Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-18830
MENA
26. november 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 30 fra Eva Flyvholm (EL)
stillet den 29. oktober 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeriet har forholdt sig i sager
om tilladelser til udførsel af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien i
perioden 2012-18. Herunder om ministeriet har medvirket til at stoppe
udførsler, samt, hvilke vurderinger ministeriet har foretaget i de udførsler,
der har modtaget tilladelser? Ministeren bedes endvidere oplyse om, man
vil ændre på vurderingerne Khashoggi-drabet taget i betragtning.
(http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/vaaben/udfoersel-
af-vaaben-ogmilitaert-udstyr/udfoersel-til-lande-uden-eueoes)
Svar
Det skal understreges, at Danmark generelt fører en restriktiv våbenek-
sportpolitik. Dette gælder også i forhold til Saudi-Arabien, hvor Udenrigs-
ministeriet ikke har givet tilladelser til salg af våben og militært udstyr i
2018. De sager om tilladelser til udførsel af våben og militært udstyr til
Saudi-Arabien, hvor Udenrigsministeriet har været inddraget, er i den re-
levante periode blevet behandlet på baggrund af Rådets Fælles Holdning
2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærtek-
nologi- og udstyr. Alle sager er behandlet på baggrund af en konkret vur-
dering ift. de kriterier, der fremgår af ovennævnte regler. Det betyder så-
ledes også, at Udenrigsministeriet har udtalt sig imod udførsler i de til-
fælde, hvor det har været vurderingen, at der bestod en klar risiko for, at
et produkt anvendes til for eksempel ekstern aggression, intern undertryk-
kelse eller alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.
Grundet den fortsat forfærdelige situation i Yemen og drabet på den sau-
diske journalist Jamal Khashoggi har jeg dog besluttet, at Udenrigsmini-
steriet suspenderer godkendelser af eksport af våben og militært udstyr til
Saudi-Arabien. Det gælder også for dual-use produkter, der kan anvendes
til krænkelser af menneskerettighederne.