Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-41035
AFR
29. november 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 64 fra Mogens Jensen (S)
stillet den 26. november 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren snarest, jf. vedlagte artikler klargøre, hvad der er
regeringens beslutning vedr. omdirigering/tilbageholdelse af bistand til
Tanzania, og om denne er kommunikeret til Tanzania og offentligheden i
landet, da det åbenbart er opfattelsen hos myndighederne i Tanzania, at
der ikke sker nogen ændring i Danmarks bistand til landet?
Artikel dateret den 25. november: State Dismisses Danish Aid Withdraw
Reports as Baseless
https://dailynews.co.tz/news/2018-11-255bfa68fbd1f52.aspx
Artikel dateret den 23. november:
https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/s-og-df-bakkerop-
om-tilbageholdelse-af-bistand-til-tanzania.
Svar
Danmark tilbageholder indtil videre 65 mio. kr., der var planlagt udbetalt
til Tanzanias finansministerium i år.
Beslutningen om at tilbageholde de 65 mio. kr. blev af den danske
ambassade i Dar es Salaam formidlet pr. mail d. 15. november til
embedsmænd hos det tanzaniske udenrigsministerium og
finansministerium. Herudover blev beslutningen formidlet under den
danske ambassadørs møde med den tanzaniske udenrigsminister d. 15.
november og gentaget af den danske ambassadør til møde med den
tanzaniske viceudenrigsminister d. 26. november. Herudover blev
budskabet formidlet under Udenrigsministeriets møde med den
tanzaniske ambassadør til Danmark fredag d. 16. november 2018.
Udover i dansk presse har Danmarks beslutning også været genstand for
bevågenhed i den internationale presse.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs