentligt

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 19. september 2018

Sagsnr.: 2018-3835

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 975 (UUI alm. del) stillet efter ønske

fra Astrid Krag (S)

Spørgsmål nr. 975 (UUI alm. del):

Vil statsministeren oversende al relevant korrespondance om Paposhvili-dommen mellem

Statsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet?

Svar:

En række af de dokumenter, som spørgsmålet vedrører, er udvekslet mellem Statsmini-

steriet og henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet og/eller Justitsministeriet

som led i regeringens interne beslutningsproces, herunder eksempelvis udarbejdelse af

beredskabstalepapirer.

Den nuværende regering er

–

ligesom tidligere regeringer

–

ud fra et hensyn til regerin-

gens interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at oversende dokumenter af

den karakter, som spørgsmålet vedrører, til Folketinget. Det bemærkes, at det er de sam-

me hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens § 24 om ministerbetjeningsdoku-

menter.

Statsministeriet finder derfor ikke at burde oversende den korrespondance, som spørgs-

målet vedrører.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 976

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. september 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 976 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 976:

Vil ministeren redegøre for, hvad der lå til grund for ministeriets vurdering i det

foreløbige svar på UUI alm. del

–

spm. 665 (Folketingsåret 2016-17) af 19. oktober

7 o , at do

e rejser e række spørgs ål, so kræver ær ere

overvejelse ?

Svar:

Som jeg tidligere har oplyst i samrådet den 20. februar 2018, jf. UUI spørgsmål nr.

441 (alm. del), hvor jeg detaljeret orienterede om forløbet vedrørende

Udlændinge- og Integrationsministeriets fortolkning af Paposhvili-dommen, blev

den endelige vurdering af Paposhvili-dommen, jf. UUI spørgsmål nr. 665 (alm. del)

af 5. april 2017, ikke nedfældet hverken inden for svarfristen på fire uger af

spøgsmålet eller i oktober 2017, hvor der blev afgivet et foreløbigt svar på UUI

spørgsmål nr. 665 (alm. del).

Derfor blev der afgivet det foreløbige svar i oktober 2017 med det kendte indhold.

9. oktober 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 16815

530773

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 977

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. september 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 977 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 977:

Vil ministeren oplyse, om Justitsministeriet blev inddraget i forlængelse af, at

Udlændinge- og Integrationsministeriet havde besvaret UUI alm. del

–

spm. 665

(Folketingsåret 2016-17) foreløbigt og i den forbindelse vurderet, at dommen

rejste en række spørgsmål?

Svar:

Som det tidligere er oplyst bl.a. ved besvarelsen af UUI spørgsmål nr. 299 (alm.

del) og UUI spørgsmål nr. 328 (alm. del), blev afstemningen af den endelige

besvarelse af UUI spørgsmål nr. 665 (alm. del) med Justitsministeriet påbegyndt i

december 2017.

9. oktober 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 16816

530790

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 978

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sarah Larsen Vaaben-

gaard

2018-0032/40-0161

859059

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 978 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

14. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 978 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Har ministeren fået forelagt den foreløbige besvarelse af UUI

alm. del – spm. 665 (Folketingsåret 2016-17) af 19. oktober

2017 og i givet fald hvornår?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 980 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 979

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sarah Larsen Vaaben-

gaard

2018-0032/40-0162

859068

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 979 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

14. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 979 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Har ministeren fået forelagt den endelige besvarelse af UUI

alm. del – spm. 665 (Folketingsåret 2016-17) af 2. februar 2018

og i givet fald hvornår?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 980 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 980

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sarah Larsen Vaaben-

gaard

2018-0032/40-0163

859088

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 980 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

14. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 980 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Hvornår fik Justitsministeriet første gang forelagt et forslag til

fortolkning af Paposhvili-dommen fra Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet?”

Svar:

Justitsministeriet rådgiver løbende ministerier og andre myndigheder om

bl.a. menneskeretlige spørgsmål. Justitsministeriet finder principielt ikke at

burde oplyse nærmere om den rådgivning, som ministeriet yder andre mini-

sterier. Det skyldes, at regeringen – ligesom tidligere regeringer – ud fra et

hensyn til regeringens interne beslutningsproces er meget tilbageholdende

med at redegøre for regeringsinterne overvejelser og drøftelser. Justitsmini-

steriet oplyser af samme grunde ikke om den interne beslutningsproces i mi-

nisteriets departement.

Justitsministeriet kan imidlertid oplyse, at Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet i besvarelsen af 19. februar 2018 af spørgsmål nr. 299 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og den 20. februar 2018

i forbindelse med besvarelse af samrådsspørgsmål P og Q fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg oplyste, at Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet i december 2017 påbegyndte afstemningen af den endelige

besvarelse af spørgsmål nr. 665 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrations-

udvalget, som vedrører fortolkningen af Paposhvili-dommen, med Justits-

ministeriet.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 981

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sarah Larsen Vaaben-

gaard

2018-0032/40-0164

859099

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 981 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

14. september 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).

Søren Pape Poulsen

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Spørgsmål nr. 981 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren oplyse om fodnote 5 på s. 3 i ”General Com-

ment No. 1 (2017) on the implementation of Article 3 of the

Convention in the context of Article 22”, jf. svar på UUI alm.

del – spm. 453 (samling 2017-18), blev tilføjet af Justitsministe-

riet selv, eller om det var et bidrag fra Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet?”

Svar:

Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af

19. februar 2018 af spørgsmål nr. 348 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalg, var Udlændinge- og Integrationsministeriet i

marts 2017 opmærksom på Paposhvili-dommens eksistens som led i arbej-

det med udfærdigelsen af Danmarks bemærkninger til ”General Comment

No. 1 (2017) on the implementation of Article 3 of the Convention in the

context of Article 22” til FN’s Torturkomité, hvor Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet sendte et bidrag til disse bemærkninger til Justitsministeriet.

Henvisningen til Paposhvili-dommen i Danmarks bemærkninger til den om-

talte ”general comment” blev således indsat på baggrund af et bidrag fra Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 981

Offentligt

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 982

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. september 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 982 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 982:

Er det korrekt forstået, at henvisningen i fod

ote 5 i ”Ge eral Co

e t No.

(2017) on the implementation of Article 3 of the Convention in the context of

Article ”, jf. svar på UUI al . del –

spm. 453 (samling 2017-18), til Paposhvili-

dommen skal forstås sådan, at Danmark allerede på den dato er opmærksom på

dommens betydning for administrationen af humanitære opholdstilladelser?

Svar:

Som jeg tidligere har oplyst i besvarelse den 19. februar 2018 af UUI spørgsmål nr.

348 (alm. del) (2017-18) er Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017

opmærksom på dommens eksistens som led i arbejdet med udfærdigelsen af

Danmarks bemærkninger til såkaldt

”Ge eral Co

e t” til FN’s Torturko ité,

hvor ministeriet sender et bidrag til disse bemærkninger til Justitsministeriet.

Som jeg ligeledes har oplyst i samråd den 20. februar 2018

–

besvarelse af

samrådsspørgsmål P og Q fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

–

foretager ministeriet derefter i april-maj 2017 en umiddelbar vurdering af

dommen, som ikke var korrekt, jf. besvarelse af 28. februar 2018 af UUI spørgsmål

nr. 441 (alm. del) (2017-18).

9. oktober 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 16945

534760

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 983

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. september 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 983 (alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 983:

Er i istere e ig i, at he vis i ge i fod ote 5 i ”Ge eral Co

e t No.

on the implementation of Article 3 of the Conve

tio i the co text of Article ”,

jf. UUI alm. del

–

spm. 453 (samling 2017-18), giver det indtryk, at Danmark

efterlever Paposhvili-dommen i håndteringen af sygdomssager på det

pågælde de tidspu kt, jf. ”Paragraph

” u der ”Sectio V. Redress a d

pe satio ” i ”Draft revised Ge eral Co

e t No.

7 o the

i ple e tatio of article of the Co ve tio i the co text of article ”?

Svar:

Det henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 982 (alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

9. oktober 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 16946

534764

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1015

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 1015 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1015:

Ministeren svarer under samrådet om Paposhvili-dommen d. 20. februar 2018, at

det var de

a gle de tilbu dsgåe de a alyse af do

e , der resulterede i

den forkerte sagsbehandling. Hvordan hænger det sammen med, at fagkontoret

efter ministerens eget udsagn netop foretager en sådan tilbundsgående analyse i

juledagene 2017, men igen kommer frem til den forkerte konklusion (jf.

Radio 4syv de

. august

8 Justits i isteriet fik stoppet Støjbergs ulovlige

praksis , og I for atio de 8. septe ber

8 Støjbergs

ministerium forsøgte

at fastholde praksis, so var ulovlig )? Hvilke overvejelser og beky ri ger giver

det anledning til for ministeren, at fagkontoret efter den tilbundsgående analyse i

juledagene 2017 fortsat ønsker at fastholde den ulovlige administration (jf.

Radio 4syv de

. august

8 Justits i isteriet fik stoppet Støjbergs ulovlige

praksis , og I for atio de 8. septe ber

8 Støjbergs i isteriu forsøgte

at fastholde praksis, so var ulovlig )?

Hvordan forklarer ministeren, at der i den indledende behandling af Paposhvili-

e er se dt ails i ter t i i isteriet ed e eli jer e do sa alyse og

Paposhvili vs. Belgie

de væse tligste pu kter ,

e at disse ikke

repræse terer e tilbu dsgåe de a alyse ?

Svar:

Som jeg allerede tidligere har oplyst på samrådet den 20. februar 2018, hvor jeg

detaljeret

orienterede

forløbet

vedrørende

Udlændinge-

Integrationsministeriets fortolkning af Paposhvili-dommen, foretog ministeriet i

april-maj 2017 en umiddelbar vurdering af dommen, der ikke var korrekt.

Jeg henviser her til min offentliggjorte tale fra dette samråd, jf. besvarelsen af UUI

spørgsmål nr. 441 (alm. del). Jeg kan endvidere henvise til talen for en nærmere

gennemgang af det videre forløb i ministeriet.

9. oktober 2018

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 17084

536731

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 46: Samlet oversigt over svar på udvalgets spørgsmål vedr. humanitært ophold/Paposhvili dommen.

Jeg kan samtidig også henvise til ministeriets besvarelse af 19. februar 2018 af UUI

spørgsmål nr. 299 (alm. del), hvor det også er redegjort for forløbet i ministeriet i

december 2017, herunder i juledagene, og umiddelbart efter nytåret 2017/2018.

Inger Støjberg

Lisbeth A. Kunnerup

Side

2/2