Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1976127_0001.png
Talepunkt til brug for udviklingsministerens forelæggelse af
rådsmødet for URU, den 21. november 2018
Enhed:
UPF
Sagsbehandler:
UPF/HMC/AFR/EUP/EURKOR
Dato:
19. november 2018
Sagsnummer:
2018-3724
Jeg vil forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender -
udvikling, der finder sted den 26. november. Punkterne på
dagsordenen forelægges til orientering.
[Dagsordenspunkt 1: EU/Afrika-Alliance med fokus på
bæredygtige investeringer og jobskabelse]
Det første punkt på dagsordenen omhandler
Kommissionsformand Junckers foreslåede EU/Afrika-
alliance for bæredygtige investeringer og jobskabelse.
Alliancen er en del af den Afrika-pakke, som Juncker
lancerede i sin State of the Union-tale i september. Alliancen
lanceredes i forlængelse af DER-konklusionerne om
migration fra juni 2018, hvori der tales om behovet for et
partnerskab med Afrika, der skal bidrage til en
socioøkonomisk transformation af det afrikanske kontinent.
1
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
1976127_0002.png
Kommissionen har desuden oplyst, at alliancen også har til
hensigt at skabe bedre sammenhæng i EU og
medlemsstaternes indsatser i Afrika. På
udviklingsministerrådsmødet ønsker Kommissionen at få
udviklingsministrenes bud på, hvordan EU og
medlemsstaterne kan øge vores aftryk i Afrika via alliancen.
Alliancen skal sigte mod jobskabelse og bæredygtige
investeringer gennem 10 initiativer under 5 forskellige
overskrifter.
For det første ønsker Kommissionen at øge investeringerne i
Afrika gennem øget blanding af offentlige og private midler
og øget brug af garantier. Her vil EU’s Eksterne
Investeringsplan fortsat spille en central rolle fremadrettet.
Danmark har allerede på forslag til finansloven 2019 afsat 75
mio. DKK som et frivilligt bidrag til Den Eksterne
Investeringsplan for at fremme vækst og beskæftigelse i
2
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
1976127_0003.png
Afrika. Kommissionen er også i gang med at indgå jobs- &
vækstaftaler med de afrikanske lande, der skal identificere de
mest lovende værdikæder på nationalt og regionalt niveau.
Dertil vil Kommissionen iværksætte sektorarbejdsgrupper,
der skal understøtte strategiske udviklinger i økonomisk
kritiske områder. Sektorarbejdsgrupperne vil fokusere på
energi, landbrug, digitalisering og infrastruktur.
For det andet vil Kommissionen inden for uddannelse øge
støtten til den Afrikanske Unions eget kompetence-initiativ.
Uddannelse vil også være et centralt emne i de føromtalte
jobs- & vækstaftaler, som Kommissionen vil indgå.
For det tredje vil Kommissionen styrke dialogen om
investeringsklima med de afrikanske lande, f.eks. om
beskyttelse af investeringer, gennemsigtighed, ansvarlighed
og anti-korruption.
EU’s Eksterne Investeringsplan vil også
3
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
1976127_0004.png
her spille en væsentlig rolle, når det angår støtte til reformer
møntet på forbedring af investeringsklimaet i Afrika.
For det fjerde, ønsker Kommissionen at øge støtten til
regional økonomisk integration. Dette vil ske gennem øget
støtte til operationalisering af det afrikanske kontinentale
frihandelsområde, som Den Afrikanske Union vedtog i marts
2018. Regeringen har allerede afsat 25 mio. DKK på
forslaget til finansloven for 2019 til netop støtte til
operationaliseringen af frihandelsområdet i regi af Den
Afrikanske Union. Kommissionen har også tilkendegivet, at
det langsigtede perspektiv inden for handel er at skabe en
tværkontinental frihandelsaftale mellem EU og Afrika.
Regeringen bakker varmt op om dette langsigtede perspektiv,
idet jeg dog samtidig må bemærke, at Europa allerede er
Afrikas største handelspartner, og det mest åbne marked for
afrikanske varer. Kommissionen vil også undersøge
muligheden for at give støtte til sammenhængende
4
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
1976127_0005.png
infrastruktur
det kunne f.eks. være inden for transport,
energi, dataøkonomi m.m.
For det femte nævner Kommissionen, at disse tiltag må
bakkes op med finansielle midler. Der henvises i den
forbindelse til Kommissionens forslag til den næste flerårige
finansielle ramme, herunder det foreslåede Instrument for
naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde, som er næste punkt på dagsordenen.
Opsummerende skal alliancen ses som komplementær til en
lang række andre tiltag fra EU og medlemsstaterne, der skal
bidrage til jobskabelse og vækst i Afrika. Her kan f.eks.
nævnes Valletta-topmødet i 2015, hvor
EU’s Trustfond
for
Afrika blev etableret. Danmark har i alt bidraget med 150
mio. kr. til Trustfonden og er dermed den fjerde største
bidragsyder til fonden i absolutte tal. Jeg kan også nævne
EU-Afrika topmødet i november 2017, hvor jeg selv havde
5
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
lejlighed til at deltage på statsministerens vegne, og hvor
Danmark var med til at sætte unge og jobskabelse på
dagsordenen. Det var også på dette topmøde, at
EU’s
Eksterne Investeringsplan blev etableret. Alliancen må også
ses i sammenhæng med forhandlingerne om et stærkt Post-
Cotonou rammeværk og med andre kommende møder, f.eks.
det kommende EU/Afrika-forum i Wien om digitalisering &
innovation, hvor der forventes en status på igangsættelser af
sektorarbejdsgrupperne inden for landbrug og digitalisering.
Det er derfor samlet set regeringens vurdering, at alliancen
umiddelbart flugter rigtig godt med danske prioriteter for
Afrika, herunder gennem stærkt fokus på udvikling, vækst og
jobskabelse - og som middel til imødegåelse af
grundlæggende årsager til irregulær migration.
6
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
1976127_0007.png
[Dagsordenspunkt 2: NDICI-forslaget, herunder EFSD+]
Andet punkt på dagsordenen omhandler forslaget for et nyt
samlet udviklingsinstrument i
EU’s kommende
budgetperiode.
Forhandlingerne om EU’s flerårige budget er
i fuld gang, og det er første gang, at jeg har lejlighed til at
forelægge det detaljerede forslag til det samlede
udviklingsinstrument, Instrumentet for naboskab, udvikling
og internationalt samarbejde, eller på kort formel NDICI. Jeg
vil kort redegøre for de store linjer i instrumentet, herunder
de ændringsforslag, som det østrigske formandskab fremsatte
den 8. november. Afslutningsvis vil jeg kort komme ind på
forslaget om EU’s nye finansielle udviklingsarkitektur –
herunder
”Den
Europæiske fond for Bæredygtig Udvikling
plus”
eller EFSD+.
For så vidt angår de store linjer i instrumentet har Danmark
langt hen ad vejen fået tilgodeset sine synspunkter. Det har
været en kernesag for regeringen, at EU’s eksterne
7
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
finansieringsinstrumenter skulle forenkles med henblik på at
skabe større sammenhæng og fleksibilitet i indsatserne.
Migrationskrisen i 2015 viste klart et behov for større
fleksibilitet i
EU’s eksisterende
instrumenter. Det nuværende
forslag lægger op til at samle en række instrumenter under
samme forordning, hvilket vil fremme sammenhængskraften i
EU’s indsatser såvel som fleksibiliteten
i forhold til nye
udfordringer. Jeg vil gerne understrege, at selvom det
nuværende naboskabsinstrument indgår i NDICI-forslaget,
betyder det ikke, at det er ensbetydende med, at der vil blive
allokeret færre midler hertil, end hvis det blev beholdt
særskilt. Fra dansk side ønsker vi at fastholde den betydelige
støtte til EU’s naboregioner, især de østlige partnere.
Forordningsforslaget består af tre søjler og en reserve.
Den første søjle
er den geografiske, som forventes at ville
udgøre ca. tre fjerdedele af instrumentet, hvoraf ca. halvdelen
foreslås afsat til indsatser i Afrika syd for Sahara, hvilket er
8
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
en prioritet for regeringen. Søjlen vil finansiere både
regionale og bilaterale landeprogrammer.
Den anden søjle
er den tematiske, hvor fire prioriteter har
fået afsat dedikerede midler. De er: (i) demokrati og
menneskerettigheder, (ii) civilsamfund, (iii) fred og stabilitet
samt (iv) globale udfordringer, herunder sundhed,
uddannelse, kvinder og piger samt migration.
Tredje søjle
har fokus på at kunne agere hurtigt i forbindelse
med kriser. Søjlen vil også anvendes til at sammenkoble
humanitære og udviklingsmæssige indsatser, som er en dansk
prioritet.
Endelig er der indlagt en reserve eller en
såkaldt ”stødpude”
på 10% tiltænkt kommende prioriteter og udfordringer, som
ikke på nuværende tidspunkt kan identificeres. Dette vil gøre
EU i stand til fleksibelt at adressere nye og uforudsete kriser.
Forordningsforslaget flugter som sagt fint med danske
prioriteter og værdier på en række områder. Det gælder 2030-
9
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
dagsordenen og verdensmålene, som instrumentet skal
bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den Europæiske
Konsensus om Udvikling
og EU’s Globale Strategi.
Det
gælder bl.a. også menneskerettigheder, hvor der under den
tematiske søjle er afsat lidt flere dedikerede midler end under
nuværende budgetperiode. Der er dertil lagt op til
mainstreaming af menneskerettigheder. Klimaforandringer er
også tilgodeset, idet der er sat et forbrugsmål på 25 pct., som
skal gå til klimarelaterede indsatser, ligesom
klimaforandringer og miljøbeskyttelse mainstreames på tværs
af instrumentet. Endelig vil ligestillingsdagsordenen også
blive mainstreamet. Med østrigernes seneste udspil skal
mindst 85% af alle aktiviteter finansieret under NDICI
hovedsageligt eller i nogen grad bidrage til ligestilling.
Migration har også en fremtrædende rolle, idet 10% af alle
indsatser skal være migrationsrelaterede. Dertil er der
mulighed for at trække på midlerne under det tematiske
10
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
vindue for globale udfordringer samt ”stødpuden”
alt efter
fremtidige behov. Fra dansk side arbejdes der for, at der er
tilstrækkelige midler til bekæmpelsen af irregulær migration
og adressering af de grundlæggende årsager til migration,
samt at migration mainstreames på tværs af instrumentet.
EFSD+ er et markant nybrud, som forsøger at samle alle
EU’s
udviklingsfinansielle værktøjer under en og samme
ramme. Den indeholder en fortsættelse af den nuværende
Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), som
blev iværksat sidste år, og den lægger op til, at Den
Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat
indarbejdes og fremadrettet varetages af Kommissionen. Det
er uklart, hvorfor Kommissionen ønsker at indlemme disse
værktøjer i NDICI-forordningen. Der udestår fortsat mange
spørgsmål om, hvad der er den bedste model og arbejdsdeling
mellem EIB, Kommissionen og andre
finansieringsinstitutioner.
11
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
Derfor arbejdes fra dansk side for yderligere oplysninger, så
der på den baggrund kan formuleres en endelig dansk
holdning. I det lys vurderes det hensigtsmæssigt, at
bestemmelserne om EFSD+, indtil mere indsigt haves, løftes
ud af NDICI-forslaget. Denne tilgang vil muliggøre en
separat og grundig drøftelse
af EU’s fremtidige finansielle
udviklingsarkitektur.
Om den kommende proces skal nævnes, at der stadig skal
tages forhandlingsoplæg på NDICI-forordningen her i
udvalget. Forudsat at forhandlingssituationen tillader det, er
det min plan at genbesøge Europaudvalget inden næste
formelle FAC i maj 2019 for at tage forhandlingsoplæg. En
række lande, der ikke er ligesindede med Danmark, arbejder
for at udskille dele af NDICI
herunder Den Europæiske
Udviklingsfond samt Naboskabsinstrumentet. Der er derfor
risiko for, at det samlede instrument ikke vil bestå i de næste
måneders forhandlinger, hvilket for regeringen ville være en
12
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
1976127_0013.png
skuffelse. I fald instrumentet deles op, vil der forventeligt
skulle vedtages forordningsforslag på hvert enkelt instrument
som det har været tilfældet under det nuværende flerårige
budget. Regeringen afventer fortsat udviklingen og vil
arbejde for, at det af Kommissionen fremlagte samlede
instrument forbliver intakt. Dette er på linje med regeringens
prioritet om, at der etableres et samlet, simpelt og fleksibelt
instrument, der effektivt kan møde fremtidens udfordringer.
[Marginaktiviteter og rådskonklusioner]
I margin af rådsmødet vil udviklingsministrene have en
frokostdrøftelse med dette års modtagere af Nobels fredspris
Denis Mukwege og Nadia Murad
med fokus på vold mod
kvinder. Jeg sætter pris på muligheden for at drøfte og
understrege behovet for en fortsat stor indsats fra EU’s side
samt styrket samarbejde mellem medlemslandene for at
bringe dette vigtige emne højere op på dagsordenen. Murads
og Mukweges indsatser for kvinder og børn i konflikt skal
13
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
ikke stå alene. Området er af høj prioritet for regeringen såvel
som EU. På finanslovsforslaget ikke alene fordobler
regeringen beløbet afsat til kvinders beskyttelse og
rettigheder i humanitære kriser i 2019. Vi afsætter samtidig et
historisk beløb på 715 mio. kr. til den globale indsats for
kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Rådet forventes også at vedtage fire sæt rådskonklusioner
om:
1. Implementeringsrapporten for år 2017 vedrørende
EU’s
handlingsplan for ligestilling.
2.
EU’s reviderede resultatrammeværk i opfølgning på
2030-dagsordenen og Den nye europæiske konsensus
om udvikling.
3. Styrket fødevare- og ernæringssikkerhed.
4. Uddannelse i krisesituationer.
14
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. november 2018 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 26 november 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
Endelig vil jeg benytte mødet i udenrigsrådet til at henlede
opmærksomheden på udviklingssamarbejdet med Tanzania i
lyset af den seneste udvikling i landet.
UPF, den 21. november 2018
15