URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 20. november 2018 om ansættelsen af en dansk diplomat på Hudson-instituttet, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål E

Hvad kan ministeren oplyse om ansættelsen af en dansk diplomat på Hudson-instituttet.

Herunder bl.a. følgende: - Hvordan varetages danske interesser i ansættelsen? Hvilke

opgaver forventes den pågældende at udføre? - Arbejder den danske diplomat under instruks

fra den danske regering? Hvem skal vedkommende referere til? - Som bekendt er Hudson-

instituttet en holdningsbåret tænketank. Forventes det, at vedkommende skal medvirke til

meningsdannelse, som støtter den amerikanske højrefløj? Hvis ikke: hvordan sikres det, at

det ikke bliver tilfældet? - Skal Udenrigsministeriet godkende eventuelle rapporter, som den

pågældende udarbejder? - Ser ministeren ikke et problem i, at den danske regering kan blive

medansvarlig for et arbejde, som involverer sig i amerikansk politik?

Svar:

Danmark udbreder i disse år kredsen af partnere, vi arbejder med

inden for det udenrigs- og udviklingspolitiske område. I en

verden under forandring er der behov for, at vi bruger flere

instrumenter end kun klassisk diplomatisk dialog regering-til-

regering. Der er mange nye aktører med indflydelse på den

verden, der omgiver Danmark. Dermed også på varetagelsen af

danske interesser.

Tænketanke spiller en unik rolle i amerikansk forskning og

idéudvikling vedr. udviklings- og udenrigspolitik, og har stor

betydning i amerikansk politisk liv. De huser mennesker med stor

viden på deres felt, hvoraf flere står på spring til indflydelsesrige

poster i den amerikanske administration.

En amerikansk tænketank

–

og i den nuværende kontekst især en

konservativ en af slagsen

–

giver således et unikt indblik i, hvor

amerikansk politik bevæger sig hen i de kommende år.

At have en dansker placeret helt inde i maskinrummet i en af

disse tænketanke har styrket Danmarks - og særligt ambassaden i

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 20. november 2018 om ansættelsen af en dansk diplomat på Hudson-instituttet, til ministeren for udviklingssamarbejde

Washingtons, adgang til det netværk, tænketankene udgør. Det

gælder ikke mindst på det udviklingspolitiske område. Der er

tradition for, at tænketankene udformer en del af de ideer, der på

sigt bliver samlet op af politiske beslutningstagere i

administrationen og i Kongressen. Sådanne kontakter mellem

institutionerne fortsætter - også selvom der løbende er

personudskiftninger.

Dertil kommer det rent indholdsmæssige i forhold til de analyser

og diskussionspapirer, som den sekunderede er med til at forme,

hvor det er relevant med et dansk perspektiv.

ooOoo

I forhold til spørgsmålet om opgaver, så beskæftigede den første

pilot-sekundering sig særligt med udvikling i skrøbelige stater.

Den kommende skal især beskæftige sig med analyser og

dialogarrangementer, der kan bidrage til innovative bud på,

hvordan vi fremadrettet styrker det multilaterale samarbejde. Det

er et vigtigt spørgsmål for Danmarks udenrigs- og

udviklingspolitik, hvordan USA forholder sig til de internationale

institutioner fremover. Danmark har en klar interesse i at

opretholde en regelbaseret international orden og at holde USA

inde i teltet. Det gælder ikke mindst i forhold til de multilaterale

organisationer, der beskæftiger sig med udviklingsspørgsmål,

som f.eks. FN og Verdensbanken.

ooOoo

Sekunderet personel indgår i de institutioner de udsendes til

–

det

gælder for såvel sekunderede i FN-systemet, EU og

udviklingsbankerne som for sekunderingen til Hudson Institute.

Arbejdsopgaverne for en sekunderet fastlægges i et sæt Terms-of-

Reference, der indgår som en del af det kontraktlige grundlag for

sekunderingen.

Sekunderede danskere modtager ikke instruktioner fra eller

refererer til Udenrigsministeriet om indholdet af deres arbejde.

De rapporter, der udarbejdes af den sekunderede, godkendes

heller ikke af Udenrigsministeriet. Disse sendes som færdige

produkter til Udenrigsministeriets orientering, ligesom de gøres

offentligt tilgængelige via fx Hudson’s hjemmeside.

ooOoo

For så vidt angår problematikken om Hudson’s

politiske ståsted,

så er det vigtigt at understrege, at Ambassaden i Washington i

mange år har samarbejdet med en række amerikanske tænketanke

og institutioner, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af

amerikansk politisk tænkning. Flere af disse, ligger i amerikansk

sammenhæng til venstre for midten, selvom de

–

ligesom Hudson

i øvrigt - betegner sig selv som partipolitisk uafhængige.

For tiden samarbejder ambassaden med 6 tænketanke: The

Brookings Institution, Center for Global Development, Center for

Strategic and International Studies, International Center for

Research on Women, samt Hudson Institute. Hertil kommer et

samarbejde med Atlantic Council, der er ved at blive etableret.

Det er vigtig for ambassaden at have dialog med mange

forskellige sider af det amerikanske samfund, uanset hvor de

placerer sig politisk. Den brede kreds giver et bredt indblik i de

forskellige tilgange, der kan være til bl.a. forskellige

udviklingspolitiske spørgsmål.

Hudson Institute er, som de øvrige amerikanske tænketanke,

stærkt optaget af deres renommé som uafhængige

vidensproducenter med en høj faglig standard, uanset hvor deres

politiske grundsympatier ligger. Tænketankene sætter en ære i at

være rammerne for udtænkning af nye uortodokse ideer og

politikudspil. Det gælder ikke mindst på det udviklingspolitiske

område. Her er der så en række konkrete områder, hvor vi i

Danmark har stor interesse i at følge, hvordan USA’s politik

måske vil udvikle sig de kommende år. Den nuværende

amerikanske administration har om noget forøget behovet for at

få en fornemmelse af, hvor tænkningen er på vej hen. Med en

bedre forståelse heraf, bl.a. gennem sekunderingen af en

medarbejder til Hudson Institute, vil Ambassaden og

Udenrigsministeriet alt andet lige være bedre i stand til at påvirke

denne tænkning på udvalgte områder - fx i forhold til det

multilaterale samarbejde om udvikling.