Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-42024
VBE
22. november 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 47 fra
Søren Egge Rasmussen
(EL) stillet den 6. november 2018 til ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Det fremgår af rapporten
”Big
business på bistand” fra oktober 2018
forfattet af Afrika Kontakt, at IFU har investeret i 5 oliefyrede kraftværker.
Ministeren anmodes om for hvert af kraftværkerne at redegøre for:
- Hvor stor klimabelastningen forventes at være i hele værkets levetid?
- Hvilke miljøkonsekvensvurderinger, der er udarbejdet og af hvem?
- Hvorfor IFU har investeret i et fossilt kraftværk, herunder om det
stemmer overens med fondens retningslinjer for samfundsansvar?
Svar
IFU har i samarbejde med Burmeister & Wain Scandinavian Contractors
investeret i fem kraftværker. Tre af kraftværkerne er etableret for mellem
10 og 20 år siden. Det gælder Asia Power i Sri Lanka (1997), Pedregal
Power Company i Panama (2001) og Rabai Power Plant i Kenya (2008).
Klimabelastningen er ikke vurderet i forbindelse med disse projekter. For
projekterne i henholdsvis Panama og Kenya er der udført Environmental
& Social Impact Assesments.
IFU har derudover i 2016 i samarbejde med Burmeister & Wain
Scandinavian Contractors godkendt investeringer i to kraftværker i
henholdsvis Mali og Benin. For begge projekter er klimabelastningen
vurderet af konsulentfirmaet Trucost. Begge projekter vil reducere
klimabelastningen sammenlignet med den eksisterende baseline. I Mali er
reduktionen på 254.000 tCO2e i værkets levetid i forhold til baseline. I
Benin forventes det, at der skiftes til naturgas i løbet af et par år, hvilket
medfører en reduktion på godt 4 millioner tCO2e i værkets levetid i
forhold til baseline.