Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1983903_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2018-41035
AFR
6. december 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 88 fra Mogens Jensen (S)
stillet den 3. december 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
”Vil ministeren redegøre for hvordan det kan være, at opfattelsen i
Tanzanias regering stadig ser ud til at være, at tilbageholdelsen af dansk
bistand er midlertidig og ren formalia og Tanzania’s udenrigsminister
efter møde med Danida i interview med The Citizen dateret den 30.
november (”https://www.thecitizen.co.tz/News/Mahiga--Denmark-s-
aid-intact/1840340-4875198-68ftm2/index.html”)
udtaler, at bistanden
er intakt, og det kun er et spørgsmål om tid før, den bliver udbetalt.”
Svar
Den 29. november 2018 mødtes en embedsmandsdelegation fra
Udenrigsministeriet med Tanzanias udenrigsminister Mahiga, hvor der
blev udtrykt stærk og utvetydig dansk bekymring over den negative
udvikling i Tanzania samt en forventning om fremskridt de følgende
måneder. Det blev i samtalen oplyst, at Danmark i lyset heraf foreløbig
tilbageholder 65 millioner kr. i støtte til den tanzaniske regering. Dette
sker i lyset af en pågående grundig gennemgang af situationen, herunder i
konsultationer med Folketinget og aktører i Danmark, EU og Tanzania.
På baggrund af disse konsultationer vil det blive besluttet om og i givet
fald i hvilken form, den omtalte støtte skal udbetales til Tanzania. Det
engelsksprogede medie (The Citizen), som udvalgsspørgsmålet refererer
til, har fejlagtig gengivet udenrigsminister Mahigas fremstilling af mødet,
mens de lokale nyheder på swahili mere præcist gengiver hans udtalelser
til pressen. Det tanzaniske Udenrigsministerium har sidenhen over for
den danske ambassadør udtrykt beklagelse over den fejlagtige gengivelse.
For at undgå yderligere misforståelser om det danske standpunkt
udsendte ambassaden i Tanzania den 30. november vedlagte
pressemeddelelse. The Citizen bragte 1. december med udgangspunkt i
pressemeddelelsen en artikel (vedlagt link), der korrekt gengiver forløbet.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs