Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 16. november 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 55
(alm. del) efter ønske fra Peter Hummelgaard Thomsen (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
Kan ministeren i forlængelse af svar på S 71 fra 10. oktober 2018 oplyse, om det
har haft betydning for regeringens forhandlinger med Iran om et samarbejde om
at tilbagetage iranske statsborgere uden opholdsgrundlag i Danmark, at
udlændinge- og integrationsministeren offentligt har vist, at hun på sin iPad har et
billede af en af de såkaldte Muhammed-tegninger? Der henvises til artiklen
”Støj ergs Fa e ook-opslag trækker internationale overskrifter” ragt på tv2.dk
den 27. september 2017.
Svar:
1.
Lad mig helt indledningsvist slå fast, at Danmark er et land, der er bygget på et
fundament af frihedsrettigheder. Blandt disse helt fundamentale
frihedsrettigheder er ytringsfriheden, der er knæsat i grundloven. Det betyder, at
vi i Danmark
–
inden for lovens rammer
–
kan sige, trykke og tegne hvad vi vil
–
kun under ansvar for domstolene.
Det er derfor også helt afgørende for mig, at vi som samfund slår ring om de
personer, der trues på livet, eller oplever direkte anslag på livet som følge af deres
brug af ytringsfriheden
–
som f.eks. bladtegnerne bag Mohammed-tegningerne
har oplevet.
Ligesom vi skal stå vagt om ytringsfriheden, når den trues af fanatikere
herhjemme, så må vi også stå fuldstændig urokkeligt fast på ytringsfriheden i de
situationer, hvor fremmede magter måtte have et ønske om, at indskrænke
danskernes ytringsfrihed. Uanset om det måtte være tegneres, folkevalgte
politikeres eller helt almindelige danskeres ytringsfrihed. Et sådant pres må vi
aldrig bøje os for.
7. december 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 20052
582066
Side
1/2