URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til brug for udviklingsministerens forelæggelse af

rådsmødet for URU, den 21. november 2018

Enhed:

UPF

Sagsbehandler:

UPF/HMC/AFR/EUP/EURKOR

Dato:

19. november 2018

Sagsnummer:

2018-3724

Jeg vil forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender -

udvikling, der finder sted den 26. november. Punkterne på

dagsordenen forelægges til orientering.

[Dagsordenspunkt 1: EU/Afrika-Alliance med fokus på

bæredygtige investeringer og jobskabelse]

Det første punkt på dagsordenen omhandler

Kommissionsformand Junckers foreslåede EU/Afrika-

alliance for bæredygtige investeringer og jobskabelse.

Alliancen er en del af den Afrika-pakke, som Juncker

lancerede i sin State of the Union-tale i september. Alliancen

lanceredes i forlængelse af DER-konklusionerne om

migration fra juni 2018, hvori der tales om behovet for et

partnerskab med Afrika, der skal bidrage til en

socioøkonomisk transformation af det afrikanske kontinent.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde

Kommissionen har desuden oplyst, at alliancen også har til

hensigt at skabe bedre sammenhæng i EU og

medlemsstaternes indsatser i Afrika. På

udviklingsministerrådsmødet ønsker Kommissionen at få

udviklingsministrenes bud på, hvordan EU og

medlemsstaterne kan øge vores aftryk i Afrika via alliancen.

Alliancen skal sigte mod jobskabelse og bæredygtige

investeringer gennem 10 initiativer under 5 forskellige

overskrifter.

For det første ønsker Kommissionen at øge investeringerne i

Afrika gennem øget blanding af offentlige og private midler

og øget brug af garantier. Her vil EU’s Eksterne

Investeringsplan fortsat spille en central rolle fremadrettet.

Danmark har allerede på forslag til finansloven 2019 afsat 75

mio. DKK som et frivilligt bidrag til Den Eksterne

Investeringsplan for at fremme vækst og beskæftigelse i

Afrika. Kommissionen er også i gang med at indgå jobs- &

vækstaftaler med de afrikanske lande, der skal identificere de

mest lovende værdikæder på nationalt og regionalt niveau.

Dertil vil Kommissionen iværksætte sektorarbejdsgrupper,

der skal understøtte strategiske udviklinger i økonomisk

kritiske områder. Sektorarbejdsgrupperne vil fokusere på

energi, landbrug, digitalisering og infrastruktur.

For det andet vil Kommissionen inden for uddannelse øge

støtten til den Afrikanske Unions eget kompetence-initiativ.

Uddannelse vil også være et centralt emne i de føromtalte

jobs- & vækstaftaler, som Kommissionen vil indgå.

For det tredje vil Kommissionen styrke dialogen om

investeringsklima med de afrikanske lande, f.eks. om

beskyttelse af investeringer, gennemsigtighed, ansvarlighed

og anti-korruption.

EU’s Eksterne Investeringsplan vil også

her spille en væsentlig rolle, når det angår støtte til reformer

møntet på forbedring af investeringsklimaet i Afrika.

For det fjerde, ønsker Kommissionen at øge støtten til

regional økonomisk integration. Dette vil ske gennem øget

støtte til operationalisering af det afrikanske kontinentale

frihandelsområde, som Den Afrikanske Union vedtog i marts

2018. Regeringen har allerede afsat 25 mio. DKK på

forslaget til finansloven for 2019 til netop støtte til

operationaliseringen af frihandelsområdet i regi af Den

Afrikanske Union. Kommissionen har også tilkendegivet, at

det langsigtede perspektiv inden for handel er at skabe en

tværkontinental frihandelsaftale mellem EU og Afrika.

Regeringen bakker varmt op om dette langsigtede perspektiv,

idet jeg dog samtidig må bemærke, at Europa allerede er

Afrikas største handelspartner, og det mest åbne marked for

afrikanske varer. Kommissionen vil også undersøge

muligheden for at give støtte til sammenhængende

infrastruktur

–

det kunne f.eks. være inden for transport,

energi, dataøkonomi m.m.

For det femte nævner Kommissionen, at disse tiltag må

bakkes op med finansielle midler. Der henvises i den

forbindelse til Kommissionens forslag til den næste flerårige

finansielle ramme, herunder det foreslåede Instrument for

naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde, som er næste punkt på dagsordenen.

Opsummerende skal alliancen ses som komplementær til en

lang række andre tiltag fra EU og medlemsstaterne, der skal

bidrage til jobskabelse og vækst i Afrika. Her kan f.eks.

nævnes Valletta-topmødet i 2015, hvor

EU’s Trustfond

for

Afrika blev etableret. Danmark har i alt bidraget med 150

mio. kr. til Trustfonden og er dermed den fjerde største

bidragsyder til fonden i absolutte tal. Jeg kan også nævne

EU-Afrika topmødet i november 2017, hvor jeg selv havde

lejlighed til at deltage på statsministerens vegne, og hvor

Danmark var med til at sætte unge og jobskabelse på

dagsordenen. Det var også på dette topmøde, at

EU’s

Eksterne Investeringsplan blev etableret. Alliancen må også

ses i sammenhæng med forhandlingerne om et stærkt Post-

Cotonou rammeværk og med andre kommende møder, f.eks.

det kommende EU/Afrika-forum i Wien om digitalisering &

innovation, hvor der forventes en status på igangsættelser af

sektorarbejdsgrupperne inden for landbrug og digitalisering.

Det er derfor samlet set regeringens vurdering, at alliancen

umiddelbart flugter rigtig godt med danske prioriteter for

Afrika, herunder gennem stærkt fokus på udvikling, vækst og

jobskabelse - og som middel til imødegåelse af

grundlæggende årsager til irregulær migration.

[Dagsordenspunkt 2: NDICI-forslaget, herunder EFSD+]

Andet punkt på dagsordenen omhandler forslaget for et nyt

samlet udviklingsinstrument i

EU’s kommende

budgetperiode.

Forhandlingerne om EU’s flerårige budget er

i fuld gang, og det er første gang, at jeg har lejlighed til at

forelægge det detaljerede forslag til det samlede

udviklingsinstrument, Instrumentet for naboskab, udvikling

og internationalt samarbejde, eller på kort formel NDICI. Jeg

vil kort redegøre for de store linjer i instrumentet, herunder

de ændringsforslag, som det østrigske formandskab fremsatte

den 8. november. Afslutningsvis vil jeg kort komme ind på

forslaget om EU’s nye finansielle udviklingsarkitektur –

herunder

”Den

Europæiske fond for Bæredygtig Udvikling

plus”

–

eller EFSD+.

For så vidt angår de store linjer i instrumentet har Danmark

langt hen ad vejen fået tilgodeset sine synspunkter. Det har

været en kernesag for regeringen, at EU’s eksterne

finansieringsinstrumenter skulle forenkles med henblik på at

skabe større sammenhæng og fleksibilitet i indsatserne.

Migrationskrisen i 2015 viste klart et behov for større

fleksibilitet i

EU’s eksisterende

instrumenter. Det nuværende

forslag lægger op til at samle en række instrumenter under

samme forordning, hvilket vil fremme sammenhængskraften i

EU’s indsatser såvel som fleksibiliteten

i forhold til nye

udfordringer. Jeg vil gerne understrege, at selvom det

nuværende naboskabsinstrument indgår i NDICI-forslaget,

betyder det ikke, at det er ensbetydende med, at der vil blive

allokeret færre midler hertil, end hvis det blev beholdt

særskilt. Fra dansk side ønsker vi at fastholde den betydelige

støtte til EU’s naboregioner, især de østlige partnere.

Forordningsforslaget består af tre søjler og en reserve.

Den første søjle

er den geografiske, som forventes at ville

udgøre ca. tre fjerdedele af instrumentet, hvoraf ca. halvdelen

foreslås afsat til indsatser i Afrika syd for Sahara, hvilket er

en prioritet for regeringen. Søjlen vil finansiere både

regionale og bilaterale landeprogrammer.

Den anden søjle

er den tematiske, hvor fire prioriteter har

fået afsat dedikerede midler. De er: (i) demokrati og

menneskerettigheder, (ii) civilsamfund, (iii) fred og stabilitet

samt (iv) globale udfordringer, herunder sundhed,

uddannelse, kvinder og piger samt migration.

Tredje søjle

har fokus på at kunne agere hurtigt i forbindelse

med kriser. Søjlen vil også anvendes til at sammenkoble

humanitære og udviklingsmæssige indsatser, som er en dansk

prioritet.

Endelig er der indlagt en reserve eller en

såkaldt ”stødpude”

på 10% tiltænkt kommende prioriteter og udfordringer, som

ikke på nuværende tidspunkt kan identificeres. Dette vil gøre

EU i stand til fleksibelt at adressere nye og uforudsete kriser.

Forordningsforslaget flugter som sagt fint med danske

prioriteter og værdier på en række områder. Det gælder 2030-

dagsordenen og verdensmålene, som instrumentet skal

bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den Europæiske

Konsensus om Udvikling

og EU’s Globale Strategi.

Det

gælder bl.a. også menneskerettigheder, hvor der under den

tematiske søjle er afsat lidt flere dedikerede midler end under

nuværende budgetperiode. Der er dertil lagt op til

mainstreaming af menneskerettigheder. Klimaforandringer er

også tilgodeset, idet der er sat et forbrugsmål på 25 pct., som

skal gå til klimarelaterede indsatser, ligesom

klimaforandringer og miljøbeskyttelse mainstreames på tværs

af instrumentet. Endelig vil ligestillingsdagsordenen også

blive mainstreamet. Med østrigernes seneste udspil skal

mindst 85% af alle aktiviteter finansieret under NDICI

hovedsageligt eller i nogen grad bidrage til ligestilling.

Migration har også en fremtrædende rolle, idet 10% af alle

indsatser skal være migrationsrelaterede. Dertil er der

mulighed for at trække på midlerne under det tematiske

vindue for globale udfordringer samt ”stødpuden”

alt efter

fremtidige behov. Fra dansk side arbejdes der for, at der er

tilstrækkelige midler til bekæmpelsen af irregulær migration

og adressering af de grundlæggende årsager til migration,

samt at migration mainstreames på tværs af instrumentet.

EFSD+ er et markant nybrud, som forsøger at samle alle

EU’s

udviklingsfinansielle værktøjer under en og samme

ramme. Den indeholder en fortsættelse af den nuværende

Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), som

blev iværksat sidste år, og den lægger op til, at Den

Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat

indarbejdes og fremadrettet varetages af Kommissionen. Det

er uklart, hvorfor Kommissionen ønsker at indlemme disse

værktøjer i NDICI-forordningen. Der udestår fortsat mange

spørgsmål om, hvad der er den bedste model og arbejdsdeling

mellem EIB, Kommissionen og andre

finansieringsinstitutioner.

Derfor arbejdes fra dansk side for yderligere oplysninger, så

der på den baggrund kan formuleres en endelig dansk

holdning. I det lys vurderes det hensigtsmæssigt, at

bestemmelserne om EFSD+, indtil mere indsigt haves, løftes

ud af NDICI-forslaget. Denne tilgang vil muliggøre en

separat og grundig drøftelse

af EU’s fremtidige finansielle

udviklingsarkitektur.

Om den kommende proces skal nævnes, at der stadig skal

tages forhandlingsoplæg på NDICI-forordningen her i

udvalget. Forudsat at forhandlingssituationen tillader det, er

det min plan at genbesøge Europaudvalget inden næste

formelle FAC i maj 2019 for at tage forhandlingsoplæg. En

række lande, der ikke er ligesindede med Danmark, arbejder

for at udskille dele af NDICI

–

herunder Den Europæiske

Udviklingsfond samt Naboskabsinstrumentet. Der er derfor

risiko for, at det samlede instrument ikke vil bestå i de næste

måneders forhandlinger, hvilket for regeringen ville være en

skuffelse. I fald instrumentet deles op, vil der forventeligt

skulle vedtages forordningsforslag på hvert enkelt instrument

–

som det har været tilfældet under det nuværende flerårige

budget. Regeringen afventer fortsat udviklingen og vil

arbejde for, at det af Kommissionen fremlagte samlede

instrument forbliver intakt. Dette er på linje med regeringens

prioritet om, at der etableres et samlet, simpelt og fleksibelt

instrument, der effektivt kan møde fremtidens udfordringer.

[Marginaktiviteter og rådskonklusioner]

I margin af rådsmødet vil udviklingsministrene have en

frokostdrøftelse med dette års modtagere af Nobels fredspris

–

Denis Mukwege og Nadia Murad

–

med fokus på vold mod

kvinder. Jeg sætter pris på muligheden for at drøfte og

understrege behovet for en fortsat stor indsats fra EU’s side

samt styrket samarbejde mellem medlemslandene for at

bringe dette vigtige emne højere op på dagsordenen. Murads

og Mukweges indsatser for kvinder og børn i konflikt skal

ikke stå alene. Området er af høj prioritet for regeringen såvel

som EU. På finanslovsforslaget ikke alene fordobler

regeringen beløbet afsat til kvinders beskyttelse og

rettigheder i humanitære kriser i 2019. Vi afsætter samtidig et

historisk beløb på 715 mio. kr. til den globale indsats for

kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

Rådet forventes også at vedtage fire sæt rådskonklusioner

om:

1. Implementeringsrapporten for år 2017 vedrørende

EU’s

handlingsplan for ligestilling.

EU’s reviderede resultatrammeværk i opfølgning på

2030-dagsordenen og Den nye europæiske konsensus

om udvikling.

3. Styrket fødevare- og ernæringssikkerhed.

4. Uddannelse i krisesituationer.

Endelig vil jeg benytte mødet i udenrigsrådet til at henlede

opmærksomheden på udviklingssamarbejdet med Tanzania i

lyset af den seneste udvikling i landet.

UPF, den 21. november 2018