Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
1982660_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 37188
UPF
5. december 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 51 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 7. november 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Danmarks Statistik har den 7. november 2018 opjusteret Danmarks BNP
i årene 2015-2017. Det må forventes, at dette også betyder, at BNI
opjusteres. Regeringen skriver i publikationen "Fakta: Danmarks
udviklingsbistand og udgifter til flygtningemodtagelse" følgende: ”Med
det formål at sikre, at udviklingsbistanden udgør præcist 0,7 af BNI,
på trods af udsving i flygtningemodtagelsesudgifter mv., har regeringen fra
2017 indført en reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden. Med
reguleringsmekanismen sikres det, at udviklingsbistanden udgør 0,7 pct. af
BNI i gennemsnit over en rullende 3-årig periode”.
Hvor meget vil
regeringen øge udviklingsbistanden med på baggrund af nyheden
fra Danmarks Statistik, så det sikres, at Danmark har levet op til kravet om
en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI i årene 2015-2018?
Svar
De reviderede BNI-skøn fra Danmarks Statistik vil blive anvendt, når
efterreguleringen for udviklingsbistanden for 2018 skal beregnes i
forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget for 2020. Det er
endnu for tidligt at sige noget om størrelsen af en evt. tilførsel, idet
efterreguleringen beregnes på baggrund af det BNI-skøn for 2018 der
foreligger i foråret 2019, samt på baggrund af regnskabstal for de
udgiftsområder under udviklingsbistanden der ligger uden for § 6.3.
De reviderede BNI-skøn giver ikke anledning til en yderligere
efterregulering for 2017, idet det, jævnfør reguleringsmekanismen for
udviklingsbistanden fremgår, at efterreguleringen for et afsluttet finansår
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om, hvor meget regeringen vil øge udviklingsbistanden med, så det sikres, at Danmark har levet op til kravet om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI i årene 2015-2018, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
finder sted ifm. udarbejdelsen af førstkommende finanslovsforslag.
Efterreguleringen for 2017 blev således tilendebragt ifm. med
udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2019.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs