URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 24. oktober 2018 om, hvad Danmark og ligesindede lande kan gøre for at hjælpe palæstinensiske flygtninge, efter at USA har trukket støtten til UNRWA, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål AB om USA’s beslutning om at indstille støtten til

UNRWA, hvor FN’s Generalsekretær,

António Guterres, har opfordret

andre lande til at træde til at udfylde det økonomisk hul. Herunder

hvordan Danmark og ligesindede lande vil hjælpe i denne akutte situ-

ation i Palæstina.

Til:

Ministeren for Udviklings-

samarbejde

Enhed:

HMC

Dato:

22-10-2018

Sag:

2018 - 36324

TALEPUNKT

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålet om Danmark og

ligesindede landes reaktion på at afhjælpe den økonomiske situa-

tion i UNRWA efter

USA’s

beslutning om at indstille sin støtte.

Jeg vil besvare spørgsmålet ved at redegøre for forløbet siden de

første indikationer på en ændret amerikansk kurs over for

UNRWA i januar i år.

* * *

[Forløbet forud for

USA’s

beslutning om at indstille støtten]

USA besluttede i januar kun at udbetale 60 millioner US Dollars

mod de forventede 125 millioner US Dollars som første rate på

deres 2018-bevilling. USA meddelte samtidig, at udbetaling af de

resterende 65 millioner US Dollars kun ville komme på tale, hvis

der skete en reform af UNRWA, og hvis flere donorer bidrog med

mere finansiel støtte til organisationen. USA havde på daværende

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 24. oktober 2018 om, hvad Danmark og ligesindede lande kan gøre for at hjælpe palæstinensiske flygtninge, efter at USA har trukket støtten til UNRWA, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

tidspunkt ikke taget stilling til udbetalingen af de resterende to ra-

ter af deres 2018-bevilling. I udgangspunktet var den samlede

støtte for 2018 budgetteret til at udgøre 360 millioner USD.

Danmark har fulgt situationen nøje, og vi har flere gange genbe-

kræftet vores støtte til UNRWA. Udenrigsministeren understre-

gede allerede i januar i sin samtale med USA's daværende uden-

rigsminister, Rex Tillerson, at UNRWA har en vigtig stabilise-

rende rolle i regionen, hvorfor en reduceret finansiering ville kunne

få alvorlige humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Danmark genbekræftede også vores støtte til UNRWA under den

ekstraordinære ministerkonference d. 15. marts 2018 i Rom, hvor

Jordan, Sverige og Egypten var værter.

Den 31. august i år meddelte USA, at de helt ville indstille støtten

til UNRWA, og at de resterende 300 millioner US Dollars under

indeværende års forventede støtte således ikke ville blive udbetalt.

Det har selvsagt skabt en alvorlig situation for UNRWA

–

og der-

med også for Mellemøsten. USA har i årevis været den største do-

nor til UNRWA og stod i 2017 for ca. 35 pct. af

UNRWA’s

sam-

lede finansiering.

Krisen er imidlertid afbødet på den korte bane ved øget støtte fra

andre lande. Alene siden den amerikanske beslutning i august om

at stoppe bevillingerne helt har de øvrige donorer bidraget med i

alt 153 millioner US Dollars. UNRWAs underskud for 2018 er på

nuværende tidspunkt reduceret til 64 millioner US Dollars, hvilket

er en del mindre end frygtet. Der er imidlertid meget udbredt be-

kymring for, at det nuværende finansieringsniveau ikke vil kunne

fastholdes i 2019 og frem, hverken for UNRWA eller for de øvrige

humanitære aktører i de palæstinensiske områder, som jo også er

blevet hårdt ramt af amerikanske nedskæringer.

[Reaktioner fra Danmark]

Fra dansk side har linjen været klar gennem hele forløbet. Efter

Regeringens opfattelse er UNRWA ansvarlig for at levere helt ba-

sale fornødenheder i nogle af de mest udsatte områder i Mellem-

østen

–

og et stop for bistand til UNRWA risikerer at destabilisere

situationen i regionen yderligere, ikke bare på Vestbredden og i

Gaza men også i Jordan og Libanon. I yderste konsekvens - hvis

UNRWA nødsages til at stoppe sine aktiviteter helt eller delvist

trods fraværet af en politisk løsning på den historiske konflikt - kan

det forstærke presset på Europas grænser, fordi palæstinenserne

tvinges til at søge tryghed og hjælp uden for regionen.

Lad mig kort redegøre for hovedelementerne i den danske linje i

samarbejdet med UNRWA i den aktuelle situation:

[1. Humanitær støtte]

For det første har regeringen fastholdt vores markante humanitære

støtte til UNRWA. Det omfatter dels det danske kernebidrag til

UNRWA på 70 mio. kr., som er indeholdt i Finansloven for 2018,

der som bekendt blev vedtaget af et bredt flertal. Derudover frigav

jeg i april måned et ekstraordinært bidrag på 20 millioner kroner

til

UNRWA’s

indsats i og omkring Syrien. Vi vurderer løbende

behovet for yderligere, ekstraordinære bidrag. Det gælder ikke

bare til UNRWA men også til andre humanitære aktører, som yder

essentiel støtte til palæstinenserne.

[2. Reformbestræbelser]

For det andet er det regeringens holdning, at de igangværende re-

formbestræbelser i UNRWA skal fortsætte. I fraværet af en politisk

løsning på konflikten må det forventes, at behovene i de palæsti-

nensiske områder vil være stigende. Samtidig vil finansieringen af

den nødvendige humanitære bistand være utilstrækkelig. I den si-

tuation er fortsat effektivisering nødvendig, hvilket UNRWA er

fuldt opmærksom på. Det er en proces, som Danmark løbende un-

derstøtter gennem en aktiv dialog med UNRWA.

[3. Udvidelse af donorbasen]

For det tredje skal vi støtte UNRWA i at udvide deres donorbase

for at sikre et bredere og dermed mere robust finansielt grundlag.

Som jeg allerede har nævnt, så har flere Golflande øget deres bi-

drag, hvilket må siges at være et vigtigt skridt i den rigtige retning.

[Reaktioner fra ligesindede lande]

Det samme gælder

UNRWA’s

vestlige donorer, som alle ligger på

linje med Danmark

–

med USA som eneste markante undtagelse.

Der er en udbredt bekymring for, at

UNRWA’s

vigtige arbejde un-

dergraves af den finansielle situation. Danmark har derfor sammen

med ligesindede lande haft en løbende dialog om mulighederne for

at afværge en forværret humanitære krise gennem øget fokus på

såvel fundraising som reformer. Danmark tog eksempelvis det før-

ste skridt til at samle de største donorlande til en drøftelse med

UNRWAs generalkommissær, Pierre Krähenbühl, i Ramallah, da

den amerikanske beslutning om en reduktion var en realitet i ja-

nuar. Senest har Sverige sammen med en række andre lande og EU

afholdt en højniveaufrokost om UNRWA under

FN’s

Generalfor-

samling, hvori Danmark også deltog.

Vi må heller ikke glemme, at Danmark bidrager til UNRWA igen-

nem EU, der siden den amerikanske udmelding d. 31. august har

givet en ekstraordinær bevilling på 40 millioner euro. Det afspej-

ler, at EU fuldt ud anerkender UNRWAs afgørende rolle i forhold

til den fortsatte stabilitet i regionen. EU var i 2017 den næststørste

donor til UNRWA.

Vi vurderer som nævnt løbende behovet for yderligere ekstraordi-

nære humanitære bevillinger, både til UNRWA og til andre cen-

trale humanitære aktører i de palæstinensiske områder. Der er tale

om en vanskelig afvejning op imod behovene for støtte til indsatser

i andre alvorlige humanitære kriser såsom Yemen, Syrien og Syds-

udan.

[Besøg af Generalkommissæren]

Jeg vil have lejlighed til at drøfte den aktuelle situation med

UNRWA’s Generalkommissær, Pierre Krähenbühl, i starten af det

kommende år, hvor han forventes at besøge Danmark. Mødet vil

være en lejlighed for mig til at genbekræfte Danmarks støtte til

UNRWA, og til at drøfte vores kerneprioriteter ift. organisationens

reformarbejde, ligesom vi også vil drøfte den finansielle krise og

de mulige konsekvenser heraf for den regionale stabilitet i Mel-

lemøsten. Vi vil også arbejde for, at Krähenbühl får lejlighed til at

drøfte de samme spørgsmål med jer og andre interesserede med-

lemmer af Folketinget, præcis som han også gjorde under sit besøg

i februar 2016.

HMC