URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 24. oktober 2018 om, hvad Danmark og ligesindede lande kan gøre for at hjælpe palæstinensiske flygtninge, efter at USA har trukket støtten til UNRWA, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål B om UNRWA og NGO-støtte til besvarelse den 24.

oktober 2018

TALEPUNKT

Til:

Udenrigsministeren

Enhed:

MENA

Dato:

19-10-2018

Sag:

2018 - 36324

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålene om UNRWA og

om dansk støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder i Pa-

læstina.

Jeg vil starte med at besvare spørgsmålet om civilsamfundsstøtte,

hvorefter udviklingsministeren vil besvare spørgsmålet om

UNRWA.

Som bekendt har udvalget modtaget en skriftlig orientering om ci-

vilsamfundsstøtten i sidste uge, og jeg vil derfor blot fokusere på

hovedbudskaberne her i min indledende besvarelse. Som det frem-

går, har Danmark netop indgået aftaler med syv israelske og palæ-

stinensiske civilsamfundsorganisationer om støtte til fremme af

menneskerettigheder i Palæstina. I aftalerne med organisationerne

indgår en række nye og strammere kriterier for samarbejdet.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 24. oktober 2018 om, hvad Danmark og ligesindede lande kan gøre for at hjælpe palæstinensiske flygtninge, efter at USA har trukket støtten til UNRWA, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Baggrunden er den gennemgang af Danmarks støtte til israelske og

palæstinensiske civilsamfundsorganisationer, som blev gennem-

ført i 2017. Gennemgangen førte til to overordnede konklusioner.

For det første, at der er stærke bistandsfaglige argumenter for at

fokusere på færre organisationer. På den måde kan der være et tæt-

tere samarbejde og et bedre opsyn. For det andet viste gennemgan-

gen, at der er behov for mere præcise kriterier for samarbejdet.

Lad mig kort ridse de fem kriterier op:

For det første forpligter organisationerne sig til at afholde sig fra

diskrimination og fra at opildne til vold og had.

For det andet skal organisationerne til enhver tid overholde de fun-

damentale principper for menneskerettighedsforkæmpere.

For det tredje må organisationen og dens ledelse ikke være opført

på

FN’s

eller

EU’s

terror- eller sanktionslister.

For det fjerde må organisationerne ikke anvende danske midler til

at finansiere aktiviteter inden for BDS

–

Boycott, Divestment, San-

ctions.

Og for det femte må organisationernes handlinger og kommunika-

tion ikke være i strid med målet om en to-statsløsning for Israel-

Palæstina konflikten.

Der er uddybende oplysninger om kriterierne og deres fortolkning

i den orientering, som er blevet sendt til udvalget i sidste uge.

De fem kriterier tager udgangspunkt i de problemstillinger, som

jeg skitserede under samrådet tilbage i januar om blandt andet

BDS, terrorlistede bevægelser og i forhold til at sikre overensstem-

melse med Danmarks klare politik om en to-statsløsning på kon-

flikten.

Jeg synes, vi er landet et godt sted, der mindsker gråzonerne, og

som sætter nogle helt rimelige betingelser for dansk støtte. Kriteri-

erne har været genstand for en omhyggelig faglig vurdering, og

deres indhold ligger selvsagt inden for rammerne af loven om in-

ternationalt udviklingssamarbejde.

Udenrigsministeriet vil naturligvis have en løbende tæt dialog med

de syv organisationer, så der ikke opstår tvivl om de røde linjer. På

den måde kan vi bedre sikre, at organisationerne til enhver tid er

med til at fremme det vigtige menneskerettighedsarbejde i Palæ-

stina.

Hvis der påvises dokumenterede overtrædelser af kriterierne, har

Danmark mulighed for at suspendere samarbejdet. Inden en even-

tuel suspendering vil vi naturligvis se nøje på alvoren af overtræ-

delsen og på, hvad organisationen gør for at rette op på den.

Aftalerne med de syv organisationer er indgået som en midlertidig

løsning. I 2019 vil der blive tilrettelagt en ny, langsigtet model for

dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorgani-

sationer. Jeg kan ikke i dag sige, hvordan denne langsigtede løs-

ning kommer til at se ud. Men jeg kan gentage, at regeringen fast-

holder det niveau for menneskerettighedsstøtten, som indgår i det

eksisterende landeprogram for Palæstina.

Menneskerettigheder er en prioritet i dansk udviklingssamarbejde

–

og i dansk udenrigspolitik generelt, som også vores medlemskab

af FN’s Menneskerettighedsråd vidner om. Jeg og regeringen

tror

på, at vi ved at fremme menneskerettigheder i Palæstina er med til

at fremme mulighederne for en fredelig løsning på konflikten.

Netop derfor er det så vigtigt at holde skarpt øje med støtten og

sikre, at den til enhver tid bidrager til dette mål.

Tak for ordet. Udviklingsministeren vil nu besvare spørgsmålet om

UNRWA.